Socialdemokratiet til Science Gymnasier: Epx-reformen er en oprustning af naturvidenskaben

Det betyder, at når ekspertgruppen skal beskrive de vigtigste faglige og generelle kompetencer, som eleverne skal opnå på epx, så spiller naturvidenskab helt selvfølgeligt en central rolle.  

Faktisk kan man næppe forestille sig en gymnasieuddannelse, der skal forberede eleverne til erhvervs- og professionsrettede uddannelser uden der undervises i naturvidenskabelige fag.

Flere skal arbejde med virkelighedsnære problemer

Danske Science Gymnasier fremhæver selv naturvidenskabens fortrinligheder.

Både når det handler om at give eleverne erfaringer med arbejdsformer, der kombinerer teori med praksis, i og uden for undervisningslokalet, og når det handler om at kunne begå sig i verden i det hele taget. 

Det med at eksperimentere, fejle, starte forfra og gøre sig erfaringer. Og at arbejde med virkelighedsnære problemstillinger og håndgribelige produkter – det er dét, epx skal give endnu flere unge mulighed for og lyst til.

Hele epx-reformen handler om at arbejde med fagene på en mere anvendelsesorienteret måde. Og vi tror på, at denne forandring vil få flere unge til at åbne øjnene for naturvidenskab.

Matilde Powers (S)
Gymnasieordfører

Fordi det også vil give dem et stærkt grundlag at stå på i en verden, der blandt meget andet kalder på kompetencer til at sikre en stærkere biodiversitet, en moderne landbrugsproduktion og udbygning af elnet, fjernvarme og solceller.

Hele epx-reformen handler i høj grad om at arbejde med fagene på en mere anvendelsesorienteret måde. Og vi tror faktisk på, at denne forandring også vil få flere unge til at åbne øjnene for naturvidenskab.

Naturvidenskaben nedprioriteres ikke

Dertil kommer, at regeringen med folkeskolens kvalitetsprogram har indført teknologiforståelse som ny faglighed. Her får eleverne mulighed for kritisk, kreativt og nysgerrigt at arbejde med teknologi og gerne på en eksperimenterende måde, som motiverer dem. 

Et andet vigtigt element, når det handler om naturvidenskabelige færdigheder, er elevernes kompetencer i matematik. Her klarer danske børn og unge sig desværre ikke særlig godt, og det nytter ikke noget, at vi halter bagefter på så basale færdigheder.

Derfor er der med kvalitetsprogrammet også afsat 500 millioner kroner til at give folkeskolerne bedre muligheder for at løfte og hjælpe de mest udfordrede elever i matematik – og desuden også i dansk.

Vi har også ændret læreplanerne for matematik på gymnasierne, for at styrke elevernes kompetencer gennem hele uddannelsessystemet. Og endelig har vi en ambition om, at endnu flere elever på gymnasierne vælger naturvidenskabelige studieretninger i fremtiden.

Skal det ske, kræver det, at vi gør børn og unge trygge ved matematik og giver dem mod på at give sig i kast med faget.

Derfor kan jeg også afvise Danske Science Gymnasiers påstand om, at der skulle foregå en politisk nedprioritering af naturvidenskabelige fag.