Rektor: Gymnasier og erhvervsskoler skal droppe krig om udbudsret

DEBAT: Danske Gymnasier har foreslået en samlet gymnasieskole, men Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har skudt ideen ned. Vi skylder de kommende generationer at hæve debatten op over institutionsinteresser, skriver Mads Brinkmann Pedersen.

Af Mads Brinkmann Pedersen
Rektor, Struer Statsgymnasium

Danske Gymnasier vedtog på årsmødet 2019 strategi 2025, hvor blandt andet ønsket om at kunne samle hhx, htx, stx og hf på de gymnasiale institutioner fremgår. Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier var hurtige til at skyde den tanke ned og betragter det forståeligt nok som et angreb. Senest har det politiske niveau klart meldt tilbage, at den tanke ikke har nogen gang på jorden.

På Struer Statsgymnasium udbyder vi eud, eux, htx, hhx, stx, hf og ib og drifter 10. klasse for Struer Kommune. Vi har været en hybridskole siden august 2008, og vi har høstet gode erfaringer med at have alle fire gymnasiale tilbud under samme tag.

Der er for os at se ingen tvivl om, at byskolemodellen indeholder et potentiale for faglig uddannelse og menneskelig dannelse, og det er stedmoderligt at betragte fusioner som blot en redningsplanke for udkanten.

En krig om udbudsret
Man kan sikre tilstedeværelsen af flere uddannelser ved at gå sammen, men vores model kan noget mere. Og det er vi i fuld sving med at udforske i vores netværk af hybridskoler bestående af Ribe Katedralskole, Nyborg Gymnasium, Lemvig Gymnasium og Struer Statsgymnasium.

Lige nu venter vi i netværket spændte på det igangværende taxametereftersyn, og vi håber, at politikerne kan se det visionære og det rimelige i, at tilskudssystemet understøtter hybridskoler.

Det kan det ikke i dag, fordi systemets primære logik er, at man har erhvervsskoler med deres udbud for sig og gymnasiale uddannelser med deres udbud for sig. Vi ønsker os ikke udkantshjælp, men rimelige rammevilkår, der afspejler vores uddannelsesudbud.

Demografien vil komme til at presse institutionerne i store dele af landet. Det vigtige spørgsmål er her, om vi kan finde frem til et institutionslandskab, der sikrer, at de unge har gode uddannelsesmuligheder, uanset hvor deres forældre har valgt at bosætte sig.

Det er knap så vigtigt, om Danske Gymnasier eller Danske Erhvervsskoler vinder nyt terræn i en krig om udbudsret.

De unge fortjener visionære formænd
De største tabere i den kamp bliver nemlig ikke institutionerne, men de unge, og derfor skylder vi de kommende generationer af uddannelsessøgende, at vi hæver debatten op over institutionsinteresser. Jeg erkender blankt, at det er uhyre svært, men ikke desto mindre bør det være en fordring.

Derfor: Kære Birgitte Vedersø og Ole Heinager. Gå foran. De unge fortjener to formænd, der tør at være visionære på de unges vegne. Tag nu ud i et sommerhus på vestkysten et fjerntliggende sted uden netforbindelse.

Gå nogle lange ture, drik et par glas rødvin, og find så ud af, hvad der forener jeres interesser. Ingen er tjent med den skyttegravskrig, som lige nu tegner sig. Hverken de to foreninger, uddannelserne, institutionerne og slet ikke de unge.

Tegn linjerne af fremtidens ungdomsuddannelser sammen, hvor skitseagtigt det end er. Ellers er der andre, der gør det for os.

Forrige artikel Rektor til politikere: Samlet gymnasie­skole vil gavne unge i udkantsområder Rektor til politikere: Samlet gymnasie­skole vil gavne unge i udkantsområder Næste artikel Erhvervsskoleledernes juleønske: En ungdomsuddannelseskommission Erhvervsskoleledernes juleønske: En ungdomsuddannelseskommission
Regeringen lukker Riisagers talentindsats

Regeringen lukker Riisagers talentindsats

TALENT: Regeringen sløjfer en talentindsats, som VLAK-regeringen søsatte tidligere på året. Indsatsens 65 millioner kroner fordeles i stedet til de frie fagskoler, TAMU og finansloven for 2020.