Styregruppen for Småbørnsløftet: Hvor skal de ekstra pædagoger komme fra?

DEBAT: Tingene hænger ikke sammen, når der mangler pædagoger i daginstitutionerne, mens ledigheden blandt de nyuddannede er stigende. Hvorfor vælger de nyuddannede pædagoger dagtilbud fra? spørger medlemmer fra styregruppen for Småbørnsløftet.

Af Stina Vrang Elias, Kasper Ottosson Kanstrup med flere
Se dokumentationsboksen

Danmark er det land i Norden, hvor flest helt små børn bruger mange af dagens timer uden for hjemmets fire vægge i en vuggestue eller børnehave.

Når vi ved, at børn udvikler sig allermest, når de er helt små, er det ikke så mærkeligt, at den tidlige indsats på 0-6-årsområdet er kravlet op på den politiske dagsorden og begyndt at tikke ind på vælgernes radar.

Brug for kvalitet og kontinuitet
Samfundets og forældrenes forventninger til, hvad pædagogerne skal udrette i daginstitutionerne, er også steget, og det har blandt andet ført til en debat og senere et løfte om minimumsnormeringer.

Det samme gælder kravet til, hvad de flere hænder til de mindste børn skal kunne løfte for at give børnene den bedste kvalitet. En kvalitet, der skal komme alle børn til gode – også de sårbare, der i særlig grad har brug for kvalitet og kontinuitet.  

Uanset om debatten fører til minimumsnormeringer eller ej, er der et bredt ønske om flere uddannede pædagoger i dagtilbud.

Derfor rejser flere og flere spørgsmålet: Hvor skal de mange ekstra pædagoger komme fra? Hvad er årsagen til, at vi ser færre pædagoger i dagtilbud?

Nye pædagoger vælger dagtilbud fra
Årets optagetal på de videregående uddannelser viste, at færre unge lige nu søger ind på uddannelsen. Alle, der vil være pædagog – og opfylder adgangskravene – er blevet optaget. Men antallet er faldende.

Færre unge ønsker et arbejdsliv i landets daginstitutioner. Hertil kommer, at nye tal fra Tænketanken DEA viser, at de ældre pædagoger, der i første omgang valgte gul stue, forlader dagtilbuddene og søger mod andre brancher.

Tallene er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og dækker alle pædagoguddannede på arbejdsmarkedet.

Gennem de seneste ti år har de pædagoguddannede i hele landet bevæget sig væk fra dagtilbud. Når vi ser på alle landets pædagoger, arbejdede 41 procent af dem i dagtilbud ved årtusindeskiftet.

Seneste tal viser, at det kun gælder 27 procent af pædagogerne i dag.

Den samme tendens ser vi blandt de nyuddannede pædagoger. Her er der også færre, der vælger, at deres første job skal være i et dagtilbud. Faktisk har antallet været støt faldende siden årtusindeskiftet. 

De andre store arbejdsmarkeder for pædagoger har ikke oplevet i nærheden af samme fald.

Eksempelvis ansætter grundskole, SFO og specialiserede tilbud fortsat samlet omkring halvdelen af de nyuddannede pædagoger, ligesom de gjorde i 90'erne.

Pædagogiske specialiseringers vigtighed og udfordringer må bestemt ikke glemmes, selv om fokus her er på børn og dagtilbud.

Stigende ledighed blandt pædagoger
Så hvor er de nyuddannede pædagoger? 

Den største ændring i udviklingen af de nyuddannede pædagogers beskæftigelse er – underligt nok – ledighed. Over ti procent af de nyuddannede pædagoger, der dimitterede i årene 2010 til 2016, var ledige året efter.

Tilsvarende var kun to procent nyuddannede pædagoger ledige fra 1996 til 2000. Hertil kommer, at flere af de nyuddannede pædagoger starter på en pædagogisk kandidatuddannelse og dermed ikke kan findes på blå stue blandt børnene de efterfølgende år. 

Ikke nok med, at der er færre, der søger ind på pædagoguddannelsen og færre af de nyuddannede i dagtilbud; der er også en stor del af de ældre pædagoger, der startede med at arbejde i branchen, som forlader den igen i løbet af deres karriere.

Derfor er den største ændring i de ældre pædagogers beskæftigelse fra 90'erne frem til i dag, at de forlader pædagogfaget til fordel for andre brancher.

I 2017 var cirka 17.000 uddannede pædagoger ansat i andre brancher end eksempelvis dagtilbud, grundskole, SFO og specialiserede tilbud.

Til sammenligning gjaldt det kun 7.000 pædagoger for 19 år siden. 

Der skal være et løft
For at udvikle børns kompetencer og skabe de bedst mulige livschancer, er vi nødt til at finde ud af, hvor vores pædagoger i dagtilbud forsvinder hen, og hvordan vi også skaber kvalitet for de voksne i dagtilbud gennem blandt andet god ledelse og uddannelse.

Hvis vi skal gøre noget ved den udfordring, at vi kommer til at mangle mange ekstra uddannede hænder inden for en kort årrække, er det helt centralt at forstå, hvorfor så mange pædagoger fravælger en karriere i dagtilbud? Og hvorfor så mange pædagoger er ledige?

Dét er altafgørende for, at mange af de garvede pædagoger på blå stue har lyst til at fortsætte, og at en stor del af de nyuddannede bliver ansat i et dagtilbud. 

En styrket tidlig indsats på 0-6-årsområdet er afgørende for, at det lykkes.

Det ønsker vi i Småbørnsløftet, og derfor har alle skrevet under på en hensigtserklæring om et nyt løfte til og løft af børnene, som vi også sætter til debat 27. november til topmødet 'Hvem vil børnene?' i Billund.

Forrige artikel Lærerstuderende: Nedskæringsforslag er plat, dumt og usolidarisk Lærerstuderende: Nedskæringsforslag er plat, dumt og usolidarisk Næste artikel Rektor til politikere: Samlet gymnasie­skole vil gavne unge i udkantsområder Rektor til politikere: Samlet gymnasie­skole vil gavne unge i udkantsområder
Oppositionen presser minister: Hvor er tiltag mod vold i skolen?

Oppositionen presser minister: Hvor er tiltag mod vold i skolen?

VOLD: VLAK havde et udspil mod vold i folkeskolen klar op til valget. Det blev dog aldrig offentliggjort, og oppositionen efterlyser nu handling fra regeringen. Undervisningsministeren "forventer at se nærmere på udfordringerne" i det nye år.