STU-alliancen: Her er løsningerne, der kan forbedre STU’en

Vi skal gøre en god STU-uddannelsen bedre. Og vi skal frem for alt fremtidssikre STU’en ved at give de unge større indflydelse på valget af deres uddannelse og ved at sikre, at kvaliteten i den særligt tilrettelagte uddannelse er i top og hele tiden videreudvikles.

STU-alliancens bidrag er en række helt konkrete bud på løsninger, der gør det let at omsætte den politiske velvilje, vi har mødt, til konkret handling.

Og vi har mødt stor anerkendelse og imødekommenhed fra både minister og ordførere på Christiansborg. Men trods den store imødekommenhed er der stadig ikke sket noget. Det bærer covid-19 sikkert sin del af skylden for.

Men uanset årsag, så er der hver dag unge, som rammes af de mangler, vi gerne vil have gjort op med. Der er derfor behov for, at der nu tages fat om problemerne og skabes løsninger. Så her er vores konkrete bud på, hvad politikerne bør tage fat på.

Unge skal myndiggøres 
Den første og mest nødvendige ændring handler om at myndiggøre de unge i forhold til valg af uddannelsessted.

Det er vigtigt af retssikkerhedsmæssige årsager – men det er også afgørende, fordi det påviseligt giver et bedre uddannelsesforløb. Netop inddragelse er det ’håndtag’, der indiskutabelt har den største effekt i forhold til at give et godt uddannelsesforløb, mindske frafald og sikre det bedste videre forløb i livet efter STU.

Vi foreslår, at det skrives ind i lovgivningen, at den unges ønske til uddannelsestilbud skal medtages i uddannelsesplanen, når planen forelægges visitationsudvalget. 

Mogens Wiederholt, Gitte Landors, Christian B. Legarth, Henrik Friis, Thomas Holberg, Esben Kullberg
Hhv. direktør for CP Danmark, souschef i Selveje Danmark, sekretariatschef i Frie Fagskoler, direktør for Karisefonden, politisk konsulent i LEV, direktør for Ligeværd, på vegne af STU-alliancen

I dag ser vi desværre mange eksempler på, at den kommunale visitationspraksis kører hen over de unge uden at inddrage dem i denne væsentlige beslutning om deres livs retning.

Det er derfor vigtigt at inddrage de unge, og ligesom alle andre danske unge skal STU-elever naturligvis også have indflydelse på deres valg af ungdomsuddannelse.

Vi foreslår derfor, at det skrives ind i lovgivningen, at den unges ønske til uddannelsestilbud skal medtages i uddannelsesplanen, når planen forelægges visitationsudvalget. Det skal ligeledes skrives ind i loven, at den unges ønske kun kan fraviges, hvis de kommunale myndigheder kan godtgøre, at der er væsentlige faglige grunde til det.

Portal skal sikre overblik og understøtte uddannelsesvalget
For at sikre at de unges medindflydelse på valg af uddannelsessted ikke blot bliver en tom gestus, skal de kunne vide, hvilke tilbud der rent faktisk findes. Det overblik er ikke muligt at få i dag, da der ikke findes en database over alle tilbud.

Derfor foreslår vi, at der etableres en informationsportal, hvor alle STU-tilbud står opført med relevante informationer.

En sådan informationsportal kan samtidig være det første skridt i et mere omfattende og nødvendigt kvalitetsarbejde på vejen mod en certificeringsordning og et egentligt uddannelsestilsyn.

I dag er der ingen overordnede standarder eller fælles rammer for, hvilken undervisningskvalitet et STU-tilbud skal tilbyde. Vi foreslår, at der laves en certificeringsordning og et dialogbaseret uddannelsestilsyn, der kan sikre kvalitet og en løbende udvikling af de konkrete uddannelsestilbud.

Nytænk beskæftigelsesindsatsen
Der er stadig store udfordringer med at hjælpe de unge, der har et beskæftigelsespotentiale, videre til en plads på arbejdsmarkedet. Det område er til gengæld ikke så let at give enkle og hurtigt implementerbare løsninger på, fordi en væsentlig del af udfordringerne er knyttet til strukturelle forhold i den nuværende beskæftigelsesindsats.

Det er alliancens anbefaling, at beskæftigelsesindsatser for borgere med særlige behov nytænkes. Langt de fleste STU-elever er gennem hele deres skolegang og ungdomsuddannelsesforløb blevet tilbudt særligt tilrettelagte skole- udviklingsforløb. Når de så møder det kommunale jobcentertilbud, forventes det, at de kan tilpasse sig et mainstream-system, der er skabt til personer uden handicap.