Tekniq og El-Forbundet: Fremtidens grønne frontkæmpere skal ikke uddannes på monkeyclass

Det går godt for elektrikeruddannelsen. Søgningen er høj, antallet af uddannelsesaftaler er mere end fordoblet over de seneste fem år, 5.000 elektrikerlærlinge er netop nu i gang med deres uddannelse, og lærlingene er i det hele taget eftertragtede ude i virksomhederne.

Elektrikeruddannelsen er med andre ord en succes – og samtidig er netop den næste generation af elektrikere blevet udpeget som helt centrale i den grønne omstilling – uanset om det er til installation af varmepumper og ladestandere eller servicering af de tekniske installationer i vore bygninger.

Desværre virker det ikke som om, politikerne helt har forstået, at det ikke er gratis at udstyre fremtidens grønne frontkæmpere med de kompetencer, der er nødvendige for at holde Danmark i den globale førertrøje, når det gælder udviklingen og brugen af grønne tekniske energiløsninger.

For i takt med, at kravene til nye og flere kompetencer vokser, bliver elektrikeruddannelsen stadig mere presset. Derfor har det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen siden 2013 søgt Børne- og Undervisningsministeriet om at få flere skoleuger på elektrikeruddannelsen. Hver gang er det dog endt med et afslag.

Afslag på afslag
Senest har vi tidligere i år søgt om yderligere fem skoleuger på uddannelsens hovedforløb. Et ønske, som i starten af juli blev blankt afvist af ministeriet med begrundelsen, at man ikke kan finde den nødvendige finansiering. Det til trods for, at man anerkendte behovet for flere skoleuger og de analyser, vi som branche har lavet, der understreger dette behov.

Behovet er ellers ikke ligefrem blevet mindre. Alene de seneste måneder har vi således endnu engang udvidet elektrikeruddannelsen, så virksomheder, der arbejder med højspændingsopgaver og store vindmølleanlæg, også kan uddanne elektrikere. Det har vi gjort ved at tilføje nye moduler og ved at ændre praktikmålene, så de også rummer virksomheder på højspændingsområdet. Vi har desuden styrket undervisningen i IoT og Cybersikkerhed og givet mulighed for VE-certifikat i varmepumper.

Det betyder dog samtidig, at presset på elektrikeruddannelsen blot er steget endnu mere, fordi der jo skal gøres plads til yderligere kompetencer på den samme undervisningstid. Konsekvenserne er tydelige: Erhvervsskolerne er presset, og flere elever har svært ved at følge med og falder fra i løbet af uddannelsen, fordi de ikke kan nå det nødvendige faglige niveau inden for de ugers skoleundervisning, der er til rådighed.

Elektrikeruddannelsen er da også tidsmæssigt langt mere begrænset, end det er tilfældet på andre erhvervsuddannelser. Elektrikereleverne har i alt 55 skoleuger inklusive grundforløbet, mens andre uddannelser har 60, 65, ja helt op til 70 ugers skoleundervisning. Det til trods for, at elektrikeruddannelsen har om ikke det højeste kompetenceniveau så i hvert fald tæt på.

Desværre virker det ikke som om, politikerne helt har forstået, at det ikke er gratis at udstyre fremtidens grønne frontkæmpere med de kompetencer, der er nødvendige for at holde Danmark i den globale førertrøje.

Benny Yssing, Jørgen Juul Rasmussen, Tina Voldby og Troels Blicher Danielsen

En presset succes
Vi smider altså dygtige faglærte på gaden, fordi politikerne ikke er villige til at sætte økonomisk handling bag de store ord om erhvervsuddannelsernes vigtighed i almindelighed og behovet for flere faglærte i særdeleshed. Det har vi ganske enkelt ikke råd til.

For det sker på et tidspunkt, hvor det ellers er lykkedes at løfte elektrikeruddannelsen og vende den nedadgående udvikling, man ser på mange andre erhvervsuddannelser. Det betyder, at vi i dag står med en attraktiv uddannelse på et højt fagligt niveau, der tiltrækker stadig flere unge mennesker. Og virksomhederne uddanner lærlinge, som er ekstremt eftertragtede ude i virkeligheden.

Men hvis ikke politikerne er villige til at understøtte denne udvikling økonomisk, er der risiko for, at vi inden for kort tid vil opleve, at vi kommer til at uddanne færre elektrikere, end vi reelt kunne – og langt færre, end vi har brug for.

Samtidig er det helt afgørende, at politikerne er villige til at anerkende, at der er et generelt behov for i langt højere grad at løfte erhvervsuddannelserne økonomisk de kommende år. Der er brug for både løbende investeringer i ny teknologi, nyt udstyr, og de faglige/tekniske kompetencer hos faglærerne skal boostes, hvis uddannelserne skal have mulighed for at være på omgangshøjde med (og helst et lille skridt foran) udviklingen ude i erhvervslivet.

I øjeblikket er mange uddannelser tvunget ud i en konstant tag fat-leg med erhvervslivets behov, hvilket betyder, at nyuddannede ikke nødvendigvis er udstyret med de krævende kompetencer, når de træder ud i virkeligheden med deres svendebreve i hånden. Det skal der ændres på, som det for eksempelvis er lykkedes at gøre det på elektrikeruddannelsen.

Derfor kære politikere: Vis nu, at I er klar til at tænke langsigtet og til at sætte handling bag alle de fine ord om vigtigheden af at øge antallet af faglærte.

Det er ikke nok bare at løfte de uddannelser, der kæmper med optagelsestallene. Hvis vi vil følge med udviklingen, er der også brug for at ride med på den succesbølge, som eksempelvis elektrikeruddannelsen har formået at skabe (og at give tid til at eleverne kan lære det, de har brug for) – og det kan ikke gøres på monkeyclass!