Tekniq: Reformen af erhvervsuddannelserne er ikke en fiasko

Der er stadig for få unge, som vælger en erhvervsuddannelse. Det kan de fleste vel være enige om. Lige knap 20 procent af de unge, der siger farvel til folkeskolen i år, har således valgt at søge ind på erhvervsuddannelserne. Dermed er vi stadig langt fra målet om, at mindst 30 procent skal vælge denne vej i 2025. På det punkt har erhvervsuddannelsesreformen fra 2015 ikke leveret.

Vejen til at sikre, at flere unge en kompetencegivende uddannelse er ikke at gøre erhvervsskolerne til en form for faglig skraldespand, som man altid kan komme ind på.

Tina Voldby
Underdirektør, Tekniq

Derfor er der den seneste tid også nærmest gået sport i at skyde på reformen i almindelighed og på reformens adgangskrav på 02 i snit i dansk og matematik i særdeleshed som den primære årsag til, at det ikke er lykkedes at trække flere ind på erhvervsskolerne.

Men det er alt for letkøbt at give karakterkravene skylden. Kravene har tværtimod været en succes og sikret, at de unge, der søger en erhvervsuddannelse, har det faglige fundament til at gennemføre en erhvervsuddannelse.

De faglige udvalg har herefter haft mulighed for at hæve kompetenceniveauet, og på flere af de tekniske uddannelser har man endvidere lagt nye og højere krav ind på matematik for at komme fra grundforløb til hovedforløb.

Det har vi ikke gjort for at holde nogen unge ude – men fordi det er nødvendigt.

Vejen frem er ikke en faglig skraldespand
Den teknologiske udvikling er eksponentiel og kræver konstant nye kompetencer på det digitale felt, IOT, dataanalyse, styringsautomatik m.v. Det kræver faglighed og motivation.

I stedet bør spørgsmålet være, hvorfor så stor en andel af afgangseleverne i folkeskolen tilsyneladende ikke bliver udstyret med de helt basale færdigheder i dansk og matematik, der er fundamentet for deres videre uddannelsesrejse.

Vejen til at sikre, at flere unge får dette fundament og dermed kan påbegynde en kompetencegivende uddannelse, er som sagt ikke at gøre erhvervsskolerne til en form for faglig skraldespand, som man altid kan komme ind på.

Løsningen er ikke at sænke ambitionsniveauet
I stedet må vi vende blikket mod folkeskolen. For det er folkeskolens opgave at kvalificere de unge til at tage en ungdomsuddannelse og sikre, at unge efter 9-10 år i skolen kan opnå 02 i gennemsnit i dansk og matematik.

Skal vi mindske andelen af unge, der ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, og samtidig øge tilstrømningen til erhvervsuddannelserne, bør man derfor:

• Forbedre kvaliteten af undervisningen i matematik og dansk i folkeskolen.
• Sikre mere praksisfaglig undervisning i for eksempel matematik og fysik og ikke bare henvise praksisfaglighed til faget ”håndværk og design”.
• Sikre, at alle elever går op til og består 9. klasses eksamen.
• Bruge obligatorisk erhvervspraktik som en vej til bedre forståelse af arbejdsmarkedet.
• Øge fokus på gode overgangstilbud og obligatorisk introduktion til erhvervsuddannelserne.
• Introducere begge køn til erhvervsuddannelserne – også de tekniske, der i dag primært er ”mandefag”.
• Sørge for, at kommunerne holdes op på, at de lever op til disse mål.

På den måde kan vi både klæde folkeskolens afgangselever bedre på til vejen ind på ungdomsuddannelserne og vække deres interesse for de mange muligheder, erhvervsuddannelserne har at byde på.

Der er ingen tvivl om, at erhvervsskolerne står overfor store udfordringer, hvis ikke vi om få år skal stå med en generel mangel på faglærte. Men løsningen er ikke at sænke ambitionsniveauet og arbejdet ud fra laveste faglige fællesnævner.