Søndergaard-udvalg foreslår strukturreform af uddannelserne

DOKUMENTATION: Kvalitetsudvalget er i dag kommet med en række vidtgående anbefalinger til forbedring af de videregående uddannelsers kvalitet, relevans og sammenhæng i Danmark. Få et overblik her.
Foto: Ole Bo Jensen /SFI
Mads Bang

Regeringens kvalitetsudvalg, det såkaldte Søndergaard-udvalg, foreslår en omfattende omstrukturering af de videregående uddannelser. 

Udvalget foreslår en ny fire-årig bacheloruddannelse, begrænset optag på kandidatuddannelserne og national dimensionering på baggrund af beskæftigelsesmuligheder. Samtidig afviser udvalget et nyt beskæftigelsestaxameter og mere brugerbetaling. 

Udvalget blev nedsat af regeringen i oktober 2013 for at komme med konkrete anbefalinger, som kan styrke de videregående uddannelser i Danmark.

I dag præsenterede formand Jørgen Søndergaard den første af tre rapporter med anbefalinger til forbedring af de videregående uddannelsers kvalitet, relevans og sammenhæng i Danmark.

Fakta

Kvalitetsudvalget
For at styrke de videregående uddannelser har regeringen nedsat Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser (Kvalitetsudvalget).

Udvalget skal komme med anbefalinger til, hvordan kvalitet, relevans og sammenhæng kan styrkes på de videregående uddannelser i to delrapporter i henholdsvis marts og oktober 2014.

Udvalgsarbejdet afsluttes med en samlet afrapportering inden udgangen af 2014.


Kilde: ufm.dk

"Anbefalingerne kan ses hver for sig, men deres styrke ligger i, at de gennemføres i sin helhed, idet de understøtter hinanden i forhold til at fremme både relevans, kvalitet, effektivitet og sammenhæng i det videre- gående uddannelsessystem," skriver Kvalitetsudvalget i den netop udsendte rapport "Nye Veje". 

Kvalitetsudvalgets anbefalinger
Den første anbefaling fra udvalget omhandler en strukturreform af de videregående uddannelser. Der skal være et styrket akademisk bachelorniveau og klare spor - både i forhold til erhvervsretning, professionsorientering og forsker/specialistrekruttering.

Andet forslag er baseret på dimensionering, og udvalget foreslår, at styringen af det samlede udbud af videregående uddannelser skal skærpes. Det skal være en mere systematisk anvendelse af dimensionering på uddannelsesområder, hvor der er udsigt til en overproduktion i forhold til erhvervs- og beskæftigelsesmulighederne.  

Som tredje bud foreslår kvalitetsudvalget, at der sker en konsolidering af den samlede udbudsstruktur af videregående uddannelser med fokus på at styrke kvalitet og bæredygtighed og som følge deraf en begrænsning af mængden af små udbud
  
Endelig anbefaler udvalget, at der indføres en mere gennemsigtig og systematisk ’forbrugeroplysning’ i det videregående uddannelsessystem.   
 
