Regeringen nedlægger AMU-kurser i krisefag

"Virksomheder på de områder, hvor det er svært at finde kvalificeret arbejdskraft, får nu endnu sværere ved det," siger Thomas Q. Christensen, der er chefkonsulent i Dansk Industri, DI.

Han fortæller, at de nye begrænsninger i udbuddet af AMU-kurser er et problem for virksomhederne, og mange har henvendt sig til DI.

"De kan ikke længere rekruttere ledige, som endnu ikke har de kompetencer og nødvendige certifikater, der skal til for at tage jobbet. Udbuddet af arbejdskraft med de kompetencer, der er brug for, bliver mindre," siger Thomas Q. Christensen og påpeger, at han dog godt kan se behovet for at sætte omkostningerne på området ned. Han mener bare, at det er gjort på en forkert måde.

De fleste ledige har krav på seks ugers selvvalgt uddannelse, der kan give dem de kompetencer, det kræver at få et job. Den 1. januar i år trådte en ny lov i kraft, der siger, at uddannelsen højst må koste 3.500 kroner om ugen, hvis staten skal give støtte til uddannelsen.

Cirka 800 AMU-kurser er dyrere end prisloftet, og det betyder, den ledige selv skal betale, hvis de vil tage det kursus, der gør dem attraktive for en arbejdsgiver.

Rammer de ledige
Mange af de kurser, der overstiger prisgrænsen, er kurser, der giver et lovpligtigt certifikat, som er krævet til visse job, fortæller Allan Lyngsø Madsen, der er chef for arbejdsmarkedsafdelingen i Dansk Metal.

Udbuddet af arbejdskraft med de kompetencer, der er brug for, bliver mindre.

Thomas Q. Christensen
Chefkonsulent, DI

Han har set nærmere på listen med de 800 kurser, der overstiger prisgrænsen, med særligt henblik på, hvordan det nye prisloft påvirker Dansk Metals medlemmer.

"Hvis du skal have et job, så skal du næsten altid have et certifikat. Virksomhederne skal kunne stå inde for, at det er certificeret svejsning, der foregår. Derfor efterspørger industrien folk med certifikat inden for specialiserede områder. Hvis du under finanskrisen er røget ud af dit job, som du har haft i 10-20 år, så har du ikke nødvendigvis det certifikat, der skal til for at komme ind i et nyt job. Derfor betyder det her virkelig meget for den arbejdskraft, der er ledig i dag," siger Allan Lyngsø Madsen.

Det er især produktions- og transportsektoren og kurser, der handler om ny teknologi, der bliver ramt af begrænsningerne for lediges selvvalgt uddannelse, er Allan Lyngsø Madsen og Thomas Q. Christensen enige om.

Ud af de i alt 800 kurser er der 359 kurser, der er direkte relevante for Dansk Metals medlemmer, viser en optælling som Allan Lyngsø Madsens har foretaget. Dertil kommer de kurser, som også kan være relevante for medlemmer, der måske vil lave et større brancheskift.

Forkert måde at skære ned
Det nye prisloft får ikke bare kritik fra Dansk Industri og Dansk Metal. Også Foreningen af Forstandere og Direktører for AMU-centre er uforstående over for den nye lov.

"De uddannelser, der er blevet fjernet, har givet den største beskæftigelseseffekt, fordi det er dem, der giver specialisering. Politikerne har lavet en grønthøstning, hvor man har valgt kun at kigge på prisen, Der har ikke været en diskussion af kvaliteten af de forskellige kurser. Man har bare sagt, at det, der er dyrt, er dårligt. Men hvad nu, hvis det er de kurser, der giver mest beskæftigelse," siger Lars Bo Breddam, der er formand for Foreningen af Forstandere og Direktører for AMU-centre og desuden direktør for AMU-Nordjylland.

Kritikken bliver bakket op af Thomas Q. Christensen fra Dansk Industri.

"Der er kurser, som ligger under prisgrænsen, som slet ikke er nødvendige. Man burde lave grænser ud fra, om kurset er målrettet et job eller ej. Det er det, der er vigtigt i forhold til beskæftigelsesindsatsen," siger Thomas Q. Christensen.