Pernille DrostSkoleskibet Georg Stage får tidligere nationalbibliotekschef som direktør

Det er Pernille Drost, der skal føre den traditionsrige maritime skoleskibsinstitution Georg Stage videre som ny direktør.
Det skriver Stiftelsen Georg Stages Minde i et opslag på Linkedin.
Pernille Drost kommer fra en stilling som direktør for Nefos, et netværk for selvmordsramte, hvor hun har arbejdet i fire år. Hun er tidligere nationalbibliotekschef på Det Kgl. Bibliotek.
Stiftelsen Georg Stages Minde står bag den maritime skoleskibsinstitution Georg Stage, der er Danmarks ældste maritime uddannelse. Den blev grundlagt i 1882, da skibsreder Frederik Stage ville sætte et minde over sin unge afdøde søn Georg ved at lave en stiftelse, som han donerede et skoleskib til.
1. maj går den nye direktør om bord.
Pernille Drost overtager efter Asser Amdisen, som i oktober meddelte, at han ville forlade posten efter 13 år.
- Tidligere kommunaldirektør: Vi har ladet andelen af elever med skolevægring vokse. Børnene mister især to ting
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- FGU-formand advarer mod at genåbne epx-aftale
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj


























