Forsker: Googles indtog i folkeskolen er et problem for børns rettigheder

DEBAT: Flere kommuner vil sikre børn i folkeskolen lige adgang til computere og tablets. Når kommunerne køber produkter fra Apple og Google, lurer risikoen for misbrug af børns data, skriver forsker.

Af Lucas Lundbye Cone
Ph.d.-studerende, Aarhus Universitet

Brugen af tablets, computere og lignende digitale redskaber i skolen er de sidste år blevet diskuteret flittigt i de danske medier.

Fra overheads til whiteboards og iPads har politikere og lærere kæmpet for at omstille den danske folkeskole til den digitale virkelighed, som fremtidens børn unægtelig skal navigere i.

Senest har fremvæksten af såkaldte personlige teknologier – såsom smartphones og bærbare computere, der er tilknyttet et enkelt barn – resulteret i heftige diskussioner om, hvorvidt forældre selv skal betale for redskaberne til deres barns skolegang.

Det er med afsæt i sidste problemstilling, at rådmanden for Aarhus Kommunes børn- og ungeudvalg, Thomas Medom (SF) i maj måned fremstillede forslaget om gratis Chromebooks til samtlige af kommunens 23.000 børn fra anden til niende klasse, som Aarhus Kommune i denne uge skal tage stilling til.

"Børns digitale muligheder skal ikke afhænge af forældrenes pengepung," udtalte han til Århus Stiftstidende

Formanden for Skole og Forældre var akkurat som hundredvis af andre interessenter i skolen enig. Børns deltagelse i den digitale skolehverdag bør ikke afhænge af forældrenes velstand.

Det er dette argument, der på kort tid har gjort iPads, Microsoft-tablets og Chromebooks til uundgåelige medspillere i de danske skoler – og som nu også rækker ind i smilets by.  

Uro og manglende koncentration
Den voldsomme eksplosion af teknologier fra Silicon Valleys største virksomheder har fået kloge hoveder i såvel Danmark og udlandet til at påpege farerne ved at tvinge globale produkter ned over en skoletradition, der historisk set har vægtet relationsarbejde og bløde kompetencer.

Disse bekymringer er i stigende grad blevet understøttet af forskning i forholdet mellem læring og digitalisering, der gang på gang viser, at introduktionen af digitale teknologier i undervisningen medfører betydelige risici for uro og manglende koncentration hos eleverne.

Sådanne indvendinger er vigtige for skolens virke. Men det er leverandørerne til kommunernes nye digitale strategi også.

Og særligt én spiller har i de seneste år budt sig til i politikernes ønsker om at garantere en billig og effektiv løsning på den ulige adgang til digitale uddannelsesteknologier: Google.

Google holder det simpelt
At valget af en bærbar computer til elever i stadigt flere kommuner falder på en Chromebook, er langtfra tilfældigt.

Silicon Valley-baserede Google, der lancerede den første Chromebook tilbage i 2011, har i løbet af de sidste fem år satset massivt på uddannelsesområdet.

Idéen bag lanceringen af Chromebooken til skoler var ifølge Googles direktør, Sundar Pichai, at "holde det simpelt". En billig og holdbar computer med begrænsede funktioner, der med udgangspunkt i Googles egne apps – Gmail, Drive, Docs, Sheets, Classroom – kun ville virke med en internetforbindelse.

Den simple idé virkede. Fra dens lancering i 2011, hvor henholdsvis Apple og Microsoft sad på mellem 30 og 40 procent af det amerikanske marked for teknologier i skoler, står Google i dag for mere end 60 procent af samtlige bærbare computere anvendt i USA's skoler.

En lignende udvikling ser ud til at finde sted i Europa, hvor salget af Chromebooks til skoler er steget med mere end 50 procent årligt i løbet af de sidste tre år. På globalt plan sidder Microsoft og Google i dag på mere end 75 procent af samtlige teknologier i uddannelsessektoren.

