Professor: Adgangskrav til universiteterne bør ændres af hensyn til fremtidens genier

DEBAT: Karaktergennemsnittet fra gymnasieskolerne eller HF er afgørende for, hvilke studier det er muligt at blive optaget på. Men der kan være genier med dårlige gennemsnit, som universiteterne går glip af. Flere bør derfor optages via kvote 2, mener Jacob Rosenberg.

Af Jacob Rosenberg (LA)
Professor, Københavns Universitet, overlæge, Herlev/Gentofte Hospital, regionsrådsmedlem og folketingskandidat

Uddannelse er en ret for den enkelte og bør være tilgængelig for alle.

De nuværende adgangskrav udelukker imidlertid en masse studerende, hvor nøglen til Danmarks fremtid kan gemme sig.

Vi må derfor se på hele systemet med nye briller og uden fordomme.  

International konkurrence
Jeg har stor international berøringsflade, og når jeg fortæller om det danske system til mine internationale kollegaer, er den første reaktion, at vores system med gratis undervisning på universiteterne er fantastisk. Og det er det også!

Imidlertid er der også en bagside af medaljen i et system, som kun tillader offentligt finansierede universiteter, og hvor adgangskravet til de forjættede universiteter helt overvejende er et eksamensgennemsnit fra gymnasiet eller HF.

Danmark kan kun overleve i den internationale konkurrence, hvis vi satser markant på uddannelse og forskning, og det kommer ikke af sig selv.

Vi skal have fat i de bedste og få dem gennem de rigtige uddannelser og bagefter give dem arbejdsforhold, som muliggør, at Danmark kan vokse.

Adgangssystemet skaber ulighed
I et system, som styres af rammebevillinger finansieret over skatten, vil der være et forud defineret antal studiepladser. Man har så valgt at styre adgangen til studiepladserne ved at se på karaktergennemsnit fra gymnasiet eller HF.

Flere uddannelser har nu et så højt karakterkrav, at vi fremdyrker en speciel type studerende, nemlig dem, der arbejder meget intenst med nøjagtig de aktiviteter, som kan give en høj karakter, og fravælger aktiviteter, som kan udvide horisonten og give personlig modenhed.

Man taler om de såkaldte ”12-talspiger” som eksempel på denne type studerende. Det er selvfølgelig strengt og uretfærdigt og mange gange helt forkert, men der kommer sjældent røg, hvis der ikke er en brand. Så der er nok noget om snakken.

Dette er specielt i gymnasiet et problem, idet gennemsnittet også influeres af de såkaldte årskarakterer og ikke kun af præstationen ved eksamen.

HF har ikke årskarakterer, og karakteren her afspejler derfor nok mere den reelle viden og færdighed fremfor på gymnasiet, hvor en række psykologiske faktorer også kan spille ind, når gymnasieeleven skal opnå en høj årskarakter.

Det er velkendt, at man kan opnå en højere årskarakter, hvis man for eksempel er meget aktiv i timerne fremfor at være den stille type, selvom begge kan være lige dygtige.

Der er selvfølgelig massevis af undtagelser fra en sådan generalisering, men det generelle indtryk er, at vores adgangssystem til universiteterne fremelsker en speciel type studerende, og det er nok ikke i samfundets interesse at ensrette mennesketypen så meget til de videregående uddannelser.

Vi går måske glip af genierne
Der er på gymnasier og HF også elever, som af forskellige grunde ikke præsterer optimalt i eksamenssituationen, og derved forsvinder dømmestudiet også.

Man starter måske så på et studie, som man ikke rigtig brænder for, og samfundet går derved glip af en genial læge, en genial jurist eller en genial hvad som helst, blot fordi vores adgangskrav til universitetet ikke formår at indfange de bedste studerende til det pågældende studie.

Og ”bedst” betyder ikke nødvendigvis den bedste karakter.

Jeg har en hel del professorkollegaer, som samstemmende indrømmer, at de aldrig var blevet optaget på lægestudiet, hvis der dengang var adgangskrav som i dag. Vi bliver derfor nødt til at nytænke hele området, så vi giver mulighed for langt flere at komme ind på deres drømmestudie.

Hvad med den lidt kiksede gymnasieelev, som ikke markerer sig tydeligt i hverdagen, men som alligevel kan være genial, have et stort menneskeligt udsyn og stor personlig kvalitet. Ham eller hende vil vi også gerne have plads til på universitetet, men hvis årskarakteren bliver for lav, forsvinder drømmestudiet.

Tænk bare på Albert Einstein, Niels Bohr, H.C. Andersen, Charles Darwin, Walt Disney, Winston Churchill, Leonardo da Vinci, Goethe og Rudolf Steiner, som efter sigende var ordblinde og derved ikke kunne opnå gode eksamensgennemsnit.

Vi skal give meget bedre og lige adgang til universiteterne, så der også bliver plads til vore dages Niels Bohr, det vil sige en genial person trods et lavt gennemsnit fra gymnasiet eller HF.

For mange optages i kvote 1
Der optages kun en brøkdel i den såkaldte kvote 2 i forhold til kvote 1, for eksempel cirka 10 procent kvote 2 og 90 procent kvote 1 på medicinstudiet i København.

I kvote 1 optages man udelukkende på sit karaktergennemsnit fra gymnasiet eller HF, mens man i kvote 2 optages efter, hvor motiveret man er. Der indgår på nogle af universiteterne også en optagelsesprøve, men reglerne varierer rundt i landet.

Hvorfor ikke vende det hele på hovedet og optage for eksempel 10 procent i kvote 1 og 90 procent i kvote 2 baseret på en række tests og med mulighed for at vægte specielle færdigheder? Eller man kunne være så modig, at man gik tilbage til fri optagelse som i gamle dage og så med indlagte stopprøver på de første par semestre?

Det er muligvis for drastisk, men min opfordring er blot, at der skal nytænkes, så vi giver langt flere mulighed for at tage en universitetsuddannelse, hvis de er motiverede og dygtige nok til at gennemføre det. Og det afspejles ikke altid i et gennemsnit fra gymnasiet eller HF.

Der er ingen løsninger, der ordner samtlige problemer på en gang, men vi kan skrue på flere håndtag for at komme nærmere målet, som er en nemmere adgang til drømmestudiet for alle – også dem uden 12 i gennemsnit.

I den nuværende model risikerer vi at udelukke talenter fra visse uddannelser, og det er Danmark på ingen måde tjent med på sigt.

Forrige artikel VUC-rektor: Politikernes nedprioritering af uddannelse er alarmerende VUC-rektor: Politikernes nedprioritering af uddannelse er alarmerende Næste artikel Erhvervsskolerne: Er udflytning virkelig de unges behov? Erhvervsskolerne: Er udflytning virkelig de unges behov?
Minister vil bringe inklusionen tilbage på sporet skridt for skridt

Minister vil bringe inklusionen tilbage på sporet skridt for skridt

INKLUSION: Børne- og undervisningsministeren vil ikke have en stor inklusionsreform. Problemerne skal løses ét for ét. Det sagde hun på søndagens Sorø-møde, hvor de lange skoledage knap blev nævnt. De er ellers oplagte at se på, mener lærerne og ADHD-foreningen.