Partier ser vidt forskelligt på nyt om nationale test

TEST: SF læser en ny evaluering og nye anbefalinger som dødsstødet til de nationale test. R vil trykke på pause, mens K og V maner til besindighed.

Torsdag modtog undervisningsordførerne på Christiansborg en ordentlig stak papirer fra Børne- og Undervisningsministeriet.

I stakken lå en evaluering, fem delrapporter og en række anbefalinger fra en rådgivningsgruppe.

Til sammen over 500 sider plus bilag omhandlende de nationale test i folkeskolen.

Siderne skal bladres hurtigt igennem, for allerede fredag morgen har børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) indkaldt folkeskoleforligskredsen til drøftelser om testenes fremtid.

Regeringens udgangspunkt er, at den omfattende evaluering af testene – og den tilhørende rådgivningsgruppes anbefalinger til dem – skal danne grundlag for drøftelserne.

Torsdag eftermiddag lod det dog til, at ordførerne fra Venstre, Konservative, SF og Radikale indtil videre ser ganske forskelligt på evalueringen og de i alt 54 anbefalinger fra den 17 mand store rådgivningsgruppe.

 

SF og R: På pause
Det første store spørgsmål, der melder sig for forligskredsen, er, hvorvidt de nationale test nu skal sættes i bero.

Det er der nemlig ”bred tilslutning til” i rådgivningsgruppen.

Pernille Rosenkrantz-Theil afviste torsdag over for flere medier at tage stilling til den del, men hos støttepartiet SF er der ingen tvivl.

”Vores anbefaling er, at testene hurtigst muligt sættes i bero. Det skal gerne være senest i uge 8, når Folketinget er tilbage fra vinterferie. Så kan det nå at blive stoppet, inden skolerne går i gang i marts,” siger partiets undervisningsordfører, Jacob Mark.

Radikales Marianne Jelved lægger en tilsvarende linje:

”Målet må være, at vi har nogle systemer, der giver os et pædagogisk værktøj. Det har vi brug for, og det var, hvad der blev lovet i sin tid med de nationale test. Det har aldrig givet os et pædagogisk værktøj. Det har de slet ikke været egnet til.”

”Indtil da anbefaler vi, at testene suspenderes. Indtil vi får et ordentligt pædagogisk værktøj, må de stilles i bero.”

V: En måned? Fire år?
I blå blok er stemningen en noget anden.

Venstres Ellen Trane Nørby vil ikke entydigt afvise at trykke på pause, men virker skeptisk og spørger:

”Hvad vil det sige at sætte dem i bero? Er det i en måned? Er det i fire år? Hvad er det med henblik på?”.

Over for DR.dk udtrykker Dansk Folkepartis Jens Henrik Thulesen Dahl en tilsvarende skepsis:

”Kunne vi have sikkerhed for, at vi kunne lave en timeout på en måned og så komme i gang igen, så kunne vi godt overveje det. Men vi er bekymrede for, at det kommer til at trække ud,” siger han.

Konservatives Mai Mercado leverer dog en lille udstrakt hånd fra oppositionen:

”Jeg vil gerne diskutere det. En af anbefalingerne er netop at sætte dem i bero. Hvis SF anerkender, at testsystemet skal bevares og udvikles på en god måde, så er vi da villige til at drøfte, om de skal sættes i bero. Men det vil kræve en helt klar ramme for indhold og proces fremadrettet.”

Farvel til det adaptive?
Ordførernes forskellige positioner tydeliggøres af de generelle konklusioner, de drager på baggrund af evalueringen og anbefalingerne.

Mens Jacob Mark eksempelvis mener, at det nu endegyldigt er bevist, at de nationale test er ”fuldstændig spild af tid”, ser Mai Mercado mere afdæmpet på det.

”Jeg ved, at der er virkelig langt fra Konservative til SF. Og jeg synes ikke, man kan konkludere, at det hele bare skal smides ud. Bestemt ikke. Men der er nogle forbedringspunkter, og dem må vi tage op,” siger hun.

På tværs af partierne lader der rent faktisk til at være enighed om, at der skal gøres noget ved testene – i større eller mindre grad.

Rådgivningsgruppens anbefaling om at erstatte det såkaldt adaptive princip i testene med et lineært princip, modtages eksempelvis pænt fra højre til venstre.

”Vi har også haft drøftet det før evalueringen, og der kan godt være god musik i det. Lærerne peger også på, at man ikke sammenligne ret meget, når eleverne grundlæggende har lavet forskellige opgaver,” siger Ellen Trane Nørby.

Ikke enighed om 2. klasse
I deres forståelsespapir fra sommeren 2019 varslede regeringen og støttepartierne et opgør med de nationale test.

I forståelsespapiret hedder det sig, at man vil afskaffe de nationale test i de ”mindste klasser”.

Ret hurtigt viste det sig imidlertid, at partierne ikke var helt enige om, hvad der lå i den formulering. 

SF mente, at formuleringen betød, at de nationale test frem til 5. klasse skulle afskaffes. Radikale mente, at formuleringen som "minimum" dækkede over 2. og 3. klassetrin, mens Socialdemokratiets ordfører ikke ville melde noget offentligt ud.

I sine anbefalinger har rådgivningsgruppen også forholdt sig til spørgsmålet om de små klasser, og her er der faktisk bred tilslutning til at fastholde test i 2. klasse.

Den del bliver med sikkerhed også et stridspunkt imellem partierne i forligskredsen. For mens SF og Radikale står fast på at fjerne dem for de yngste, siger Mai Mercado:

”Intuitivt synes vi, det er godt, at der også bliver testet i de små klasser. Jo tidligere vi kan få viden om, hvor eleverne befinder sig, desto bedre. Det bliver jo også kombineret med en række andre test. Jeg ser ikke umiddelbart et problem i at starte tidligt.”

Forrige artikel Det siger ordførerne om nationale test Det siger ordførerne om nationale test Næste artikel Minister sløjfer FGU-følgeforskning: Vil ikke have omfattende program med data, rapporter og konsulentudgifter Minister sløjfer FGU-følgeforskning: Vil ikke have omfattende program med data, rapporter og konsulentudgifter