Ordfører til elevformand: Det er trygt for eleverne, når de ved, hvor grænsen går

Et spørgsmål om omsorg - ikke om straf

Jeg forstår godt, at du bliver bekymret, når du hører ordet "fysisk indgriben". Jeg vil også gøre det helt klart, at vi ikke taler om voldelige lærere eller om at slæbe elever hen ad gulvet. Det ville være helt forkert.

Det, vi taler om, er situationer, hvor læreren for eksempel fører en elev ud af et lokale, hvis eleven gentagne gange ødelægger undervisningen, eller hvor en lærer må sætte en fysisk grænse, hvis et barn skubber til andre eller smider med ting.

Jeg tror det er mere trygt for eleverne, at alle ved, hvor grænserne går, og hvad der sker, når de bliver overskredet.

Sara Emil Baaring (S)
Børne- og skoleordfører

Det sker allerede i dag, men i dag risikerer læreren at stå tilbage med en personalesag, blot for at have gjort sit arbejde. Det er ikke rimeligt, og derfor er vi på vej med en lovgivning, der skal gøre det tydeligt, at lærerne har retten til at gribe ind på en ordentlig måde.

Jeg tror faktisk, det er mere trygt for eleverne, at alle ved, hvor grænserne går, og hvad der sker, når de bliver overskredet. Rammer skaber forudsigelighed, og forudsigelighed skaber tryghed.

Når vi voksne er tydelige og står fast, giver det også de børn, der selv har svært ved at finde ro, en oplevelse af, at der er styr på situationen. Og det gør en forskel.

Du nævner din klassekammerat i fjerde klasse, der fik det bedre gennem relationer og støtte. Jeg er sikker på, at du har ret i, at det var det rigtige for hende. Sådan nogle historier er vigtige, og de minder os om, at folkeskolen ikke må blive en skole fyldt med sanktioner og hårde greb.

Det er vores ansvar som voksne at sætte en grænse – ikke som straf, men som omsorg.  

Sara Emil Baaring (S)
Børne- og skoleordfører

Jeg er helt enig i, at pædagogikken og relationerne skal være det, vi bygger autoriteten på. Men samtidig bliver vi nødt til at være ærlige om, at der er situationer, hvor det ikke er nok. Her er det vores ansvar som voksne at sætte en grænse – ikke som straf, men som omsorg.

Jeg kan godt følge din bekymring for, at elever kan opleve konsekvenser som en straf. Men jeg tror, forskellen ligger i, hvordan vi voksne rammesætter det. Når en elev, der har ødelagt et lokale, selv skal hjælpe med at rydde op, er det ikke straf – det er en måde at tage ansvar på.

Når en elev bliver sendt hjem, efter at have slået en klassekammerat, er det ikke hævn – det er en konsekvens, der viser, at vi beskytter fællesskabet. Den tilgang mener jeg faktisk også er en hjælp for den elev, det handler om, fordi det gør grænserne tydelige.

Fysisk grænse når alt andet svigter

Jeg ved, at vi deler ambitionen om at skabe en skole med mere respekt. Jeg ser det bare som helt nødvendigt, at læreren har hele værktøjskassen til rådighed – både dialogen, pædagogikken og muligheden for at sætte en fysisk grænse, når det er uundgåeligt. Den kombination, mener jeg, giver mest tryghed for alle.

Jeg er enig med dig i, at vi også må tage fat på de strukturelle problemer. Inklusionsopgaven er ikke blevet løftet godt nok, og det skaber uro og mistrivsel.

Jeg ser det som nødvendigt, at læreren har hele værktøjskassen til rådighed – dialogen, pædagogikken og muligheden for at sætte en fysisk grænse.

Sara Emil Baaring (S)
Børne- og skoleordfører

Det er ikke elevernes skyld, og der skal vi politikere tage et ansvar for, at alle børn får den rette støtte. Men samtidig kan vi ikke lade stå til i klasselokalerne, indtil vi har løst alle de store opgaver.

Vi er nødt til at give lærerne den opbakning og de redskaber, de har brug for, her og nu.

Jeg håber, du kan se, at intentionen bag ministerens og regeringens forslag ikke er at skabe frygt, men at skabe ro og tryghed.

For mig handler det ikke om mere "kæft, trit og retning", men om at stå bag lærerne, så de kan lede undervisningen med respekt, og så alle elever kan få den skolegang, de har ret til.

Vi er enige om, at autoritet skal bygges på respekt. Vi er også enige om, at gode lærere og pædagoger kan skabe det på en fantastisk måde. Det, vi foreslår, er, at de samtidig skal have redskaber til at gribe ind, når alt andet svigter. Det er ikke en modsætning – det er to sider af samme sag.