Rektor og gymnasielærer: Mindre abstrakt fagsprog skal få flere til at vælge STEM-fagene

Teknologi, naturvidenskab, matematik, ingeniørarbejde: Danske virksomheder råber allerede i dag på kandidater, der mestrer de såkaldte STEM-fag, og de kommer kun til at råbe højere i fremtiden. Alle flokkes for at skabe tiltag, der kan lokke flere unge ind i STEM-uddannelserne, men hvad med de unge, der allerede er topmotiverede for fagene, men som vi taber undervejs i uddannelsessystemet?

På Frederiksberg Gymnasium møder vi mange unge, der stiler mod STEM. De er oftest de første i deres familie til at gå i gymnasiet, og de har oftest en anden etnisk baggrund end dansk. De drømmer om at blive ingeniører, læger eller at arbejde med it og teknologi, og de går til timerne i fysik, kemi, matematik, biologi og naturgeografi med stor ildhu.

Alligevel har vi oplevet, at mange af dem kommer til kort. De knokler med lektierne, men får ikke greb om faget, og de har svært ved at afkode, hvad vi forventer af dem. Mange af dem trækker sig efter noget tid fysisk tilbage i klassen og undslår sig for at deltage aktivt. Når den første dårlige karakter falder, er det allerede for sent, og vi ser dem enten droppe ud af de naturvidenskabelige studieretninger eller helt ud af gymnasiet.

Fra hverdagssprog til fagsprog

Hvorfor falder de unge fra? Det skyldes ikke, at de mangler faglige forudsætninger – så langt fra. Problemet er snarere, at vores måde at undervise i naturvidenskab ofte svarer til at give eleverne en stige at kravle op ad, hvor vi har fjernet de to nederste trin.

Vi taber en kæmpe ressource af kommende arbejdskraft på gulvet, hvis vi ikke hjælper eleverne ind i fagsproget. 

De trin består i at skabe en forbindelse mellem elevernes hverdagssprog og det fagsprog, de skal i gang med at lære.

Naturvidenskabens sprog er i sagens natur både hierarkisk og abstrakt: Vi taler om fænomener, du ofte ikke kan se med det blotte øje, og vi bruger begreber, der har en helt særlig betydning i fagets kontekst. Kender du ordet spænding fra dansktimen, skal du forstå, at det betyder noget helt andet i fysiktimen.

Og har du ikke allerede fod på, hvad elektroner er og gør, er det svært at forstå begreber som strømstyrke og spænding. Uden den forståelse er det svært at begribe Ohms lov. Og sådan fortsætter trinene op ad den faglige stige – men hvis du er i tvivl om grundbegreberne, bliver du meget nemt efterladt på jorden.

Alle skal deltage aktivt

Derfor er vi begyndt at tænke sproget systematisk ind i vores naturvidenskabelige undervisning. Med støtte fra Villum Fonden har vi udviklet en række faglige forløb og nogle faste dogmer om, hvad eleverne skal opleve, når de møder op til den naturvidenskabelige undervisning:
 
Eleverne skal – og det er hver eneste elev, i hver eneste time – sige noget og være aktive i klassen. De skal vide, præcis hvad vi skal nå, og hvornår de selv har nået målet for timen. Og vigtigst af alt skal de opleve, at vi inddrager deres egne interesser og initiativer i undervisningen. Det gør vi blandt andet gennem en række øvelser, som nu er en fast del af vores undervisningsforløb.
 
Øvelsen kan for eksempel være en associationsleg over fagbegreber som lys, bevægelse eller bæredygtighed, hvor man arbejder sammen i grupper og alle bidrager med ord. Eller det kan være fælleslæsning af en fagbog i grupper af tre elever – en læser op, en påpeger svære fagord og den tredje forklarer ordene, og så bytter man.

Og når vi laver forsøg, skal eleverne nu selv formulere en hypotese , tilrettelægge processen og beskrive den med de fagbegreber, de har lært. Formålet er hele tiden, at eleverne får smagt på fagsproget og lærer at bruge det og forstå det, uden at være bange for, om de siger noget forkert.

Og det virker. I dag har vi nogle helt andre timer i naturvidenskab, end vi havde for et par år siden. Alle elever deltager og er aktive, og mange fortæller, at de er gladere for undervisningen nu. Vi har også mindsket frafaldet, og selvom vi ikke kan dokumentere, at det lige præcis skyldes ændringerne (de forgangne år har jo mildt sagt også budt på andre forandringer i elevernes hverdag), så håber og tror vi, at de har været en medvirkende faktor.

Åbn den faglige samtale

Og hvad så med det faglige indhold? Har vi sænket den faglige barre for at få alle med på vognen? Nej, det oplever vi ikke, at vi har. Vores nye måde at undervise på udspringer måske nok af en bestemt elevgruppes behov, men det kommer hele klassen til gode, når vi åbner for den faglige samtale og hjælper alle til at deltage.

Naturvidenskabens sprog er i sagens natur både hierarkisk og abstrakt.

Alligevel er en gennemgribende ændring som denne selvfølgelig ikke uden problemer, for det er ikke kun eleverne, men også lærerne, der skal omstille sig. Det kan forekomme som spild af kostbar tid at lave indledende sprogøvelser med eleverne, når et presset pensum står og banker på, og eksamen lurer i horisonten.

Men for os at se er der intet alternativ til at møde eleverne der, hvor de er. Ingen lærere ønsker at stå foran en klasse sidst på året, hvor de bageste rækker dukker sig og er tavse. Og ingen elever drømmer om at blive koblet af undervisningen – mindst af alt dem, der mødte motiverende op i startet af skoleåret.

Fremfor alt taber vi en kæmpe ressource af kommende arbejdskraft på gulvet, hvis vi ikke hjælper eleverne ind i fagsproget. Ingen kan være uenig i, at vi har brug for flere unge til STEM-fagene, men i vores iver efter at rekruttere nye elevgrupper må vi ikke glemme dem, der allerede står og banker på og vildt gerne vil. De fortjener også en chance, og den kan de få med enkle, didaktiske greb.