Se nedenfor en mere detaljeret beskrivelse af anbefalingerne.  
Dokumentation

Ny uddannelsesstruktur 

  • De akademiske bacheloruddannelser gøres fireårige med indbyggede muligheder for i slutningen af studiet at fokusere enten på fagets praktiske anvendelsesmuligheder eller fagets mere forskningsorienterede teoretiske og metodiske aspekter.  
  • Retskravet på at fortsætte direkte fra bachelorgrad til kandidatstudier ophæves og i ste- det indføres to sæt af kriterier for optagelse på en kandidatuddannelse: 
  1. Karakter på bacheloruddannelsen - evt. kombineret med optagelsessamtale. Primært møntet på de studerende, der ønsker at gå direkte på en teoretisk og forskningsorienteret kandidatuddannelse og/eller ph.d.-uddannelse. 
  2. Relevant bachelorgrad og erhvervserfaring eller -tilknytning. Primært møntet på de studerende, der ønsker en mere praksis- og anvendelsesori- enteret kandidatuddannelse i tæt sammenspil med arbejdsmarkedet. 
  • Et mindre antal universitetsuddannelser - primært autorisationsuddannelser - udelades fra den nye uddannelsesstruktur.  
  • En mindre andel af professionsbachelorerne skal kunne kvalificere sig til optag på en toårig kandidatuddannelse på universiteterne. 
  • Der sker en begrænsning af dimittender fra erhvervsakademiuddannelsernes direkte adgang til overbygningsuddannelse til professionsbachelor (top-up-uddannelser). Der indføres på tilsvarende vis to sæt af kriterier for optagelse på en top-up-uddannelse: 
  1. Karakter på erhvervsakademiuddannelsen - evt. kombineret med optagelsessamtale. 
  2. Relevant erhvervsakademiuddannelse og erhvervserfaring eller -tilknytning. 
  • Det bliver uddannelsesinstitutionernes ansvar at tilrettelægge den studerendes uddan- nelsesforløb, så institutionerne lever op til de politiske målsætninger om at nedbringe den gennemsnitlige studietid. Studiefremdriftsreformens virkemidler kan anvendes til at understøtte dette, men det skal være op til den enkelte institution at træffe konkret beslutning herom.  
Anbefalinger om dimensionering
  • En central dimensionering på udvalgte uddannelser eller uddannelsesgrupper med betydelig risiko for overproduktion besluttes hvert tredje år og gælder for tre år. 
  • Der fastsættes adgangsbegrænsninger på den direkte adgang fra bacheloruddannelser til kandidatuddannelser. Udvalget anbefaler, at omkring en tredjedel af bachelorerne i gennemsnit kan fortsætte direkte på kandidatuddannelsen, men med variation fra ud- dannelse til uddannelse. 
  • Der fastsættes adgangsbegrænsninger på den direkte adgang fra erhvervsakademiuddannelser til professionsbachelor svarende til, at omkring en tredjedel af dimittenderne fra erhvervsakademiuddannelserne kan fortsætte direkte i top-up-uddannelserne. 
  • Det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelse (RUVU) får til opgave at rådgive ministeren om, inden for hvilke uddannelser der skal fastsættes et loft over antallet af pladser og fordelingen af disse på institutioner.  
  • RUVU får til opgave at tilvejebringe et analyseapparat, som skal ligge til grund for udvalgets indstillinger om dimensionering af uddannelser. Analyserne skal være offentligt tilgængelige. 
  • RUVU skal høre institutionerne, inden den endelige rådgivning af ministeren foretages 
Anbefaling om færre og større udbud
  • Der fastsættes en minimumsgrænse for udbud af bachelor-, professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelse på 30 studerende i årligt optag. Uddannelser med samlet årligt optag på under 60 på landplan skal samles ét sted.  
  • Uddannelser med et lavt studenteroptag på landsplan skal kunne udbydes ét sted i lan- det. 
  • Institutioner, der udbyder samme uddannelser på flere geografiske lokaliteter, bør kun have én samlet uddannelse, men en større eller mindre del af undervisningen kan fore- gå på forskellige geografiske lokaliteter eller ved netbaseret undervisning. 
  • Der fastsættes en periode, inden for hvilken institutionerne selv reducerer i mængden af små uddannelsesudbud, og institutionsakkrediteringen følger op på, om denne oprydning har fundet sted. 
  • En større andel af uddannelsesudgifterne skal finansieres ved faste årlige bevillinger til institutionerne, og taxameteret skal kun finansiere de egentlige marginale omkostninger forbundet med ændringer i studentertallet.
Anbefaling om øget gennemsigtighed
  • Der indføres et centralt udviklet og vedligeholdt elektronisk informationssystem med systematiske og sammenlignelige kvalitative og kvantitative data, som opdateres løbende. 
  • Systemet skal omfatte data om uddannelsernes kvalitet, arbejdsmarkedsudsigter samt anmeldelser/evalueringer fra nuværende og tidligere studere

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00