Privatskoler: Invester i alle grundskoler

DEBAT: Det er vigtigt, at vi investerer i fremtiden, og i den sammenhæng udgør grundskolen en vigtig faktor. Derfor bør samfundet investere i både folke- og privatskoler, således at alle børn kan få en god skolegang, skriver Karsten Suhr, formand for Danmarks Privatskoleforening.

Af Karsten Suhr
Formand for Danmarks Privatskoleforening

Skoler, uanset om det er folke- eller privatskoler, udgør mindre enkeltstående fællesskaber, hvor der bliver arbejdet målrettet på at fastholde det danske samfund i et velfungerende demokrati. Ingen af skoleformerne har patent på det rigtige fællesskab, ej heller den rigtige skole. Men alle skolerne udgør en vigtig brik i udviklingen af vores fremtidige samfund.

Kobling, ikke skævhed
I forbindelse med finansloven for 2017 er der fremkommet kritik af, at de frie grundskolers tilskud er blevet hævet. Det nu er tilbage til niveauet i 2010. Modstandere taler om en skævhed med en forestilling om, at når der gives til de frie grundskoler, tages der noget fra folkeskolen.

Fakta er, at de frie grundskolers tilskud er uløseligt bundet til folkeskolens økonomi. Der er tale om en kobling. Fra 2017 med 75 procent. Tilskuddet er altså indrettet således, at hver gang der investeres en krone i folkeskolen, så gives der 75 øre til de frie grundskoler. Dermed vælger de forældre, der placerer deres børn på en privatskole, selv at betale de sidste 25 procent.

I Danmark har vi undervisningspligt og skolefrihed. Vi har altså frihed til at vælge den skole og undervisningsform, der harmonerer med vores overbevisninger og værdier. I disse tider kan man med rette spørge: Hvis er skolen? Er den statens? Kommunernes? Lærernes? Svaret må altid være: Skolen er børnenes og forældrenes! Forældre vil have indflydelse på deres børns skolegang. De ønsker fællesskab, medbestemmelse, tydelige værdier og god uddannelse.

Det er fair
De frie grundskolers økonomi er afhængig af folkeskolens. Når der spares i folkeskolen, så skal der også spares på de private skoler. Når udgifterne stiger i folkeskolen, så stiger tilskuddet til de frie grundskoler. Det er helt fair. Det kan for nogen være svært at forstå, at de frie grundskoler blot er vendt tilbage til en god balance, og at tilskuddet altid vil være mindre end gennemsnitsudgiften til en elev i folkeskolen: I den kommune, der har den laveste udgift pr. folkeskoleelev i 2016, koster en årselev cirka 48.000 kroner.

Til sammenligning er finanslovstaksten for en elev i en fri grundskole 42.500 kroner (udgiften i den kommune, der har den højeste takst er knap 100.000 per folkeskoleelev). Det beløb, kommunen tilbagefører til staten for hver elev, der går i en fri grundskole, er i 2016 34.017 kroner.

Sæt penge af til fripladstilskud
Gennem de år, hvor tilskuddet faldt fra 75 til 71 procent grundet den såkaldte ”Genopretningspakke”, steg forældrebetalingen på de frie grundskoler – en nødvendighed for skolernes overlevelse. Nu, hvor tilskuddet igen balancerer, anbefaler Danmarks Privatskoleforening, at privatskolerne lader forældrebetalingen stagnere og samtidigt sætter midler af til at nedbringe skolepengene for de, der er økonomisk mest trængte, til fripladstilskud. Privatskolerne ønsker at afspejle det lokalsamfund, hvor skolerne er beliggende og ønsker at tage et socialt ansvar. Det får skolerne med tilbageførsel af koblingsprocenten bedre mulighed for.

Skole for alle
De frie grundskoler – privatskolerne – er populære i disse år. Det har mange forskellige årsager. Overordnet må forældrenes valg tages alvorligt. Forældre ønsker holdningsfællesskaber, medindflydelse, klare rammer og et konkret bud på uddannelse og dannelse, hvilket de frie grundskoler har været gode til at tilbyde. Derfor går i dag godt 16 procent af landets børn på en fri grundskole og cirka 4 procent på efterskolerne.

I september offentliggjorde Arbejderbevægelsens Erhvervsråd en undersøgelse, der viser, at den største stigning blandt forældre, der vælger en fri grundskole til deres børn, skal findes blandt forældre med kort videregående uddannelse eller med grundskolen som højeste uddannelse. Samtidig viser undersøgelsen, at hvert niende udsatte barn går i en fri grundskole. Dette bevidner en diversitet. Koblingsprocenten på 75 giver bedre mulighed for, at alle forældre kan vælge skole til deres børn efter værdier og holdninger.

Krav til de frie
Det er ikke kun på det økonomiske område, at de frie grundskoler er koblet til folkeskolen. Undervisningen skal mindst stå mål med den, der gives i folkeskolen. Når elever forlader privatskolen efter endt skolegang, skal de have opnået de samme kompetencer, viden og færdigheder, som hvis de havde gået i folkeskolen.

Friheden ligger i, at man på privatskolerne har mulighed for at tilrettelægge undervisningen ud fra holdninger, værdier og eget valg af pædagogisk metode. Privatskolerne kan prioritere anderledes og have anderledes retningslinjer, blot skolerne overholder lovgivningen og lever op til samfundets tillid. Dermed kan privatskolerne være et alternativ til folkeskolen, og det er netop det, de frie skoler er tænkt som.

Bedste rammer for alle
I stedet for at diskutere antal og andele bør vi arbejde sammen om at skabe de bedste rammer for alle børn i Danmark – hele Danmarks grundskole – folkeskoler og frie grundskoler.

Det gør vi ved at sørge for trivsel. Ved at gøre børnene så dygtige som muligt. Både fagligt og socialt. Ved at have fokus på overgang til ungdomsuddannelser og uddannelse – og på medborgerskab. Mens mange, der ellers siger, at de ”vil” skolen, har travlt med at skyde skylden på forældre med initiativ og privatskoler, så kører verden forbi. Virkeligheden foregår om ørerne på os. Vi skal i stedet sikre en relevant uddannelse og dannelse af vores børn og unge nu og i fremtiden.

Forrige artikel VUC: Vi skal løfte både de udfordrede og de målrettede VUC: Vi skal løfte både de udfordrede og de målrettede Næste artikel Anders Bondo: Vi skal stå sammen om at forsvare demokratiet Anders Bondo: Vi skal stå sammen om at forsvare demokratiet
  • Anmeld

    Jacob Arendt

    Frihed til at vælge elevgrundlag

    Mange rigtige ting i dette indlæg - folkeskoler og privatskoler giver tilsammen nuancerede muligheder for skolevalg, og løser begge vigtige opgaver. Men Karsten Suhr glemmer en vigtig forskel mellem folkeskoler og privatskoler når han beskriver privatskolernes friheder: det er at private skoler kan vælge elever fra. I mine øjne er drt her kæden hopper af når det siges at der løftes i flok. Det er mig ubegribeligt at der ikke stilles større krav til dette aspekt når det offentlige finansierer 75%. Lur mig om ikke de 11% af de udsatte der går på private skoler (som derfor stadig er 33% under det, elevtallet tilsiger) ikke i forvejen er koncentreret i områder med mange udsatte eller på særlige privatskoler.