Lektor: Det kan virke som en logisk løsning at slå stx og htx sammen. Men det er en alvorlig fejl

Der er flere argumenter, der ofte fremhæves som grundlag for en fusion mellem stx og htx.

Ét af de mest fremtrædende er, at en samlet gymnasieuddannelse kunne skabe en bredere uddannelsesplatform, hvor elever får mulighed for at kombinere humaniora, samfundsvidenskab, teknologi og naturvidenskab i ét samlet miljø.

Dette bygger på ønsket om at fremme tværfaglighed og undgå opsplitning af fagområder, så unge får flere karrieremuligheder og ikke lukkes inde i snævre uddannelsesprofiler.

Derudover hævdes det, at en fusion kunne skabe større ressourceeffektivitet, da det ville reducere behovet for små, separate uddannelser som htx, hvilket kan være dyrt at opretholde – især i mindre byer.

Selvom disse argumenter virker forståelige, har de alvorlige svagheder.

Hvis vi ønsker et gymnasiesystem, der både rummer bredde og dybde, skal vi ikke udvande det særegne.

Iben Lehmann Rasmussen
Lektor, Hansenberg, kommunalbestyrelsesmedlem (SF), Kolding

Tværfaglighed uden dybde

En fusion risikerer at skabe en uddannelse, der favner bredt, men mangler dybde. Htx' styrke ligger netop i en fokuseret indsats på naturvidenskab og teknologi. At udvande dette fokus vil skade de elever, der søger fordybelse og specialisering.

Ressourceeffektivitet versus kvalitet

Økonomiske argumenter må aldrig gå på bekostning af kvaliteten i uddannelsen. Htx' små hold og specialiserede tilgang skaber netop de kompetencer, der er afgørende for fremtiden. En fusion risikerer at udhule kvaliteten og gøre Danmark fattigere på teknologisk ekspertise.

Valgfrihed for eleverne

Elever skal have mulighed for at vælge mellem klart profilerede uddannelser. En fusion vil udviske forskellene og skabe et mindre målrettet uddannelsessystem, hvor ingen rigtig finder sig selv.

Hvis man virkelig turde tænke visionært og være modig, kunne man skabe et gymnasiesystem, der styrker det særegne ved hver uddannelse. I stedet for at blande profilerne sammen, kunne man etablere tre klart profilerede gymnasier:

• Et humanistisk og samfundsvidenskabeligt gymnasium (stx).
• Et merkantilt gymnasium (hhx).
• Et teknologisk og naturvidenskabeligt gymnasium (htx).

En sådan model ville tydeliggøre, hvad hver uddannelse står for, og samtidig åbne for samarbejde på tværs, så vi som samfund styrker helheden gennem respekt for forskellighed. 

Systemet skal matche de unges drømme

Gymnasiesystemet står ved en skillevej. Skal vi tvinge alle uddannelser ind i én struktur, eller skal vi stole på, at de kan udvikle sig hver især i tråd med deres unikke formål og styrker?

Inspireret af Frederic Laloux's idéer om organisationer som levende, evolutionære systemer bør vi lade htx, stx og hhx finde deres egen vej – baseret på mening, formål og autonomi.

Ved at styrke det særegne i stedet for at udvande forskellighederne skaber vi et helhedsorienteret system, der matcher både de unges drømme og samfundets behov.

Regeringens forslag om en fusion mellem stx og htx kan ved første øjekast virke som en logisk og effektiv løsning, men hvis dét var en ludobrik, ville det hurtigt være slået hjem.

En fusion vil udviske forskellene og skabe et mindre målrettet uddannelsessystem, hvor ingen rigtig finder sig selv.

Iben Lehmann Rasmussen
Lektor, Hansenberg, kommunalbestyrelsesmedlem (SF), Kolding

Denne forenkling overser de unges behov, samfundets krav og uddannelsernes unikke styrker. Hvis vi ønsker et gymnasiesystem, der både rummer bredde og dybde, skal vi ikke udvande det særegne, men styrke det.

Et fyrtårn for naturvidenskab

Htx har allerede vist sin evne til at uddanne unge med de teknologiske og naturvidenskabelige kompetencer, fremtiden kræver. At lade denne uddannelse forsvinde i en bredere struktur vil være en alvorlig fejl.

I stedet bør vi tænke modigt og styrke htx som Danmarks fyrtårn for naturvidenskab og teknologi – samtidig med at vi giver stx plads til at fokusere på sine styrker inden for humaniora og samfundsvidenskab.

Dette handler ikke kun om uddannelsespolitik. Det handler om at tage de unge alvorligt. Det handler om at sikre, at de får de bedste muligheder for at udfolde deres potentiale i studiemiljøer, der passer til deres interesser og ambitioner. Og det handler om at sikre, at Danmark forbliver et land, der går forrest i teknologi, innovation og bæredygtighed.

Så, lad os hverken slå de unge hjem i ludo eller spille poker med deres fremtid og satse alt på en dårlig hånd.

I stedet bør vi tænke strategisk og bygge et stærkt, differentieret og specialiseret gymnasiesystem, der matcher både de unges drømme og samfundets behov – og sikrer, at vi alle vinder i sidste ende.