EVA: De unge er stædige i deres søgemønstre. Det kan hæmme forandringerne i epx-reformen

Gymnasier ses som det sikre valg

De seneste søgetal viser, at 73 procent af eleverne i 2024 stadig vælger en gymnasial uddannelse, mens 20 procent søger mod erhvervsuddannelserne.

Dette billede er stort set uændret i mange år på trods af politiske initiativer, der har forsøgt at rykke flere unge mod erhvervsuddannelserne. Gymnasierne opleves stadig som den sikre havn for størstedelen af de unge.

Men samtidig er der små bevægelser.

For eksempel har der været et mindre fald i søgningen til hf og den kommunale 10. klasse, som måske kan være tidlige tegn på små pust i det etablerede landskab.

De nye søgetal viser, at størstedelen af de unge stadig vælger gymnasiale uddannelser, mens erhvervsuddannelserne stadig tiltrækker en mindre gruppe.  

Camilla Thorgaard
Områdechef for ungdomsuddannelser, EVA

Der er flere faktorer, der har medvirket til den stabilitet, vi ser i de unges uddannelsesvalg. Mange unge oplever, at gymnasierne tilbyder gode sociale miljøer med stærkere fællesskaber og flere aktiviteter.

Samtidig holder gymnasiet flere døre åbne til videre uddannelse, hvilket bidrager til, at mange unge – og deres forældre – ser det som det mest fleksible og sikre valg.

Erhvervsuddannelserne kan for nogle unge opleves, som om at de allerede tidligt skal lægge sig fast på et erhverv, og de skal træde ind i en voksenverden, for eksempel ud på oplæringssteder og søge lærepladser, som de kan opleve, de ikke er klar til.

Nye krav tvinger unge i ny retning

Epx-reformen er designet til at gøre mere end at tale erhvervsuddannelserne op over for de unge.

Med reformen anlægges der en ny vej, som er tænkt at skulle være et attraktivt alternativ for de unge, der ønsker en ungdomsuddannelse med praksisfagligt indhold, men som ikke føler sig klar til at vælge en erhvervsuddannelse.

Når reformen træder i kraft i 2030, vil den derfor med garanti ændre på flere centrale elementer i ungdomsuddannelsessystemet, som får direkte virkning på søgemønstrene. 

Karakterkravet for at blive optaget på gymnasierne (stx, hhx og htx) hæves til 6,0, og både hf og den kommunale 10. klasse udfases.

Det betyder, at færre unge får mulighed for at vælge de gymnasiale uddannelser, vi kender i dag, ligesom de unge, der i dag vælger hf eller 10. klasse, vil blive nødt til at søge alternativer.

På den måde tvinger man søgemønstrene i ny retning.

De kommende år bliver afgørende

Alligevel bliver det spændende at se, om den stabilitet, vi har set de sidste mange år, vil liste sig med ind i det det nye landskab.

Spørgsmålet er, om forandringerne vil blive hæmmet af de mønstre, der har vist sig så stædige.

Når vi følger søgetallene de kommende år, vil vi få en bedre forståelse af, om epx vil skabe en ny bevægelse, eller om flyvehøjden stækkes af de stærke præferencer, de unge allerede har.

Camilla Thorgaard
Områdechef for ungdomsuddannelser, EVA

De unge har stærke præferencer, og mens nogle ikke vil have andre valg end epx, er spørgsmålet om andre unge – dem der har mulighed for stx, hhx eller htx – vil holde fast i det valg eller opleve epx som et attraktivt alternativ.

Det andet spørgsmål er, om dem, der så kommer ind på epx, reelt vil se det som en bro til erhvervsuddannelserne, eller om de ser det som et springbræt til en videregående uddannelse.

I disse tilfælde vil nogle af udfordringerne med søgemønstrene nu følge med ind i det nye landskab.

Når vi følger søgetallene de kommende år, vil vi få en bedre forståelse af, om epx vil skabe en ny bevægelse, eller om flyvehøjden stækkes af de stærke præferencer, de unge allerede har.

Uanset hvad, er én ting sikkert:

Forandringsvindene blæser, og hvordan de unge vælger at reagere på dem, bliver afgørende for fremtidens ungdomsuddannelser og fremtidens arbejdskraft.