Politisk flertal vil granske gymnasiets grundforløb

Drop grundforløb på gymnasiet, og lad i stedet eleverne begynde direkte på deres studieretningsforløb. Sådan lød meldingen i sidste uge fra Gymnasieskolernes Rektorforening.

Ifølge formand Anne-Birgitte Rasmussen vil det styrke fagligheden på gymnasiet, hvis man fra dag ét af kan tone fagene efter elevernes studieretninger. Derudover vil det presse eleverne til at tænke sig om en ekstra gang, når de vælger studieretning.

Gymnasieskolernes Lærerforening er også kritiske over det nuværende grundforløb.

Og på Christiansborg er der nu bred politisk enighed om at kaste et kritisk blik på grundforløbet, når gymnasieuddannelserne skal ændres til efteråret.

Jeg forventer, at udspillet vil rumme initiativer i forhold til grundforløbet i de treårige gymnasiale uddannelser, men vi har ikke taget stilling til Rektorforeningens forslag endnu.

Christine Antorini (S)
Undervisningsminister

Undervisningsminister Christine Antorini (S) skriver i en mail til Altinget | Uddannelse, at regeringen lige nu er i gang med at se på de gymnasiale ungdomsuddannelser, og at hun til efteråret vil præsentere sit udspil til ændringerne på gymnasieområdet.

"Jeg forventer, at udspillet vil rumme initiativer i forhold til grundforløbet i de treårige gymnasiale uddannelser, men vi har ikke taget stilling til Rektorforeningens forslag endnu," skriver ministeren.

R: Både fordele og ulemper
Hos de radikale regeringskollegaer er man klar til at se på grundforløbet.

"Jeg har talt med rigtig mange rektorer, lærere og elever om grundforløbet. Selv om deres tilbagemeldinger stritter i alle mulige retninger, er alle dog enige om, at det kan fungere meget bedre, end det gør i dag. Derfor er der brug for at tage en grundig diskussion om det til efteråret," siger børne- og undervisningsordfører Lotte Rod.

Ifølge Lotte Rod er fordelen ved grundforløbet, at det giver eleverne en mere smidig overgang fra grundskolen til gymnasiet.

"Omvendt kunne man bruge mere tid på eksempelvis de naturvidenskabelige fag og valgfagene i studieretningerne, hvis man nedlagde det helt. Derfor hænger grundforløbs-diskussionen sammen med den store diskussion om studieretningerne og bindingerne på fagene. Der skal være en god balance mellem de fag, der er låst, og de fag eleverne selv kan vælge," understreger den radikale ordfører.

Svært at tone fagene
Grundforløb var en af nyskabelserne i den gymnasiereform, som trådte i kraft i 2005.

Ideen var, at det skulle lette overgangen fra grundskolen til gymnasiet, og samtidig gøre de unge klogere på, hvilken studieretning de skulle vælge.

Undervisningsministeriet har dog ingen tal på antallet af unge, som rent faktisk skifter studieretning eller vælger en anden gymnasial ungdomsuddannelse i løbet af de første seks måneder. Men ifølge en evaluering af gymnasiereformens første to årgange, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lavede for et par år siden, er det et fåtal af de unge, som rent faktisk benytter sig af muligheden. 

Derudover er det allerede i dag meningen, at gymnasierne skal tone fagene på grundforløbet efter de forskellige studieretninger. Men ifølge en anden evaluering, som EVA offentliggjorde i 2012, er det i det hele taget vanskeligt for de enkelte skoler at tone fagene i forhold til de enkelte studieretninger.

V: Spændende betragtninger fra rektorerne
Hos Venstre, som er en del af gymnasieforligskredsen, er uddannelsesordfører Peter Juel Jensen også åben for at ændre grundforløbet til efteråret. Og han mener, det er "nogle spændende betragtninger", gymnasierektorerne kommer med.

"Jeg kan sagtens se, at der er fordele ved, at de unge springer grundforløbet over og begynder direkte på studieretningen. Det betyder dog ikke, at grundforløbet er spild af tid, for det giver eleverne en mulighed for at snuse til den nye måde at gå i skole på. Derfor skal de elementer bygges ind i selve studieretningerne, hvis vi ændrer det," siger Peter Juel Jensen.

SF's ungdomsuddannelsesordfører, Trine Pertou Mach, er enig i, at grundforløbet ikke fungerer optimalt i dag. Hun mener dog ikke, at det skal sløjfes helt, som gymnasierektorerne lægger op til.

"Gymnasiet skal være alment dannende, og som 15-16-årig kan og skal man ikke vælge helt præcist, hvor man vil hen bagefter - og så tone alle gymnasiefagene efter det. Det er vigtigt, at vi har en indgang til gymnasiet, hvor de unge kan få dannet sig et overblik over uddannelsen og finde ud af, hvad de vil senere hen vil bruge den til," siger hun og fortsætter:

"Jeg er dog ikke sikker på, at det nuværende grundforløb gør eleverne parate til at vælge studieretning, og derfor bør vi se på det," siger Trine Pertou Mach.

I sidste uge udtalte Dansk Folkepartis gymnasieordfører, Marie Krarup, at hun også gerne vil kigge på grundforløbet efter sommerferien. Men i stedet for at skrotte det helt, bør man i stedet udvide det til at vare et helt år, mener hun.