Skoleaftale på plads: Kortere dage, flere fagtimer og ekstra midler

AFTALT: Folkeskoleforligskredsen er enig om at gøre skoledagen kortere, styrke den understøttende undervisning og tilføje lidt ekstra fagtimer.

Det tog sin tid, men onsdag morgen blev de endelig helt enige.

Regeringen, S, SF, R og DF kunne her præsentere en aftale, der justerer på folkeskolereformen fra 2014.

Med aftalen bliver den omdiskuterede skoledag 2,25 klokketimer kortere for de yngste elever, mens der kommer mere lokal frihed til at forvalte skoleugen for de ældre elever.

Parterne har samtidig fundet ekstra penge til den understøttende undervisning.

Her afsættes der allerede i år 128 millioner kroner, som skolerne blandt andet kan bruge til lærere og pædagoger. I 2020 stiger det til 283 millioner kroner, før det i 2021 og frem lander på 249 millioner kroner.

Ifølge finansminister Kristian Jensen (V) hentes de ekstra midler ”udefra”, så folkeskolen samlet styrkes.

”I 2019 kommer pengene fra regeringsreserven. Da finanslovaftalen var på plads, lå der en sum tilbage, som vi kunne bruge på nye initiativer,” sagde han onsdag og tilføjede:

”Den store sum skal fremadrettet findes på finanslovaftalerne for 2020 og fremefter. Vi har aftalt, at dem, der måtte sidde med ansvaret, skal tilrettelægge en finanslov, som finder finansiering til at løfte den understøttende undervisning.”

Kristian Jensen understregede herefter, at det er midler, der ”føres ind i systemet” og ”lægges oveni til en stærkere folkeskole”.

Mindre UU
Mens den understøttende undervisning styrkes økonomisk, bliver den samtidig nedjusteret i antal.

I indskolingen tages de 2,25 klokketimer, der skal afkorte skoledagen, fra den understøttende undervisning.

På mellemtrinnet og i udskolingen bliver det fremover muligt at konvertere op til 2 klokketimers understøttende undervisning til ”andre aktiviteter”.

Det kan være to-voksenundervisning, særlige talentforløb eller ekstra pædagoger og lærere.

Aftalepartierne fylder dog lidt af den kortere skoledag op med ekstra fagtimer.

Parterne er endt på 90 ekstra fagtimer fordelt på en elevs skolegang. Timerne går til ekstra fremmedsprog i 5. klasse, billedkunst i 6. klasse og historie i 9. klasse.

Så svært ud
Onsdagens aftale repræsenterer et markant forlig mellem parter, der undervejs har stået langt fra hinanden.

Ser man på regeringens oprindelige udspil og på den endelige aftale, står det klart, at regeringen har givet sig markant på væsentlige områder.

De 90 ekstra fagtimer står eksempelvis i skarp kontrast til regeringens ønskede 480 timer.

Tiltag som selvstyrende skoler og ekstra naturfag er heller ikke at finde i onsdagens aftale.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) konkluderede derfor:

”Det her er en forhandling. Sådan vil det være. Men det er en aftale, som både giver mulighed for at forkorte skoledagen, giver frihed lokalt og styrker fagligheden. Det kan jeg kun være tilfreds med som liberal undervisningsminister.”

Forrige artikel Her er den nye folkeskoleaftale Her er den nye folkeskoleaftale Næste artikel KL fyrer Arne Eggert KL fyrer Arne Eggert