Regeringen svinger sparekniven over Slotsholmen: Se, hvordan ministerierne bliver ramt

Forsvarsministeriet kan læne sig tilbage, når det kommer til administrative besparelser de kommende år.
Som det eneste ministerium bliver Forsvarsministeriet helt friholdt for sparekravet i årene 2024-2027.
Derimod skal alle øvrige ministerier bidrage til det årlige sparekrav på cirka 400 millioner kroner, som er en del af SVM-regeringens finanslovsforslag.
Det viser tabeller over sparekravets fordeling på ministerier, som Finansministeriet har udleveret til Altinget.
Største bidragsyder i kroner er Skatteministeriet med i alt 84 millioner kroner, mens Justitsministeriet står for det næststørste sparekrav med i alt 42,4 millioner kroner.
Af regeringens finanslovsforslag for 2024 fremgik ellers, at justits- og udenrigsområdet sammen med forsvarsområdet ville være undtaget, men heller ikke Udenrigsministeriet går helt fri med et sparekrav på 22,3 millioner kroner.
Tænketanken Cepos har for Ritzau regnet på, hvor meget de 400 millioner svarer til i ansatte. Det vil ifølge den borgerlig-liberale tænketank medføre 500 færre offentligt ansatte, hvis man bruger Finansministeriets sædvanlige regneregler, skrev Ritzau tilbage i august måned ifølge Jyllands-Posten.
I tabellen fremgår kun sparekravet for 2024, fordi Finansministeriet lægger op til den samme besparelse for alle fire år.
Se fordelingen mellem ministerier her:
| Ministerium | 2024 (mio. kr.) |
| Statsministeriet |
1,6 |
| Udenrigsministeriet | 22,3 |
| Finansministeriet | 8,1 |
| Erhvervsministeriet | 17,5 |
| Skatteministeriet | 83,9 |
| Økonomiministeriet | 1,6 |
| Justitsministeriet | 42,4 |
| Forsvarsministeriet | 0 |
| Udlændinge- og Integrationsministeriet | 25 |
| Social-, Bolig- og Ældreministeriet | 20,2 |
| Indenrigs- og Sundhedsministeriet | 17,8 |
| Beskæftigelsesministeriet | 22,3 |
| Uddannelses- og Forskningsministeriet | 11,8 |
| Børne- og Undervisningsministeriet | 13,6 |
|
Kulturministeriet |
5,8 |
| Kirkeministeriet | 2,4 |
| Miljøministeriet | 23,9 |
| Fødevareministeriet | 31,4 |
| Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet | 8,5 |
| Transportministeriet | 31,2 |
| Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet | 20,2 |
| I alt | 411,5 |
Kilde: Finansministeriet
Indsigt
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Mohammed med blå mærker har ikke brug for en integrationsdebat. Han har brug for beskyttelse
- Danske Regioner og KL: Vi skal sætte klare mål for børn og unges trivsel
- Lektorer: Gymnasieeleverne betaler prisen for ministeriets skjulte besparelser
- I Herning har de lagt en plan for overlevelse: "Hvis vi ikke kan fusionere, så har jeg slet ikke forstået den reform"
- Sektor sår tvivl om centrale epx-tal
























