Debat

Skoleledere: Kom ud i virkeligheden

REPLIK: Det er for let at sidde på afstand og fyre løs om, hvad der er det rigtige for skolerne og reformen, skriver Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, i en replik til Cepos. Det er tid til at komme ud i virkeligheden.

Når Skolelederforeningen mener, at kommunerne ikke i stor stil bør gives dispensation for grundlæggende dele af skolereformen, er det, fordi der skal være ro og resurser for at få en stor reform til at lykkes, skriver Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen. 
Når Skolelederforeningen mener, at kommunerne ikke i stor stil bør gives dispensation for grundlæggende dele af skolereformen, er det, fordi der skal være ro og resurser for at få en stor reform til at lykkes, skriver Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen. Foto: Skolelederforeningen
Anne Justesen

Chef for medie- og forretningsanalyse
Direktionssekretær

Tilknyttet Altinget siden august 2012.
Cand.mag. i medievidenskab, Aarhus Universitet 2014.
Twitter: @JustesenAnne

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Claus Hjortdal
Formand for Skolelederforeningen

Henrik Christoffersen, forskningschef i Cepos, har i Altinget udbredt sig om skolereformen, dens dagsform og ledelsen af den. Og det er da bedre at ramme ved siden af end slet ikke at ramme.

Vedrørende den første påstand om, at organisationerne ønsker centralstyring og totalitarisme, er der at sige, at Skolelederforeningen ved ALLE givne lejligheder – og selv er jeg i al ydmyghed i medierne mindst tre gange dagligt – gentager skoleledernes ønske om mest mulig frihed til at lede, forandre og udvikle.

Henrik Christoffersen mener for det andet, at Lærerforeningen og Skolelederforeningen er ét fedt. Næh, skolelederne er godt nok en del af det overenskomstmæssige forhandlingsfællesskab sammen med DLF, LC, KTO og FTF, men har ellers vores egen forening, formand, bestyrelse, sekretariat og helt vores selvstændige politiske mening.

Alle folkeskolens ansatte knokler for at få det hele til at spille, og jeg synes, det er for let at sidde på afstand og fyre løs om, hvad der er det rigtige for skolerne og reformen.

Claus Hjortdal
Formand for Skolelederforeningen

Vi har altid lederbrillerne på
Når Skolelederforeningen mener, at kommunerne ikke i stor stil bør gives dispensation for grundlæggende dele af skolereformen, er det, fordi der skal være ro og resurser, for at få en stor reform til at lykkes. Vi har ikke brug for politiske kænguruhop efter kun 1,5 års arbejde. Og på det punkt er vi eksempelvis ikke enige med DLF.

Skolelederforeningen har altid lederbrillerne på og har selvfølgelig på ledergruppens vegne bakket op om reformen og andre af de store forandringer af folkeskolen, der sker disse år. Men vi kan på samme måde som DLF også være bekymret for, om de nødvendige resurser og bemanding til at nå målene er der.

Lige nu ser det ikke så godt ud. Hver 6. skoleleder og hver 7. lærer er sparet væk over de sidste seks år, og med finanslov 2016 og kommunernes økonomi kan man bekymre sig. Men vi deler dog ikke Christoffersens tredje og sidste påstand om, at skolereformen er på katastrofekurs.

Kom ud i virkeligheden
En god skolegang er afgørende for børnene og de unges fremtid, og her er grundideerne i reformen gode. Samtidig er der sammenhæng i indhold og struktur. Alle folkeskolens ansatte knokler for at få det hele til at spille, og jeg synes, det er for let at sidde på afstand og fyre løs om, hvad der er det rigtige for skolerne og reformen.

Derfor har jeg mailet til Cepos og deres chef om at komme på besøg for at tale med os, der arbejder der og måske komme med ud på nogle skolebesøg.

Det er tid til at komme ud i virkeligheden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus Hjortdal

Formand, Skolelederforeningen, formand, LCLederforum
lærer (Nørre Nissum Seminarium 1986)

0:000:00