Debat

Gymnasieledere: Elevsammensætning modarbejder integrationen

DEBAT: Vi kan kun integrere, skabe relevante faglige fællesskaber og dygtiggøre de unge, hvis der laves en fornuftig elevfordeling og elevsammensætning ved gymnasiets indgang, skriver flere ledere på gymnasieområdet.

Vi sidder på gymnasier med en vis andel af elever med anden etnisk baggrund, og vi kunne ikke tænke sig en hverdag uden den almindelige sunde diversitet, skriver skoleledere.
Vi sidder på gymnasier med en vis andel af elever med anden etnisk baggrund, og vi kunne ikke tænke sig en hverdag uden den almindelige sunde diversitet, skriver skoleledere.Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Tania Sheikh, Mogens Andersen, Ida Diemar, Jan Vistisen, Lasse Munk Madsen og Lone Sandholdt Jacobsen
Rektor på Hvidovre Gymnasium, tidligere rektor på Høje Taastrup Gymnasium, rektor på Høje Taastrup Gymnasium, rektor på Herlev Gymnasium, vicedirektør på Aarhus Tech og rektor på Viby Gymnasium

Det specielle ved integrationsopgaven i dag er, at den vanskeliggøres af eleverne selvsegregering. Summen af de unges individuelle valg giver en elevsammensætning, der modarbejder den integrationen, som vi gerne vil stå for.

Vi vil gerne fortsat integrere, skabe relevante faglige fællesskaber og dygtiggøre de unge. Det kan vi kun, hvis der laves en fornuftig elevfordeling og elevsammensætning ved indgangen til gymnasiet og hvis denne sammensætning ikke undermineres af efterfølgende af flytninger til andre institutioner eller ungdomsuddannelser.

De rektorer, der sidder på gymnasier med en vis andel af elever med anden etnisk baggrund, kunne ikke tænke sig en hverdag uden den almindelige sunde diversitet, som vi også har som ideal for vores samfund i øvrigt.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Gymnasiets opgave ændrer karakter
Gymnasiet i Danmark har faktisk de sidste mange år taget sin del af integrationsopgaven på sig. Lidt flot kan man sige, at sektoren har integreret først kvinderne og siden hen de elever, der ikke havde det som en oplagt forudsætning hjemmefra at få en boglig uddannelse.

Kvinderne fik adgang til gymnasiet for godt 100 år siden. Den brede del af befolkningen fik for alvor adgang i 1970'erne, og i disse år kommer elever med indvandrerbaggrund på niveau med deres danske kammerater fra grundskolen, når det gælder adgangen til de gymnasiale uddannelser.

Vi må anerkende og italesætte forskellene mellem de grupper af unge, som vi har på skolerne, for at kunne bygge bro mellem dem.

Tania Sheikh, Mogens Andersen, Ida Diemar, Jan Vistisen, Lasse Munk Madsen og Lone Sandholdt Jacobsen
Rektor på Hvidovre Gymnasium, tidligere rektor på Høje Taastrup Gymnasium, rektor på Høje Taastrup Gymnasium, rektor på Herlev Gymnasium, vicedirektør på Aarhus Tech og rektor på Viby Gymnasium

Med disse tre afgørende udvidelser af hvilke unge, for hvem det er blevet naturligt at få en gymnasial uddannelse, har gymnasiets opgave ændret karakter. Nu uddanner vi ikke længere primært til en akademisk karriere.

Størstedelen af vores elever vælger en karriere, som for eksempel professionsuddannelserne og erhvervsakademierne giver adgang til. Det er i endnu højere grad samarbejdsevne og kendskab til andre menneskers forskellige vilkår, der er brug for.

Læs også

Vær villig til at lære forskelligheden
Havde vi stadig holdt fast i kønsopdelt undervisning, som det var i starten, da pigerne fik adgang til en gymnasial uddannelse og siden hen sørget for, at gymnasieleverne var opdelte efter social herkomst, så havde gymnasietiden været langt mindre integrerende og demokratisk dannende, end den er i dag.

Hele den selvopfattelse, som vi, der arbejder i gymnasiet, i dag har, ville ikke være den samme. Ingen er i dag i tvivl om, at vores arbejde er vigtigt i forhold til sammenhængskraften, fordi vores elever udfordres på den gode måde i mødet med andre elever.

På tværs af kønsmæssige, sociale og etniske skel. Det er lærernes opgave at opfordre eleverne til at indgå i faglige fællesskaber på tværs af forskelligheder i øvrigt. Eleverne samles og arbejder sammen om at opnå de faglige færdigheder og udvikle de sociale kompetencer, der er så afgørende for deres videre liv.

Og hvis man ikke – mens man går i gymnasiet – er klar til at møde unge med en anden kulturbaggrund end ens egen, er klar til at lære af forskelligheden og have mod på at forholde sig kritisk til det kritisable – hvornår i al verden skulle man så være det?

Ekstremt forslag løser ikke problemet
Vi må anerkende og italesætte forskellene mellem de grupper af unge, som vi har på skolerne, for at kunne bygge bro mellem dem.

Vi må ikke være bange for at bruge de relevante ord af fare for at stigmatisere. De unges forældre kan godt finde ud af at tale om det, for nogle af dem fravælger institutioner med for mange af "dem". Hvilke ord bruger de?

Vi har som skoleledere alle erfaret, at polariseringen medførte, at andelen af elever med indvandrerbaggrund steg markant, fordi der blev flere af dem i ansøgerbunken, samtidig med at antallet af ansøgere med etnisk dansk baggrund faldt. Det skete for nogle gymnasier så hurtigt og i så stor en grad, at integrationsopgaven ikke længere var mulig at løfte.

Det ene ekstreme forslag om at lukke skoler, der står i den situation, løser ikke problemet. Det vil blot flytte hen på en ny skole. Med det andet ekstreme forslag om at lade eleverne polarisere sig frit, så vi får opdelte gymnasier, løser vi heller ikke opgaven.

Vi er glade for den politiske fokus, der lige nu er på problemstillingen, og vi ser frem til en politisk løsning, så gymnasierne kan forblive et vigtigt element i at sikre integration, sammenhængskraft og demokratisk dannelse.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lone Sandholdt Jacobsen

Rektor, Viby Gymnasium
cand.scient.pol. et art (i hhv. arabisk og religion)

Mogens Andersen

Fhv. rektor, Høje-Taastrup Gymnasium, formand, Videnscenter om Fastholdelse og Frafald
cand.mag. i samfundsfag og geografi

0:000:00