Som væksten indikerer, er Googles Chromebook et oplagt valg for skoler. Chromebooken er billig, uden for mange funktioner og nem at styre for lærere, der har direkte adgang til elevernes aktiviteter.

I en kommentar til den voldsomme vækst forklarede Google-medarbejder Rajen Sheth til The New York Times, at Chromebook kunne noget, som ingen andre læringsteknologier endnu formåede. Brugerne kan få adgang til dokumenter, uanset hvilken Chroomebook de bruger.

"Det er én af de væsentlige forklaringer på, hvorfor vi tog fart inden for uddannelse," sagde han. "På mindre end ti sekunder kan en studerende tage fat i en Choomebook og være i gang med at bruge den."

Fra Silicon Valley til de danske kommuner
I USA og andre lande har væksten af Google-, Apple- og Microsoft-produkter i uddannelsessektoren forsaget store debatter om privatliv og profit i skolen. Med lave priser på tablets og bærbare computere er grundlaget for disse debatter klart.

Hvis virksomheder som Google ikke tjener penge på salget af hardware – altså de fysiske computere og tablets, som tusindevis af danske børn i dag får stukket i hånden i skolen – hvordan løber det så rundt?

Svaret på dette spørgsmål er naturligvis, data. Google og Apple har begge afvist at afklare den præcise brug af de data, som deres Chromebooks og iPads indsamler om børns aktiviteter i skolen.

Men som påpeget af Bram Bout, der til dagligt leder Googles afdeling for uddannelsesteknologier, indsamler Google blandt andet data om børns placering, aktiviteter samt "detaljer om, hvordan en bruger anvender vores services".

Uklarheder er bekymrende
Manglen på klarhed er bekymrende. Hvad får Google ud af at have adgang til præcise placeringer på, hvor, hvor længe, hvordan og til hvad deres produkter anvendes, når Simone i anden klasse tager sin Chromebook med hjem for at lave lektier til næste dags danskundervisning?

En anden indvending mod brugen af Silicon Valley-virksomhedernes produkter i skolen er spørgsmålet om branding. Uddannelsesforsker Audrey Watters har i sine bøger påpeget, hvorledes virksomheder som Google og Apple systematisk fremmer bestemte aktiviteter og reklamer, der er med til at skabe afhængighed for deres unge brugere.

Set i dette lys er det ikke kun data om læring og undervisning, som virksomhederne får ud af, at deres produkter gøres økonomisk tilgængelige for kommunernes skolebudgetter.

Advarsel til politikerne
Har elever først vænnet sig til at bruge Googles mange apps fra anden til niende klasse, er det svært at forestille sig, at de vil have lyst til at bruge andet, når de engang forlader skolen.

Mangfoldigheden af uklare interesser bør være en advarsel til de danske politikere om, at vi endnu ikke ved nok om de teknologier, der i disse år indkøbes i hobetal til de danske skoleelever.

Silicon Valley er på godt og ondt blevet en uundgåelig del af vores liv. Men det betyder ikke, at vi ikke skal tænke os om, når de går efter vores skoleelever.

Børn har oftest ikke selv valgt, hvad de vil dele, og hvilke produkter de vil lære at bruge og bruge for at lære.

Problemet i 'googlificeringen' af uddannelse handler om meget mere end læring og venskab. Det handler om afhængighed og penge. Det handler om børns rettigheder.

Forrige artikel BUPL: Kravene til indeklimaet i skolerne bør skærpes BUPL: Kravene til indeklimaet i skolerne bør skærpes Næste artikel Konservativ Ungdom: Unges stress skyldes ikke uddannelsespolitikken Konservativ Ungdom: Unges stress skyldes ikke uddannelsespolitikken
Det siger partierne om elevfordeling og tilskud

Det siger partierne om elevfordeling og tilskud

UDDANNELSER: Partierne forhandler aktuelt om elevfordeling og ungdomsuddannelsernes tilskudssystem. På en konference tirsdag luftede en række ordførere deres syn på sagerne. Læs dem her.