Skoler underprioriterer madkundskab

Lærernes manglende faglige kompetencer gør, at undervisningen mange steder varetages af glade amatører, hvor eleverne ikke udfordres på essentielle læringsmål som sund mad, råvarekendskab og basale tilberedningsteknikker af hverdagsmad.

Jon Fuglsang
Madsociolog

Mens de nye skoleskemaer lægger op til flere gadedrengehop, har læren om frikadellefars og madkultur langt fra samme medvind. Derimod er faget madkundskab under pres. Knap fire ud af ti skoler underviser i madkundskab op til halvandet år og er dermed langt fra undervisningsministeriets anbefaling om to år. For hver femte skole tilbydes undervisningen kun op til et år. Det viser en rundspørge til 672 undervisere i madkundskab, som Coop Analyse har foretaget.

“Det er et godt billede på, at madkunskab eller hjemkundskab i meget lang tid ikke har været særligt højt prioriteret. Det gælder hverken blandt politikerne, skolelederne eller ude på læreruddannelserne og skolerne helt generelt,” siger madsociolog Jon Fuglsang, der er lektor ved Professionshøjskolen Metropol.
De få undervisningstimer bekymrer Judith Kyst, direktør for den selvejende institution Madkulturen under fødevareministeriet.

“Jeg ser det i høj grad som et problem. Jeg har stor respekt for, at motion og bevægelse har fået erobret sig pladsen som det, der skal skabe sundhed, men vi mangler simpelthen dimensionen med mad og måltider, og her mener vi, at faget madkundskab bør have flere timer som en af platformene til at give området mere prestige,” siger Judith Kyst.