Statens online lektiehjælp bliver overtaget af frivillige

Når børn i 6. til 10. klasse sidder fast i andengradsligningerne eller får de tyske verber galt i halsen, kan de fremover få online hjælp til lektierne af en ung frivillig fra Ungdommens Røde Kors (URK).

Den statslige lektiehjælp, Lektier Online, er blevet overdraget til URK, som skal udvikle og styrke den faglige livline.

Organisationens direktør Anders Folmer Buhelt er begejstret for opgaven. Og han tror på, at der er en særlig værdi i, at det er unge frivillige, som giver skolebørnene en digital hånd.

”Det har en betydning, at vores lektiehjælpere selv er unge, som inden for en overskuelig fortid selv har siddet i en lignende situation med udfordringer i skolen,” siger han og fortsætter:

Jeg vil nødig lægge en operation af mit knæ i hænderne på frivillige og filantroper.

Lars Bo Kaspersen
Professor, CISTAS

”Det skaber en anden relation end i klasseværelset, hvor vores lektiehjælpere kan blive rollemodeller og vise, at det faktisk er muligt at komme videre i livet,” siger han.

Minister: Staten skal være en rugekasse
Indtil videre har 730 unge, primært i starten af 20'erne, meldt sig til at hjælpe skolebørn i nød. Og det glæder kulturminister Mette Bock (LA). Lektier Online blev skabt i 2010 i et samarbejde mellem Slots- og Kulturstyrelsen, Undervisningsministeriet og Statsbiblioteket. Men nu er ordningen vokset sig stærk nok til at flytte hjemmefra, mener ministeren.

”Jeg ser ikke staten som noget, der skal overstyre, men som noget, der skal understøtte. Så når en opgave som denne her er løbet i gang, er der nogle andre, som kan overtage. Og jeg er meget glad for, at Ungdommens Røde Kors har valgt at gribe opgaven,” siger Mette Bock.

Ministeren forestiller sig, at staten på en række områder kan fungere som rugekasse for ordninger, der kan føres videre af andre, når tiden er inde.

”På kulturområdet har vi for eksempel mange ressourcer, der er bundet i noget permanent. Og det betyder, at der ikke er råderum til at skubbe noget nyt i gang,” siger Mette Bock og fortsætter:

”Jeg synes, vi skal finde råderummet til at starte nogle ting, og når de så kører, kan staten trække sig tilbage og overlade dem til andre. Den tænkning kan jeg se på rigtig mange områder.”

Behov for en principiel diskussion
Professor Lars Bo Kaspersen står i spidsen for forskningsprojektet CISTAS, Civil Society in the Shadow of the State. Han har ingen principielle indvendinger imod, at man gør forsøg med at lægge offentlige opgaver ud til marked og civilsamfund.

”I den fremtid, vi har foran os, er der brug for at udvikle og forandre de services, velfærdsstaten tilbyder. Og der må vi acceptere en lang række eksperimenter,” siger Lars Bo Kaspersen.

Men han savner en overordnet politisk diskussion af, hvilke offentlige opgaver der kan lægges ud til andre aktører – og under hvilke præmisser det skal ske.

”Der er nogle opgaver, som er helt oplagte at lægge ud til marked eller civilsamfund, mens andre ikke er. Jeg vil for eksempel nødig lægge en operation af mit knæ i hænderne på frivillige og filantroper,” siger Lars Bo Kaspersen.

Dertil kommer en række opgaver, der formentlig vil ligge i en gråzone, tilføjer han.

”Derfor er vi nødt til at have den diskussion af grænserne mellem offentlige og private opgaver, samtidig med at vi eksperimenterer,” siger Lars Bo Kaspersen.

Han påpeger, at det også er væsentligt at få sat nogle rammer for, hvordan opgaver i givet fald skal lægges ud, og hvilke krav der skal stilles til løsningen af dem.

Professor hejser advarselsflag
Professor Thomas Boje fra Roskilde Universitet er enig i, at der er brug for en diskussion af grænserne mellem det offentlige og det private. Men det er ikke nok til at fjerne den bekymring, han nærer for ministerens intentioner om at lægge flere statslige opgaver i hænderne på frivillige.

Mens lektiehjælp for eksempel kan være en fin håndsrækning til ressourcestærke børn, kan der være behov for noget langt mere indgribende over for mere udsatte børn. Og det kan civilsamfundet ikke påtage sig, mener Thomas Boje.

”Vi skal passe morderlig meget på med at overlade socialpædagogisk arbejde til det frivillige civilsamfund. For det kræver kompetencer og kvalifikationer. Og det kræver en kontinuerlig indsats,” siger han.

Thomas Boje indskærper, at de frivillige er borgere og ikke fagprofessionelle:

”Derfor er det nødvendigt med en knivskarp diskussion af, hvad de frivillige kan, og hvad de ikke kan. De skal kunne komme som borgere og ikke som professionelle med specielle kvalifikationer. De opgaver, der kræver det, skal der være andre, der løser,” siger han. 

Thomas Boje tilføjer, at det er vigtigt, at de frivillige får indflydelse på den konkrete løsning af opgaverne på linje med fagpersonalet. 

Borgerne er nødt til at involvere sig
Diskussionen om opgavernes fordeling foregår løbende, mener Mette Bock. Og det er en vigtig diskussion. For selvfølgelig er det ikke alle opgaver, der kan lægges ud til civilsamfundet.

”Lige nu er der mangel på praktiserende læger mange steder i landet. Og det siger sig selv, at der ikke er en civilsamfundsorganisation, der kan overtage den lægefaglige opgave. Så selvfølgelig er der opgaver, som man ikke kan bede civilsamfundet om at løfte,” siger ministeren.

Mette Bock mener imidlertid, at det er vigtigt at involvere borgerne mere i løsningen af samfundsopgaver.

”Vi skal passe meget på, at vi ikke kommer til at forme et samfund, hvor man tænker: Det er noget, kommunen må tage sig af. Det er ikke min opgave. Det er ikke min pligt,” siger hun og tilføjer:

”Vi bliver nødt til også at involvere os som borgere i samfundet. Og det er der heldigvis en rigtig stor lyst til.”

URK: Vi vil udvikle Lektier Online
Hos Ungdommens Røde Kors er direktør Anders Folmer Buhelt heller ikke bekymret over, at lektiehjælpen glider ud af statens hænder.

”Jeg synes ikke, det er en myndighedsopgave, som, man skal være bekymret over, flytter fra staten til civilsamfundet,” siger han og fortsætter:

”Tværtimod synes jeg, man skal se på vigtigheden og indsatsen i forhold til det formål, som vi har. Og der ligger opgaven lige i smørhullet.”

Han peger på, at børn i stort tal ikke trives i folkeskolen, og at mange ikke får et tilstrækkeligt stort fagligt udbytte.

”Så vi synes, det er en sindssygt vigtig indsats at videreføre,” siger Anders Folmer Buhelt.

Han pointerer, at Ungdommens Røde Kors ikke kun vil forankre Lektier Online, men også udvikle platformen så den kan anvendes af yngre målgrupper og måske med tiden udbygges til en online mentorordning.

”Der er vi ikke endnu, men vi tror på, at vi kan bruge de online muligheder til at bygge bro til nogle af de unge,” siger Anders Folmer Buhelt.

Det kræver imidlertid, at der dukker nogle kapitalstærke partnere op, understreger han.

”Vi har ikke pengene til at videreudvikle platformen. Så vi er på udkig efter partnere i det private erhvervsliv og fondsverdenen, som vil investere i det her. Og det tror vi på, for vi synes, perspektiverne er meget store,” siger Anders Folmer Buhelt.