SU koster lige så dyrt som uddannelser

INVESTERING: Regeringen vil spare på uddannelserne, men bør i stedet gøre op med det ”generøse SU-system” og tilgodese uddannelsernes kvalitet, lyder det fra Tænketanken DEA. Det vækker interesse i LA og DF.

Det danske SU-system er generøst, og politikerne bør overveje at ændre på balancen, så flere penge bruges på uddannelseskvalitet frem for understøttelse af de unge, mener Stina Vrang Elias.
Det danske SU-system er generøst, og politikerne bør overveje at ændre på balancen, så flere penge bruges på uddannelseskvalitet frem for understøttelse af de unge, mener Stina Vrang Elias.Foto: Pressebillede/DEA
Erik Bjørn MøllerMads Bang

Men når udgifterne til SU til fx de studerende på universiteterne efterhånden overstiger de penge, vi bruger på selve uddannelseskvaliteten på universiteterne, så mener jeg ikke, at vi prioriterer klogt.

Stina Vrang Elias
Adm. direktør i Tænketanken DEA

Fakta
I Danmark udgør SU´en i 2015 max 70.836 kr. pr år, mens der kan lånes op til 36.240 kr. pr år. Tilsammen giver det 107.076 kr. pr år. De tilsvarende tal for norske studerende er 0 kr. i SU, mens der kan lånes op til 82.754 kr. pr år, hvoraf op til 33.102 kr. kan blive tilbagebetalt til den studerende.
I Norge ændrede man i 2002 SU-systemet, så man i stedet for at få SU, skal låne den. Til gengæld kan den studerende få eftergivet op til 40 procent af lånet, hvis den studerende har en tilstrækkelig progression i uddannelsen. Hvis den studerende fx bliver syg er det muligt at få lånet i sygeperioden omgjort til stipendie, et såkaldt sygestipendie. En evaluering fra det norske PROBA samfunnsanalyse viser, at andelen af studerende, som afslutter deres bacheloruddannelse inden for tre år, er steget fra 61 til 68 procent. Evalueringen viser også, at sandsynligheden for at gennemføre en bacheloruddannelse på normeret tid er større for de studerende, som låner flest penge, og at denne effekt er større for studerende, som var omfattet af reformen fra starten af deres uddannelse. Ifølge samme evaluering var der i Norge efter reformen mindre ulighed i adgangen til at få en videregående uddannelse.

Samfundet betaler lige så meget i SU til studerendes velfærd som til de uddannelser, der skal give dem kompetencer og sikre både deres og samfundets fremtid.

Ikke desto mindre er det kun uddannelserne, der med besparelser på otte procent over de næste fire år, rammes af regeringens sparekniv.

Men det er en forkert prioritering, der på længere sigt kan blive et problem for Danmark, lyder det fra Tænketanken DEA. Derfor opfordrer DEA nu regeringen og Folketingets partier til at se nærmere på, hvordan SU'en kan reformeres og omlægges, så flere penge kan investeres direkte i uddannelseskvalitet i stedet for at gå til understøttelse af de studerende.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00