S: Fordeling af elever gør reelt valget af gymnasium mere frit

Alle unge har krav på gode uddannelser uanset, hvor de bor. Lige nu oplever vi gymnasier i udkanten, der risikerer at lukke, mens skolerne i de større byer bliver mere og mere polariserede og opdelte. Som man kan læse her på Altinget, mener Rasmus Ulstrup åbenbart, at vi bare skal lade stå til og lade fanden tage de sidste.

Men selvfølgelig har vi et politisk ansvar for at sikre, at der er gymnasier i hele landet samt at vi modvirker faldende faglighed og tendenser til parallelsamfund, der hvor polariseringen tager fart.

Det var også polariseringen som Venstres sidste undervisningsminister ville bremse, da hun talte om "ghettogymnasier" og behovet for "nye elevfordelingsregler", der skulle gælde allerede fra 2017. Som bekendt er udfordringen kun vokset siden, og det er selvfølgelig baggrunden for at et politisk flertal nu tager ansvar for at løse nogle af de største udfordringer på gymnasieområdet.

I øvrigt med støtte fra både skoler, elevorganisationer og undervisere. I tyndt befolkede områder holder vi hånden under de lokale gymnasier, så der fortsat er uddannelsestilbud i hele landet. Og i de større byer sætter vi ind over for den udvikling der betyder, at gymnasieelever klumper sig sammen i lukkede bobler på skoler med nogle, der ligner dem selv.

En tendens, der ikke bare er skadelig for integrationen, men går ud over fagligheden og dannelsen. Og polariseringen bliver selvforstærkende, når elevsammensætningen bliver for skæv. Fremadrettet er det et krav, at gymnasierne i de større byer optager elever fra både de velstillede og de mindre velstillede hjem.

Afgørende for integrationen

Det handler om, at alle unge i Danmark – uanset hvor deres forældre har råd til at bosætte sig – skal have mulighed for at komme ind på et uddannelsestilbud af høj kvalitet. Og så handler det om at sikre, at vores unge stadig mødes på kryds og tværs.

Med de nuværende regler og udprægede konkurrence mellem gymnasier, der forværres polariseringen og problemerne for hvert år, der går.

Jens Joel (S)
Undervisningsordfører

For selvfølgelig er det afgørende for integrationen, at vi faktisk mødes på tværs af forskellige sociale, etniske og kulturelle baggrunde. Fordi der både er dannelse og læring i at møde livsbaner og perspektiver, der er anderledes end vores eget. Og fordi vores adresse i almen bolig eller på en villavej ikke skal afgøre, hvem vi er venner med.

Det er en myte, at der i dag er fuldstændig frit valg på gymnasieområdet. Det er der ikke. De unge kan ønske, hvor de helst vil gå. Sådan vil det også være fremadrettet med den nye model. Langt de fleste vil få deres førstevalg opfyldt, mens andre vil få eksempelvis deres andenprioritet, præcis som jeg selv gjorde i sin tid.

Men hvor man i dag kommer forrest i køen, hvis ens forældre har råd til at købe et hus eller en lejlighed på den rigtige adresse, så sigter den nye model mod at skabe en mere blandet elevsammensætning.

Det frie gymnasievalg er en myte, der nu skamrides af de borgerlige partier i et forsøg på at undgå, at tale om virkelighedens problemer, som de ikke vil løse. Med de nuværende regler og udprægede konkurrence mellem gymnasier, der forværres polariseringen og problemerne for hvert år, der går.

Kan vi vende tendensen og sikre blandede gymnasier, hvor elever på alle skoler har gode chancer for at lykkes, så bliver valget af gymnasium reelt mere frit for flere. Samtidig med at eleverne møder hinanden på tværs og oparbejder den tillid og gensidige forståelse, der er helt afgørende for fremtidens sammenhængskraft.