Miriam Skjalm Lissner
Peter LauritzenRoskilde Universitet ansætter ny leder for HR
Roskilde Universitet har ansat ny vicedirektør for deres HR-afdeling, og valget er faldet på Miriam Skjalm Lissner.
Det skriver RUC i en pressemeddelelse.
Den nye HR-leder kommer fra en stilling som HR- og kvalitetschef hos KEA, hvor hun har været i en årrække. Før hun blev ansat hos KEA, arbejdede hun hos Undervisningsministeriet i ni år.
"Jeg er utrolig glad over, at det er lykkedes os at rekruttere Miriam Skjalm Lissner som ny vicedirektør for HR. Hun har en virkelig stærk HR-faglig baggrund og et meget stort og bredt kendskab til de videregående uddannelser i Danmark," udtaler Peter Lauritzen, der er universitetsdirektør ved RUC.
Miriam Skjalm Lissner har beskæftiget sig med uddannelse og de uddannelsesmæssige udfordringer gennem hele sit arbejdsliv.
"Som ny HR-vicedirektør er det vigtigt for mig, at HR forstår organisationen og de kerneopgaver, som Roskilde Universitet har - kun på den måde kan vi i fællesskab finde de gode løsninger og understøtte, at universitetet når sine mål," udtaler Miriam Skjalm Lissner i pressemeddelelsen.
Miriam Skjalm Lissner tiltræder stillingen 1. august.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- HF-formand om epx: "Vi skal holde snuden i sporet"
- Generalsekretær: Foreningslivet er ikke nostalgi og kulturarv. Det er samfundskritisk infrastruktur

























