Debat

Politikere til lærere: Uagtet folkeskolens fremtid kaster vi ikke håndklædet i ringen

Som børne- og ungepolitikere deler vi lærerforeningernes bekymringer for folkeskolen. Lykkes det ikke at få tilført flere ressoucer, har vi ikke tænkt os at kaste håndklædet i ringen. Det er folkeskolen for dyrebar til, skriver de seks politikere.

Vi er nødt til – ja faktisk forpligtede til – også at insistere på, at penge ikke løser alt alene, skriver de seks politikere.
Vi er nødt til – ja faktisk forpligtede til – også at insistere på, at penge ikke løser alt alene, skriver de seks politikere.Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

1. maj modtog vi i 6-byerne, Randers, Esbjerg, Aalborg, Odense, Aarhus og København et brev fra lærerkredsene i vores byer. Vi ønsker hermed at kvittere for brevet med et fælles svar.

I brevet udtrykker I jeres stærke bekymring for den danske folkeskole. I peger på den stigende mistrivsel blandt børn og unge. På det stigende behov for specialpædagogiske tilbud, som udhuler folkeskolens økonomi.

Og I fremhæver de lærere, som føler sig utilstrækkelige i forhold til de mange børn med særlige behov, de skal håndtere i undervisningen – også i almenklasserne. En utilstrækkelighed, som for nogle lærere ender med langvarige sygemeldinger, eller i værste fald at de helt forlader lærergerningen.

Læs også

Ambitioner for folkeskolen

Som børne- og ungepolitikere deler vi jeres bekymring for og kærlighed til vores fælles folkeskole. Og vi deler jeres analyse af behovet for investeringer.

Som de fleste andre i Danmark, har vi store ambitioner for folkeskolen. For det er her, fremtidens Danmark bliver til. Her skal alle elever kunne forvente at blive mødt af gode rammer, som understøtter deres læring, dannelse og trivsel – uanset baggrund og forudsætninger i øvrigt.

Der er behov for, at vi har et øget fokus på, hvordan vi får skabt et større ejerskab i befolkningen til den danske folkeskole

Susanne Crawley Larsen, Jakob Næsager m.fl.
Se alle afsendere i faktaboksen

Det er en stor opgave – og den er ikke blevet mindre i de seneste år.

For vi står i en virkelighed, hvor stadigt flere elever henvises til specialpædagogiske tilbud. En eksplosiv udvikling, som udfordrer skolernes økonomi.

Vi har alle i en eller anden grad flyttet ressourcer fra almendelen af folkeskolen til den specialiserede del, vel vidende at det blot gør det endnu sværere at få tid til alle de særlige børn i vores almenklasser. Det er en uholdbar, negativ spiral, som vi ønsker at gøre op med.

Vi har alle mødt medarbejdere, der ikke synes, at deres evner og muligheder rækker i hverdagen, ligesom vi alle har modtaget breve fra forældre, som ikke er tilfredse med det skoletilbud, vi kan give deres børn. Det gør indtryk.

Nødvendige ressourcer

Samtidig kan vi heldigvis konstatere, at vi har en folkeskole i Danmark, hvor størstedelen af forældrene er tilfredse – og hvor eleverne har en god relation til deres lærer. En lærer, som er den vigtigste ressource i forhold til elevernes læring, udvikling og trivsel.

Afsendere

Indlægget er skrevet af:

  • Susanne Crawley Larsen, rådmand, Børn- og Ungeforvaltningen, Odense Kommune
  • Jakob Næsager, børne- og ungdomsborgmester, Københavns Kommune
  • Diana Mose Olsen, formand for Børn og Skoleudvalget, Esbjerg Kommune
  • Lise-Lotte Leervad Larsen, formand for Skole og uddannelsesudvalget, Randers Kommune
  • Morten Thiessen, rådmand for Børn og Unge, Aalborg Kommune
  • Thomas Medom, rådmand for Børn og Unge, Aarhus Kommune

Størstedelen af de unge som går ud af folkeskolen, kan – også i dag – se tilbage på et skoleliv fyldt med gode fællesskaber, venner, trivsel og faglig udvikling. Det er et godt fundament at stå på og arbejde videre ud fra.

I udtrykker et ønske om, at skolerne bliver tildelt de nødvendige ressourcer i de igangværende økonomiforhandlinger.

Det ønske deler vi klart og tydeligt. Så vi kan sikre færre elever i klasserne, bedre kompetenceudvikling af lærere og pædagoger, og et tættere samarbejde med PPR, så forebyggelsesarbejdet understøttes og styrkes – til gavn for elevernes trivsel samt faglige og personlige udvikling.

Samtidig er det dog vigtigt for os at påpege, at vi ikke har tænkt os at kaste håndklædet i ringen, hvis ikke det lykkes. Det er folkeskolen som samfundsbærende institution for dyrebar til.

Penge er ikke alt

Derfor er vi nødt til – ja faktisk forpligtede til – også at insistere på, at penge ikke løser alt alene. Der er også behov for, at vi – i fællesskab og på tværs af forvaltninger, ledere, lærere, pædagoger, forældre og elever – har et øget fokus på, hvordan vi får skabt et større ejerskab i befolkningen til den danske folkeskole.

Hvordan vi indenfor de eksisterende rammer og vilkår kan gøre folkeskolen til et kraftcenter og samlingspunkt i lokalområdet. Et vigtigt omdrejningspunkt både før og efter klokken ringer ud.

Det, mener vi, er en afgørende forudsætning for, at folkeskolen kan skabe de stærke fællesskaber, som gør den lokale distriktsskole attraktiv for både børn og forældre. Uanset social baggrund, økonomisk formåen eller særlige behov.

Det er dét den danske folkeskole kan og fortsat skal kunne i fremtiden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Susanne Ursula Crawley Larsen

Rådmand (R), Børn- og Ungeforvaltningen, Odense Kommune
cand.med. (Københavns Uni. 1992)

Jakob Næsager

Børne- og ungdomsborgmester (K), Københavns Kommune
Cand.jur., Københavns Universitet 1997

Diana Mose Olsen

Byrådsmedlem (SF), Esbjerg Kommune, formand, Børn og Skoleudvalget, medlem, økonomiudvalget Esbjerg, Formand UCSyd, medlem af Havnens bestyrelse, medlem af Education Esbjerg, medlem af bestyrelsen for EG, forstander, Mandecentret Syd og Sønderjylland
pædagog (University College Vest, 1999)

0:000:00