Danske Science Gymnasier: Epx-reformen er det seneste eksempel på det politiske svigt af naturvidenskaben

God og tidssvarende undervisning i de naturvidenskabelig fag rummer alle disse elementer.

Det handler for eksempel om de naturvidenskabelige arbejdsformer, hvor man i udgangspunktet er aktiv.

Det kan være et eksperiment i skolens laboratorium eller i felten. Det kan være elever, der bruger engineering-processer til at løse konkrete og virkelighedsnære problemstillinger, eller det kan være elever, der skal fremstille konkrete produkter.

Praksisfagligheden omfatter også at beskæftige sig med anvendelsesorienterede elementer. I naturvidenskab kan det være energiforsyning i fysik, klima i geografi, sygdom og sundhed i biologi og industriel produktion og hverdagsprodukter i kemi.

Hvis man vitterligt mener, at naturfagene er vigtige, burde de have et større og mere fastlagt timetal.

Jette Rygaard, Jakob Stubgaard m.fl.
Se faktaboks for alle afsendere

Historien om den svigtede naturvidenskab

Det er desværre ikke kun i den seneste politiske aftale om ungdomsuddannelserne, at naturvidenskab bliver svigtet. Naturvidenskab og teknik fremhæves ofte af politikerne som noget af dét, vi skal leve af og satse på i Danmark.

Gennem lang tid har vi dog oplevet udfordringer, når skåltalerne skal omsættes til konkret virkelighed. 

Det begynder allerede i folkeskolen, hvor der findes minimumstimetal for fagene dansk, historie og matematik – men kun et vejledende timetal for de naturvidenskabelige fag.

Det vil sige, at det er op til de enkelte kommuner, om naturfagene biologi, fysik, kemi, geografi og natur/teknologi skal udgøre de sølle ti procent af elevernes undervisningstid, som fremgår af vejledningen.

Til sammenligning anbefales det, at musik, billedkunst, håndværk og design samt madlavning udgør 12 procent af undervisningstiden.

Hvis man vitterligt mener, at naturfagene er vigtige, burde de have et større og mere fastlagt timetal. 

På det gymnasiale niveau mangler der også sammenhæng mellem erklærede intentioner og den gennemførte politik. For eksempel fremgår det af den fælles gymnasielov for de gymnasiale uddannelser hhx, htx, hf og stx, at de skal være almendannende. Men hhx-uddannelsen indeholder overhovedet ingen naturvidenskab.

Hvis man mener, at naturvidenskab er alment dannende, er dette ganske enkelt ikke godt nok.

Kunsten at nedprioritere

Det sidste halve år er der blevet malet videre på det triste billede.

Først foreslog regeringen store besparelser på de naturvidenskabelige fag i gymnasiet i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Besparelserne blev heldigvis delvist afværget via en ihærdig indsats fra en række oppositionspartier samt en række virksomheder og fonde.

Dernæst udløb i efteråret 2024 den nationale naturvidenskabsstrategi fra 2018, som hidtil havde været en vigtig rettesnor i arbejdet med at få flere til at interessere sig for og uddanne sig inden for naturvidenskab.

Men på trods af kraftige opfordringer fra store virksomheder og fonde og fra hele undervisningssektoren har man politisk valgt ikke at ville igangsætte arbejdet med en ny naturvidenskabsstrategi. 

Dertil kan nævnes en allerede vedtaget dimensionering af studiepladser på landets universiteter på områder, hvor der er fuld beskæftigelse, og hvor virksomhederne og den grønne omstilling efterspørger kompetencer.

Vi ønsker, at denne udvikling vendes.

Først og fremmest er det vigtigt at lægge vægt på, at naturvidenskab er en central del af den almene dannelse. Det er helt afgørende for vores demokrati, at alle unge har en basal viden om vigtige emner som for eksempel klimaforandringer, biodiversitet, energiforsyning, og at de kan forholde sig kritisk og nuanceret til offentlige samtaler med naturvidenskabeligt indhold. 

De unge bliver ikke klædt ordentligt på 

Dernæst er de metoder, der ligger til grund for naturvidenskabelig erkendelse, helt centrale for den måde, hvorpå vi har indrettet det moderne samfund.

Det er ikke nok bare at mene noget.

Hypoteser og påstande skal undersøges og underbygges med eksperimenter eller observationer, og eleverne skal lære at løse konkrete problemer i relation til både nære og globale udfordringer. 

Naturvidenskabelig dannelse og kendskab til naturvidenskabelige metoder er således afgørende elementer i at klæde de unge på til at deltage i vores demokrati på et sagligt grundlag.

Endeligt er naturvidenskabeligt indhold en afgørende forudsætning for at kunne starte på en lang række videregående uddannelser.

Det gælder helt oplagt i forhold til at kvalificere flere unge til at begynde på vigtige ingeniør- og universitetsuddannelser, men det handler også om en række andre videregående uddannelser som for eksempel professionsuddannelserne bioanalytiker, fysioterapeut, radiograf og sygeplejerske.

I forhold til den sidste kategori af uddannelser er vi bekymrede for, at den nuværende hf-uddannelse med tre obligatoriske naturvidenskabelige fag erstattes med en epx-uddannelse uden et væsentligt naturvidenskabeligt indhold.

I givet fald bliver epx-studenterne klædt for dårligt på til at tage en række vigtige professionsuddannelser efter endt eksamen.

På trods af kraftige opfordringer fra store virksomheder, fonde og hele undervisningssektoren har man politisk valgt ikke at ville igangsætte arbejdet med en ny naturvidenskabsstrategi.   

Jette Rygaard, Jakob Stubgaard m.fl.
Se faktaboks for alle afsendere

Tre skridt i den rigtige retning

Så kære politikere og beslutningstagere i øvrigt: Lad os satse på naturvidenskab i praksis.

Vi foreslår at starte med tre ting:

For det første skal vi have en ny naturvidenskabsstrategi til at sætte retning for arbejdet. Strategien skal udarbejdes i et samarbejde med folk i og omkring uddannelsessektoren.

For det andet skal der et reelt naturvidenskabeligt indhold ind i den nye epx-uddannelse. Både af hensyn til elevernes almene dannelse og for at kvalificere dem til vigtige professionsuddannelser. Inddrag erfaringer fra den eksisterende hf-uddannelse, da hf-skolerne har vigtige erfaringer med tilrettelæggelse af undervisningen for en meget bred elevgruppe.

Og for det tredje skal det naturvidenskabelige indhold i alle de gymnasiale uddannelser opdateres, så der bliver endnu bedre mulighed for at inddrage praksisfaglige elementer. Vi skal kort sagt have opdateret fagenes læreplaner og prøveformer, så de passer til arbejdsformer og -metoder anno 2025.

Det haster med at komme i gang.