Tættere kobling mellem uddannelser og erhvervsliv kræver bedre rammer for samarbejdet

Eleverne på vores værksted 'mad, ernæring og bæredygtighed' laver hver dag mad til skolernes elever og lærere. Og de har nogle gange om måneden ansvaret for at styre cafeen i Sundhedshuset i Albertslund.

De har blandt andet været på kombinationsforløb på hotel- og restaurantskolen, hvor de fik mulighed for at indgå i erhvervsuddannelsens køkken og få erfaringer med læringsmiljøet, og hvad det kræver at gå på uddannelsen.  

Elever fra vores værksted 'omsorg, sundhed og pædagogik' planlagde og afholdt en kreativ workshop for beboere på et ældrecenter i Glostrup.

Det gav eleverne anledning til tanker om, hvordan man bedst muligt hjælper og motiverer beboerne. Og efter oplevelsen har nogle af eleverne ønsket en praktikplads på ældrecenteret. 

Fællesnævneren for mit budskab er, at undervisningen bringer virkeligheden så tæt på som muligt.

Den giver mulighed for, at eleven kan prøve sig af i forskellige fag og arbejdsområder. Og den bringer de almene fag i spil på helt nye måder for eleverne, som de jo skal bruge, når de skal videre i uddannelse og job. 

På den måde bliver det tydeligt for eleven, hvad uddannelsen skal og kan bruges til.

Hanne Fischer
Direktør, FGU Vestegnen

På den måde bliver det tydeligt for eleven, hvad uddannelsen skal og kan bruges til.

Og i det arbejde gør mødet med erhvervslivet og civilsamfundet, at eleverne kan sætte deres læring fra skoleforløbene i spil.

De oplever, at de har evnen til at gøre en forskel på arbejdsmarkedet og se betydningen af deres færdigheder.   

Men det kommer ikke af sig selv, og det kræver et tæt samarbejde på tværs af uddannelsesinstitutionerne, virksomhederne og civilsamfundet, hvor vi hver især byder ind med vores ekspertise i forhold til de unge.

Det er både med til at sikre attraktive uddannelser med motiverende undervisning samt gode og tydelige overgange for eleverne. 

Hvis man virkelig ønsker at styrke koblingen mellem uddannelsesområdet og erhvervslivet, er man også nødt til at fjerne de barrierer, der er, for at dette samarbejde kan lykkes.  

På FGU-området har man allerede taget flere gode tiltag i forhold til at styrke erhvervsgrunduddannelsen egu, blandt andet ved at give mulighed for at forlænge forløbet, give et øget tilskud og dækning af elevernes udgifter til certifikater - for eksempel på amu-kurser.  

Samtidig har børne- og undervisningsministeren taget initiativ til at etablere et partnerskab på tværs af større virksomheder i Danmark og en vejledningsindsats, der skal udbrede kendskabet til uddannelsen.  

Det er rigtig positivt og nødvendigt. Der er dog fortsat mange eksempler på rammer, som skaber barrierer for samarbejdet på tværs af uddannelsesområdet og erhvervslivet.

Som en af de største kan nævnes de nuværende begrænsninger for bonus til virksomheder, der tager elever i praktik fra forberedende grunduddannelse og erhvervsuddannelser.

Det kan reelt gøre det svært at indfri målet om at udbrede erhvervsgrunduddannelsen egu og det politiske ønske om at etablere et partnerskab med virksomheder herom.  

Det er barrierer, som vi i FGU Danmark på tværs af kommuner, arbejdsmarkedets parter, de erhvervsrettede uddannelser og FGU-institutionerne er meget optagede af at afdække og byde konstruktivt og konkret ind med løsningsforslag- og indsatser på.  

Jeg glæder mig til at følge og byde ind i omsætningen af de store uddannelsespolitiske tanker og ønsker om et mere erhvervsrettet- og praksisrettet skolesystem.