DEA: Med højere takster kan erhvervsskolerne endelig løfte kvaliteten. Men det kræver noget af et arbejde

Det, der med dette udspil giver et kæmpe potentiale for et varigt kvalitetsløft, er måden, pengene bliver uddelt på.

For i stedet for at udmønte pengene som puljer, den enkelte skole eller uddannelse kunne søge, har man valgt at prioritere, at alle uddannelser får permanent højere takster – altså flere penge til selv at vurdere, hvor der er mest brug for at bruge penge.

Men med pengene kommer også et krav om at arbejde med kvaliteten. Og her står vi over for noget af et udviklingsarbejde. 

Sproget for kvalitet er ikke særlig veludviklet

I modsætning til de videregående uddannelser, så har man aldrig haft et nationalt, tværgående arbejde med kvalitetssikring- og udvikling på erhvervsuddannelserne.

Den store opgave, erhvervsskolerne står overfor, bliver ikke venstrehåndsarbejde.

Anne Fløe og Stina Vrang Elias
Hhv. fagchef og administrerende direktør, Tænketanken DEA

På de videregående uddannelser har man siden 1992 haft systematiske turnusevalueringer af uddannelserne, hvor den ene sygeplejerskeuddannelse kunne lade sig inspirere af den anden. Derefter fik man et lidt mere håndfast system, hvor uddannelser og institutioner kunne fratages rettigheder, hvis ikke de levede op til fastsatte standarder.

Der har over årene været meget diskussion om systemerne, men der er bred enighed om, at uddannelserne og institutionerne i denne periode er blevet langt bedre og har indarbejdet metoder til systematisk at arbejde med kvaliteten.

På erhvervsuddannelserne står vi et andet sted.

Sproget for kvalitet er ikke særlig veludviklet, ligesom der ikke er overblik over, hvor man bedst og mest effektivt kan investere med kvalitetsforbedringer for øje.

Man må derfor ikke negligere, hvor stor en opgave erhvervsskolerne står overfor. Det bliver ikke venstrehåndsarbejde.

Private fonde spiller en central rolle 

Den måde, man politisk har valgt at investere på denne gang, understreger behovet for at udvikle en systematik for, hvordan uddannelserne vil sikre, at investeringerne bærer frugt. 

Læg hertil, at de private fonde over de sidste fem til ti år er blevet så optagede af erhvervsuddannelserne, at de har fået deres eget tekststykke i det politiske udspil. Det giver god mening.

Fra 2019 til 2023 blev der givet over 1,5 milliarder kroner til erhvervsuddannelserne – bare fra de fem største fonde på området.

Så viljen og handlekraften er til stede.

Hidtil har fondene haft stort fokus på på rekruttering og søgning, men også fra denne kant er man optaget af at styrke kvaliteten af uddannelserne samt at der opbygges kapacitet til systematiske indsatser.

I Tænketanken DEA kradsede vi i 2022 i overfladen af, hvordan man kan udvikle et sprog for kvalitet i erhvervsuddannelserne, da vi udviklede en kvalitetsmodel.

Her fandt vi hurtigt ud af, at kvalitet på erhvervsuddannelserne er et netværk af forbundne bestanddele med en spændvidde fra ledelse til organisering af svendeprøverne.

Måske skal erhvervsuddannelserne kapitalisere på de mange erfaringer, som er opnået på de videregående uddannelser?

Anne Fløe og Stina Vrang Elias
Hhv. fagchef og administrerende direktør, Tænketanken DEA

Vi fandt også, at der er stor forskel på, hvor vigtige disse elementer er på de forskellige uddannelser. For eksempel er der stor forskel på, hvad udstyr betyder på tømreruddannelsen og på handel- og detailuddannelsen.

På samme måde har man i eksempelvis Esbjerg Kommune professionaliseret praktikvejledning på sosu-uddannelserne og reduceret frafaldet dramatisk, med metoden kan ikke umiddelbart overføres til eksempelvis de tekniske erhvervsuddannelser.

Lærerkræfterne alle uddannelserne er centrale, men udfordringen med at tiltrække dygtige lærere er ikke den samme på kokke- som elektrikeruddannelsen.

Brug tidens momentum

Tiden er nu inde til at igangsætte et arbejde, hvor vi bliver klogere på, hvad kvalitet på en erhvervsuddannelse er, samt hvordan vi bedst arbejder med den.

Måske skal erhvervsuddannelsessektoren kapitalisere på de mange erfaringer, som er opnået på det videregående uddannelsesområde?

Tiden er ikke til store forkromede kvalitetssystemer, men vi må kunne opstille nogle veje til, hvordan man kan arbejde konstruktivt og systematisk med kvalitet på skole såvel som oplæringssted.

Det vigtigste er ikke at måle, at det sker. Men at det sker.

Der er ingen quick fixes og slet ikke noget one-size-fits-all. Men det er nu, midlerne og viljen er der til én gang for alle at få startet arbejdet.

Så kan erhvervsuddannelserne endelig få det tværgående kvalitetsløft, de fortjener – ligesom resten af vores erhvervskompetencegivende uddannelser.