SF: Kulturskoler giver rigere barndom

Af Annette Vilhelmsen (SF)
Kulturordfører
I sensommeren inviterede jeg kulturministeren til Kerteminde, hvor jeg viste hende Kulturskibet.
Det er et skønt initiativ, hvor man har udvidet den eksisterende musikskole til også at være en kulturskole med tilbud inden for tone, krop, billede og ord. Alle børn er velkomne, og kulturskibet samarbejder aktivt med kommunens forskellige skoler.
Vi mødte mange glade børn, og den skaberlyst og det talent, jeg så - og som ligger til grund for Kulturskibet - gav mig i den grad gode forhåbninger for fremtidens kunst og kulturliv.
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til andersen@altinget.dkI Silkeborg har man med et lignende initiativ etableret Den kreative skole, der tilbyder undervisning i musik, dans, teater, tekst- og billedmedier. I Næstved har man etableret Talentskolen som et tilbud til de lidt ældre unge, der gerne vil udvikle deres kreative talenter. Og der er også gode initiativer i gang i mange andre kommuner.
Styrker børn, kultur og lokalområder
Den slags kulturpolitiske tiltag håber jeg, vi kan få mange flere af, for børn og unges oplevelse og involvering i kulturen, kunsten og det æstetiske sprog er en vigtig vej til viden, erkendelse og erfaring.
Hvor ville det være visionært, hvis vi i hele landet kunne supplere de kommunale musikskoler med kommunale kulturskoler med tilbud om undervisning i for eksempel film, billede, dans, drama eller litteratur.
Annette Vilhelmsen (SF)
Kulturordfører
Det er ligeså vigtigt for børn at være i nærheden af tilbud inden for billedkunst, dans, litteratur og alt muligt andet kreativt, som det er for børn med musiktilbud, og samtidig er der også brug for bedre at kunne udfordre og følge talent på vej.
Når kommunerne vælger at etablere kulturskoler, er det med til at vække børn og unges nysgerrighed og styrke de unges kunstneriske talenter, noget der i den grad er brug for. Derudover styrker det kulturen og giver mere liv i lokalområderne. Og vigtigst af alt: Kulturskolerne giver vores børn og unge unikke muligheder for kulturel forståelse, udvikling og udfordring.
Obligatoriske kulturskoler?
Som opfølgning på KulturDanmark kom en arbejdsgruppe sidste år med en række konkrete forslag. Et af deres forslag var, at kommunale kulturskoler skulle gøres obligatoriske, dog på en måde, så kommunerne selv kunne bestemme konkret indhold og form.
Det synes jeg er et spændende forslag. Hvor ville det være visionært, hvis vi i hele landet kunne supplere de kommunale musikskoler med kommunale kulturskoler med tilbud om undervisning i for eksempel film, billede, dans, drama eller litteratur.
Det ville være med til at gøre op med uligheden i forhold til, hvilke børn og unge der reelt har adgang til kultur og til at kunne udvikle eget talent.
En opfordring til kulturministeren
Konkret vil jeg derfor opfordre kulturministeren til at iværksætte en evaluering af kulturskoleområdet, så vi kan finde ud af, hvad der skal til for, at endnu flere børn kan få tilbudt kulturelle aktiviteter og undervisning.
Jeg synes nemlig, at tilbud inden for bl.a. billedkunst, drama, dans, film og litteratur er lige så vigtige som de gode tilbud, der allerede i dag eksisterer for inden for musik og idræt.
Indsigt
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Minoritetsbørn bliver oftere slået, viser rapport. Men der er mindre chance for, at volden bliver opdaget
- Nyvalgt var bange for at blive ensom på Borgen: "Som aktivist har fællesskaber styrket min trivsel"
- S-profil ser de unge arbejdere vælge sit parti fra: “Det er da lidt voldsomt”
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Geografiske forskelle i unges uddannelsesvalg kaldes "problematiske": Løsningen splitter politikerne





















