S og SF vil give gaver til skolerne
S og SF vil har den store pengepung fremme i udspillet til næste års finanslov, hvor de to partier i alt har afsat 1,35 milliarder kroner ekstra til skolerne. Udspillet vækker glæde hos Danmarks Lærerforening, mens De Radikale er mere skeptiske. Og hos De Konservative får udspillet en kølig modtagelse.
Udspillet til finansloven indebærer, at antallet af elever i klasserne skal reduceres fra 28 til 24. Der skal afsættes ressourcer til lektiehjælp og til en ekstra lærer, når de yngste elever har dansk og matematik. Derudover skal skolerne bruge flere penge på it.
Lærerforening bakker op om forslag
Danmarks Lærerforening er begejstret, da man i foreningen mener, at folkeskolen i en årrække har været udsat for massive besparelser og samtidig er blevet pålagt en række nye opgaver.
"Så der er i den grad brug for, at der bliver tilført nye resurser, så vi kan lave den rigtig gode folkeskole, som alle ønsker," siger formand i Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, til Information.
R: Efteruddannelse bør prioriteres
Forslaget er et skridt på vejen, hvis man spørger De Radikales uddannelsesordfører, Marianne Jelved. Men partiet ønsker mere fokus på lærernes efteruddannelse.
"Der er bestemt gode takter i S og SF's forslag til investeringer i folkeskolen. Men de to partier glemmer, at det er helt afgørende, at lærerne er veluddannede. Derfor bør efter- og videreuddannelse af lærere og skolens ledelse prioriteres meget højt," siger hun og peger på, at lærernes efteruddannelse er vigtigere end loftet over antallet af elever i klasserne.
K: Forslag er ugennemtænkt
Socialdemokraternes og Socialistisk Folkepartis udspil om at bruge flere penge og flere lærere på folkeskolen er fantasiløst og vil ikke løse folkeskolens problemer, mener De Konservative.
"Dårlig musik bliver ikke bedre af, at man skruer op for den. Det er fantasiløst blot at foreslå at bruge langt flere penge og ansætte flere lærere. Det vil ikke løse skolens problemer. Folkeskolen skal løftes ved at uddanne lærere og skoleledere bedre, ved at få åbenhed om skolernes resultater og ved at organisere undervisningen bedre ved hjælp af blandt andet niveauinddeling," siger De Konservatives uddannelsesordfører, Rasmus Jarlov, og fremhæver, at han ikke kan se, hvordan pengene til at ansætte flere lærere skal findes.
Indsigt
Rune Heiberg Hansen50 årI dag
Stabschef, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Lars Eskesen80 årI dag
Fhv. formand, Nordea Invest, fhv. direktør, SDS, fhv. formand, Danmarks Sparekasseforening, fhv. næstformand, Arken
Per B. Christensen70 årI dag
Formand, Danske Professionshøjskoler, VIA University College og HF og VUC København Syd, fhv. medlem af kommissionen for 2. generationsreformer
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- I Horsens vil rektor splitte epx i to, men centrale krav kan spænde ben
- Ni uddannelsesaktører: Det er ikke rimeligt, at hhx ikke har samme økonomiske vilkår som andre gymnasier
- Faglærtes børn vælger oftere hhx

























