Socialt taxameter på vej til ungdomsuddannelserne

De gymnasier og erhvervsskoler, som har flest udfordrede og frafaldstruede elever, kan fra næste år af se frem til en ekstra pose penge, når det sociale taxameter træder i kraft.

Det står klart, efter regeringen torsdag landede næste års finanslov med Enhedslisten og SF. 

Her nikkede begge forligspartier ja til det nye taxameter, som skal omfordele 200 millioner kroner fra de stærkeste til de svageste uddannelsesinstitutioner. 

Det glæder undervisningsminister Christine Antorini (S), som har haft det på sin to-do-liste siden regeringsdannelsen for tre år siden. 

Jeg er glad for, at vi nu giver en ekstra økonomisk håndsrækning til de uddannelser, som har mange elever fra uddannelsesfremmede hjem.

Christine Antorini (S)
Undervisningsminister

“Jeg er glad for, at vi nu giver en ekstra økonomisk håndsrækning til de uddannelser, som har mange elever fra uddannelsesfremmede hjem. Hvis man gør en ekstra indsats ved eksempelvis flere undervisningsformer og mere vejledning, så får de unge en bedre chance for at gennemføre deres ungdomsuddannelse,” siger undervisningsministeren. 

Småændringer i taxameter-modellen
Taxameter-millionerne skal målrettes de gymnasier og erhvervsuddannelser, som har fleste elever med dårlige karakterer fra grundskolen. 

Det er ifølge Undervisningsministeriets beregninger den mest præcise markør, i forhold til om man kan gennemføre en ungdomsuddannelse eller ej.

Og taxameteret bliver stort set bygget op efter den model, som regeringen spillede ud med i slutningen af august i år. 

Eneste forskel er, at man har justeret procentgrænserne for, hvornår de tre tillægstaxametre vil blive udløst.

Det er tidligere blevet foreslået, at skolerne skulle have mellem 51 og 60 procent frafaldstruede elever, for at få udløst det laveste tillægstaxameter på 4.460 kroner per årselev. I den endelige aftale endte det på mellem 43 og 50 procent frafaldstruede elever.

Det mellemste tillæg på 4.950 kroner vil blive udløst til de skoler, der har mellem 51 og 60 procent frafaldstruede elever, mens det højeste tillæg på 5.350 kroner er målrettet de institutioner, som har mere end 61 procent frafaldstruede elever.

Ingen nye penge
Ifølge Undervisningsministeriet vil en sjettedel af de almene gymnasier, der i dag har de største udfordringer, få et større tilskud som følge af det sociale taxameter. 

Blandt erhvervsskolerne forventes det, at godt fire ud af ti skoler vil få tildelt et større tilskud, når taxameteret træder i kraft. 

Der er dog ikke blevet afsat nye penge til taxameteret, og derfor skal pengene findes ved at skære to procent af undervisningstaxameteret på de gymnasiale ungdomsuddannelser samt erhvervsuddannelsernes tekniske, merkantile og SOSU-grundforløb.

Derudover vil der bliver omfordelt omkring 60 millioner kroner fra de almene gymnasier til erhvervsskolerne. Det glæder undervisningsministeren.

“Det er erhvervsuddannelserne, som har flest frafaldstruede elever, og derfor er jeg glad for, at de får en ekstra håndsrækning,” siger Christine Antorini.

EL ønsker større omfordeling
Enhedslistens uddannelsesordfører, Rosa Lund, har fra dag ét af bakket op om ideen bag det sociale taxameter, og hun er derfor glad for, at det nu bliver indført.

Hun havde dog gerne set, at omfordelingen på tværs af uddannelserne var blevet større end de 200 millioner kroner, som partierne er nået til enighed om. 

“Det sociale taxameter vil skabe mere lighed i vores uddannelsessystem, og derfor havde jeg foretrukket, at rammen var blevet større. Men nu må vi se, hvordan det kommer til at fungere med de 200 millioner kroner,” siger hun.

Færdiggørelsestaxameteret blev fredet
Derudover havde Rosa Lund gerne set, at taxameterpengene var blevet taget fra færdiggørelsestaxameteret og ikke undervisningstaxameteret, som det nu er tilfældet.

Ifølge Rosa Lund har færdiggørelsestaxameteret nemlig en social slagside, da det belønner de skoler, som i forvejen har uddannelsesstærke elever.

Samme melding er tidligere kommet fra undervisningsministeren selv. Hun ser dog i dag ikke noget problem i, at man fra politisk side har valgt at frede færdiggørelsestaxameteret. 

“Uanset om vi havde taget pengene fra det ene eller det andet taxameter, ville det sociale taxameter have fået en profil, som minder nogenlunde om den, det får nu. Så kan der være politiske grunde til, at man vil tage pengene fra færdiggørelsestaxameteret. Vi har bare været optaget af at få et socialt taxameter, som blev fordelt rigtigt på de forskellige uddannelser,” siger Christine Antorini.

Skolepraktikelever får barsel
Det sociale taxameter er dog ikke det eneste, som har været til forhandling i forbindelse med næste års finanslov.

Regeringen og de røde støttepartier er derudover blevet enige om at afsætte 75 millioner kroner over tre år til at styrke inklusionsindsatsen i folkeskolen.

Pengene skal blandt andet bruges på flere specialpædagogiske lærerressourcer, som kan rådgive og give faglig sparring til lærerne og pædagogerne rundtom i landet.

Derudover er partierne blevet enige om, at praktikcentrene skal sikre, at skolepraktikelever nu får skolepraktikydelse, mens de er på barsel. Elever, der er i virksomhedspraktik, har allerede i dag ret til fravær med løn, når de er på barsel, og den sidestilling af eleverne glæder Rosa Lund fra Enhedslisten. 

Hun havde dog gerne set, at regeringen var gået endnu længere.

“Vi er kommet et skridt nærmere, at skolepraktikelever får de samme rettigheder som SU-modtagere. Men jeg undrer mig dog såre over, at regeringen ikke vil være med til at ligestille dem helt, når de nu går så meget op i, at flere skal tage en erhvervsuddannelse,” siger Rosa Lund.