Radikale: Vi skal tage politisk ansvar for elevfordelingen og lave lokale løsninger

DEBAT: Der er brug for, at politikere tør styre elevfordelingen, selvom det betyder, at nogle elever ikke får deres førsteprioritet. Hvis vi skal undgå etnisk polarisering, skal der skabes lokalt forankrede løsninger sammen med regionerne, skriver Anne Sophie Callesen.

Af Anne Sophie Callesen (R)
Ungdomsuddannelsesordfører

Ekspertudvalget har fremlagt sin rapport, men selvom analysen er rigtig, er den anbefalede løsning det ikke nødvendigvis. I Radikale Venstre har vi længe presset på for at få gang i forhandlinger om en bedre elevfordeling på gymnasierne, hvor vi påtager os et politisk ansvar for, at man skal møde hinanden på kryds og tværs i skolen.

Men løsningen må ikke være en, der gør etnisk oprindelse til et problem i sig selv, og den må ikke skabe nye udfordringer for skolerne. Vi bør derimod finde en lokalt forankret model, som både løser problemet med polarisering i og omkring storbyerne og sikrer gymnasierne i de egne af landet, hvor der er længere mellem husene.

Klyngemodellen skaber usikkerhed
Ekspertudvalgets rapport rammer hovedet på sømmet i sin analyse af problemerne, som dog ikke er ukendte: Elever i de tyndtbefolkede områder søger ind mod de større byer, og i byerne søger de i mønstre, der udfordrer sammenhængskraften og skaber polarisering. Det kalder på politisk handling her og nu.

Når det kommer til ekspertudvalgets anbefaling, er det mere usikkert, om en klyngemodel rent faktisk vil løse problemerne. For det første skaber modellen usikkerhed for skoler og ansøgere, fordi det ikke er klokkeklart defineret, hvornår klyngerne aktiveres. Ansvaret hviler i vid udstrækning på rektorerne på de udfordrede skoler, som vil skulle “bevise”, at der eksisterer et problem – hvad rektorerne på de overansøgte skoler næppe vil være enige i.

For det andet er det usikkert, om modellen med sit fokus på karakterer fra folkeskolen rent faktisk vil føre til en bedre og mere blandt etnisk elevsammensætning.

Løsningen skal være lokalt forankret
Undervisningsministeren har derimod foreslået at sætte loft over andelen af ikke-etnisk danske elever på gymnasierne. Men løsningen må ikke blive en model, hvor det kun er de tosprogede elever, der bliver fordelt ud fra andre regler end dem, der gælder for flertallet.

Først og fremmest fordi vi dermed sender et signal om, at de unge i sig selv udgør et problem. Det er ikke et problem, at flere nydanskere tager en gymnasieuddannelse. Tværtimod. Men der er behov for en bedre spredning af eleverne – både de nydanske og de gammeldanske.

For Radikale Venstre er det vigtigt, at vi både løser problemerne med de udfordrede gymnasier i landdistrikterne og de opdelte bygymnasier. Det kræver, at de, der er tæt på problemerne, tager del i at finde løsningen. Konkret bør regionerne derfor have flere beføjelser til at sætte lofter over optaget uden godkendelse i Undervisningsministeriet, og de bør permanent få muligheden for at fordele eleverne efter lokale kriterier.

Endelig bør de have mulighed for at håndtere ventelister, som ellers underminerer den elevfordeling, der gælder i udgangspunktet. Nogle steder går problemerne på tværs af regionsgrænser. Her må vi tænke i andre løsninger; for eksempel fordelingsudvalg på tværs af regioner, som i fællesskab kan beslutte, hvilke fordelingsregler og lofter der skal gælde for området.

Politikerne skal tage ansvaret på sig
Store problemer kræver store løsninger. Det kræver, at vi tør styre fordelingen af elever. Og det kræver et opgør med myten om, at kvaliteten er afgørende for de unges valg og en forståelse af, at identitet og forestillingen om, hvor man kommer til at passe ind, spiller en stor rolle.

Derfor kan vi heller ikke forvente af de unge, at de påtager sig ansvaret for at sikre et mere balanceret optag. Ligesom vi heller ikke kan regne med, at rektorer, der er sat i verden for at skabe de bedste betingelser for den skole, de driver, frivilligt vil afgive elever til andre gymnasier. Løsningen kræver med andre ord, at politikerne tager ansvaret på sig.

I Danmark skal vi leve sammen og ikke hver for sig. Vi skal lære af hinanden og sammen med hinanden. Og der skal være gode muligheder for at gå på gymnasiet i hele landet, så afstand ikke bliver en hindring for at gennemføre en gymnasial uddannelse.

Det kræver, at politikerne tør handle og tage ansvaret på sig. Også selvom det vil betyde, at nogle elever ikke kommer ind på det gymnasium, de har prioriteret højest. Det er ganske enkelt prisen, vi må betale, for at unge alle steder i landet har adgang til en gymnasial uddannelse og for at undgå etnisk polarisering.

Forrige artikel Gymnasierektor: Studieture er ikke bare Gymnasierektor: Studieture er ikke bare "nice to have" Næste artikel DA: Taxametersystemet er håbløst forældet DA: Taxametersystemet er håbløst forældet
Denne uge: SFO, FGU og corona

Denne uge: SFO, FGU og corona

KALENDER: Børne- og undervisningsministeren skal i samråd om udgifter til SFO, der bruges på helt andre ting. Hun skal også svare på spørgsmål om FGU, mens regeringens corona-håndtering kommer i fokus. Få overblikket over ugen her.