
3. februar 2026 kl. 13.51
Christian Roslev er tiltrådt som midlertidig direktør for Regions Nordjyllands afdeling for miljø, mobilitet og uddannelse.
Det oplyser Region Nordjylland i et opslag på Linkedin.
Christian Roslev er partner i konsulentfirmaet Genitor og tidligere kommunaldirektør i Aalborg Kommune. Derudover har Roslev været teknisk direktør i Frederikshavn Kommune og direktør i Nordjyllands Trafikselskab.
Christian Roslev skal varetage regionens opgaver indenfor blandt andet bæredygtighed, trafik, infrastruktur, jordforurening og uddannelses- og kompetenceudvikling.
Ifølge Region Nordjylland indsættes Christian Roslev som midlertidig direktør frem til 1. juni, hvor en permanent direktør ventes at være på plads.
Læs også
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- S-profil ser de unge arbejdere vælge sit parti fra: “Det er da lidt voldsomt”
- Gymnasiet er en fejltagelse, og regeringen hader unge. Her er, hvad jeg fik ud af min uddannelsesvejledning
- Folkemødet får ny scene med fokus på uddannelse


























