Skolens Venner: Ngo'er kan styrke unges trivsel, hvis skolen åbner døren

For at frivilligheden skal blive et positivt og effektivt bidrag, skal skolerne have mulighed for selv at vælge, om de vil tilknytte skolevenner. På den måde skabes der ejerskab. Det skal ikke blot være kommunalt besluttet, men i høj grad være et valg, der træffes i tæt dialog med skolerne.

På samme vis er det essentielt, at de frivillige skolevenner oplever et miljø, hvor deres indsats er ønsket og værdsat, så de kan bidrage med energi og engagement på deres egne præmisser. 

3. Ekstra kræfter i hverdagen

Skolevenner kan understøtte skolens sociale og faglige miljø på måder, som eksisterende indsatser ikke altid kan. De skal ikke løse en fagprofessionels opgave, men de kan tilføre ekstra kræfter til alt det, som de fagprofessionelle ikke kan løfte i dag, fordi de ikke er bundet til specifikke elever gennem visitation eller cpr-numre. 

Det gør dem til en fleksibel ressource, som lærerne kan anvende der, hvor behovet er størst.

For at skabe mest mulig værdi skal skolevenner bruges som en forebyggende indsats, der fremmer inkluderende fællesskaber og skaber trivsel for alle elever uden at påvirke skolens øvrige ressourcer. 

4. Strategisk samarbejde vil styrke trivsel

Herning Kommune har implementeret skolevenner som en del af en helhedsorienteret indsats for trivsel og inklusion.

Det er en langsigtet investering i forebyggelse. 

Sigrid Møller Larsen og Marco Damgaard
Sekretariatsleder og bestyrelsesmedlem, Skolens Venner

I kommunen samarbejder skoler og civilsamfund med en fælles målsætning om at skabe en skole, der favner alle. Gennem et samarbejde med Skolens Venner har Herning etableret klare strategiske pejlemærker, der understøtter både elevernes læring og lærernes faglige overskud.

Erfaringerne fra Herning viser, at når skolevenner tænkes strategisk ind i skolens arbejde, så kan civilsamfundet og fagprofessionelle med hver deres rolle sammen skabe en mere forebyggende og støttende skole.  

5. Fodfæste kræver samarbejde

For at skolevenner kan få fodfæste, kræves samarbejde mellem kommunen og professionelle civilsamfundsaktører, der kan sikre fælles ejerskab.

Civilsamfundsaktørerne leverer rammer og modeller, der gør det klart for alle parter, hvad de kan forvente, og hvordan de bedst samarbejder.

Det kræver en struktur til at rekruttere, koordinere og vejlede de frivillige, hvilket kræver ressourcer – især i opstartsfasen.

Skoler og lærere må også være villige til at investere lidt tid i at skabe gode rammer for de frivillige. Men vi tror på, at udbyttet og værdien på langt sigt overstiger den begrænsede investering. 

Åben døren for civilsamfundet 

Et mere strategisk samarbejde med civilsamfundet handler i sidste ende om at tage ansvar som samfund og have blik for, at en del af løsningen på mange af skolens udfordringer allerede findes lige udenfor skolens dør. 

Ved at åbne op for civilsamfundet kan vi skabe en skole, der bygger relationer og trivsel med varig betydning.

Samtidig kan vi få praksiserfaring og nye rollemodeller ind, så flere børn og unge føler sig inkluderet på almenområdet. Det er en langsigtet investering i forebyggelse. 

Vi ved ikke altid præcist, hvilke relationer og muligheder, der vil opstå, når civilsamfundet inviteres indenfor i skolen. Men vi kan skabe de strategiske rammer, der giver plads til, at nye relationer kan blomstre, og magien kan opstå.