Regeringen vil gøre mere for talenterne

Det skal være lige så ”sejt at være dygtig til et fag som til fodbold”.
Det mener undervisningsminister Merete Riisager (LA).
Derfor står hun tirsdag som afsender på en helt ny talentindsats.
Med indsatsen afsætter regeringen 65 millioner kroner fra 2019 og fire år frem til en række tiltag, der alle har med ’talent’ at gøre.
Undervisningsministerens indsats kommer samtidig med, at uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) har præsenteret et talentprogram for dygtige studerende på de videregående uddannelse.
Talentenhed
I Undervisningsministeriets regi vil man først og fremmest oprette en national talentenhed.
Enheden skal ”udarbejde, understøtte og facilitere en samlet national talentstrategi”.
Samtidig skal enheden sikre, at alle unge på tværs af landet får mulighed for at udfolde deres talent.
”Talentindsatsen i dag er ofte tilfældig og baseret på nogle få ildsjæle på de enkelte institutioner,” udtaler Merete Riisager i en pressemeddelelse.
Teksten til talentindsatsen nævner derfor mulige arbejdsopgaver for enheden som landsdækkende informationskampagner, skolebesøg og etablering af netværk.
PISA-reaktion
Undervisningsministeriet skriver i forbindelse med offentliggørelsen af indsatsen, at den kommer, ”efter at den seneste PISA-undersøgelse viste, at Danmark har færre elever med topniveau i naturfag og læsning sammenlignet med de øvrige OECD-lande”.
Ifølge ministeriet viser forskning også, at Danmark ikke har kutyme for at dyrke de dygtigste elever på samme måde som mange andre lande.
Det skal der rådes bod på med en indsats, hvor flere elementer dog ikke er beskrevet videre konkret.
Det gælder eksempelvis for et talentunivers, som skal nu udvikles.
”Det kan for eksempel være på læringsportalen EMU.dk. Her skal der blandt andet være adgang til forskningsartikler og kompetenceudvikling til lærere og undervisere,” beskrives det.
Ifølge indsatsen afsættes pengene til indsatsen ”i regi af Disruptionrådet” – som kommer med sin afsluttende rapport torsdag denne uge.
Indsigt
Bjarne Wahlgren80 årI dag
Professor i voksenuddannelse, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet
Maja Bødtcher-Hansen54 årI dag
Formand for Danske Gymnasier, rektor på Frederiksberg Gymnasium, bestyrelsesmedlem, Københavns Professionshøjskole
Lars Sandahl Sørensen63 årI dag
Adm. direktør, Dansk Industri, næstformand, PensionDanmark
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling























