Teknologipagtråd: Giv de teknologiske erhvervsuddannelser det løft, fremtiden kræver

Der har de seneste mange år været færre og færre ansøgere til de teknologiske erhvervsuddannelser. Samtidig er manglen på arbejdskraft med teknologiske og digitale kompetencer steget.

Siden reformen i 2014, der blandt andet skulle sikre en enklere og mere overskuelig struktur i erhvervsuddannelserne, har en række kampagner, projekter og analyser sat fokus på, hvordan vi får flere unge fra folkeskolen til at vælge en erhvervsuddannelse.

Men stigningen i unge elever fra grundskolen på erhvervsuddannelserne har været marginal, og målet om 25 procent af grundskoleeleverne på erhvervsuddannelser i 2020 blev slet ikke nået. I år er det således kun i Region Nordjylland denne målsætning er indfriet, viser nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Samtidig er antallet af især 18-24-årige på erhvervsuddannelserne faldet markant. Faktisk er denne gruppe faldet med hele 10.000, hvis man sammenligner 2020 med 2014. Der er med andre ord behov for at justere kursen.

Styrk rekrutteringen til EUD

Vi har brug for, at erhvervsuddannelserne ikke kun opfattes som uddannelser for de helt unge, og vi har brug for, at der optages flere fagligt stærke og motiverede elever. Realiteten har i mange år været, at flertallet af lærlinge er i 20'erne og derfor har flere erfaringer med sig.

Derfor skal der nu fokuseres på at rekruttere alle elevgrupper, så vi udover de helt unge også bruger kræfter på at rekruttere for eksempel studenter, voksne over 25 år og ikke mindst de unge voksne mellem 18 og 24 år. Det er denne sidste gruppe, der falder mest i søgningen til erhvervsuddannelserne – og det skal ændres.

Studenterne er en vigtig gruppe at se på. Vi ved, at stadig flere studenter kommer sent eller aldrig i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse efter deres studentereksamen. Her er det nærliggende at sørge for, at de i højere grad bliver introduceret til erhvervsuddannelserne, enten som alternativ til gymnasiet eller som en oplagt mulighed efter studentereksamen.

Derfor er der behov for mere praksisnær faglighed i grundskolen og i gymnasiet, så flere introduceres for mulighederne ved en erhvervsuddannelse. Og der skal ses på veje til at sluse studenter ind på erhvervsuddannelser – eksempelvis gennem flere turboforløb med merit for blandt andet frafaldne og færdiguddannede studenter.

Flere faglærte skal sikres ved øget fokus på rekrutteringen underordnet alder og uddannelsesbaggrund. Der skal opsættes målsætninger, der sikrer, at alle målgrupper bliver husket – ikke kun de unge i overgangen fra grundskolen til erhvervsuddannelsen.

Fasthold eleverne

Der er allerede et stort fokus på fastholdelsen af eleverne. Det skal naturligvis fortsætte. Men den viden, der indhentes på området, bør deles, så gode tiltag og løsninger for fastholdelse på tværs af skoler og landsdele udbredes.

Det kan ofte være mange forskellige indsatser, der skal til på den enkelte uddannelse og skole for på den måde at tage højde for de forskelle, der er fra uddannelse til uddannelse, fra skole til skole og fra køn til køn. Viden og gode ideer skal udbredes og deles, så flere får gavn af dem.

I en øget fastholdelse er det vigtigt både at have de ressourcestærke og de ressourcesvage elever tænkt ind. Derfor skal der ses på, om de muligheder, der allerede er i dag for at differentiere undervisningen, bliver udnyttet tilstrækkeligt.

Samtidig skal vi sikre fagligt stærke læringsmiljøer, der kan motivere og stimulere de ressourcestærke elever. Et stærkt fagligt miljø er vejen til både tiltrækning, fastholdelse og skabelse af fællesskab mellem de mange forskellige elevgrupper.

Mangel på lærepladser eller elever?

Det er paradoksalt, at vi både kan tale om mangel på lærepladser og mangel på elever – men det er virkeligheden.

Der behov for mere praksisnær faglighed i grundskolen og i gymnasiet, så flere introduceres for mulighederne ved en erhvervsuddannelse.

Manglen på lærepladser varierer både i forhold til fag, geografi, køn og alder. For eksempel har man som smed mange tilgængelige lærepladser, mens man som it-supporter har sværere ved at finde en læreplads og derfor ofte starter i skolepraktik.

Lærepladserne har stor betydning for elevernes muligheder for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Derfor er det også et nemt område at fremhæve som en stor problematik. Men faktisk har et stort flertal på erhvervsuddannelserne en læreplads.

Trepartsaftalen fra 2020 trådte i kraft 1. januar 2022 og vil bidrage med initiativer, der styrker elevernes fastholdelse. Udviklingen viser, at samarbejde og dialog mellem arbejdsmarkedets parter, erhvervsskoler og staten på erhvervsuddannelsesområdet fortsat er en afgørende forudsætning for bedre balance på lærepladsområdet.

Investér i erhvervsuddannelser og image

For mange kan det være nemt at drage konklusionen, at vanskelighederne med at rekruttere lærlinge skyldes det dårlige ry, som danske erhvervsuddannelser generelt har.

Teknologiske erhvervsuddannelser er en karrierevej, der både giver gode jobmuligheder, en god indkomst og muligheden for konkret at arbejde med de store forandringer, vi står overfor, som for eksempel den grønne omstilling. På trods af det, ser vi faldende søgning og tilgang. Samtidig mangler vi faglærte med tekniske og digitale kompetencer.

Der skal investeres i de teknologiske erhvervsuddannelser, så vi kan skabe fagligt attraktive læringsfællesskaber – både for at tiltrække og for at fastholde elever. Det handler ikke om fester – det er ikke det, der tiltrækker de ældre målgrupper. Her er det fagligheden, der er i fokus – og den skal styrkes.

Det skal blandt andet sikres ved, at der investeres i dygtige faglærere og i tidssvarende fysiske rammer som værksteder, udstyr, undervisningslokaler og -materialer.

Det har vi brug for, når vi ser ind i fremtiden. Det handler ikke kun om den enkeltes muligheder for fast job og indkomst – men om bevarelsen af det velfærdssamfund, som vi har i dag.

Sådan kommer vi i gang

Teknologipagtrådet mener, at der overordnet er behov for en ny strategi, så vi sikrer flere faglærte med teknologiske og digitale kompetencer. Derfor skal vi fokusere bredere i vores rekruttering. Der skal opsættes målsætninger for flere målgrupper og nye tiltag omkring eksempelvis studenter.

Det er paradoksalt, at vi både kan tale om mangel på lærepladser og mangel på elever – men det er virkeligheden.

Erhvervsskolernes viden og idéer til fastholdelse af eleverne skal bredes ud til andre skoler, og fokus på fagligt stærke læringsmiljøer skal sikres. Selvom de fleste elever finder en læreplads, er der fortsat udfordringer alt efter fag, geografi og køn. Derfor skal indsatsen for at øge antallet af lærepladser fortsætte.

Hvis vi for alvor skal sikre fremtidens faglærte med teknologiske og digitale kompetencer, er der også brug for, at der bliver investeret betydeligt i erhvervsuddannelserne. Der mangler midler til blandt andet underviser- og oplæringskompetencer, undervisningsteknologi og -materialer og drift. Undersøgelser viser, at gode fysiske rammer øger trivslen og dermed fastholdelsen.

Et bredt løft af erhvervsuddannelserne er altså en af de klogeste investeringer, vi som samfund kan gøre. Den kommer nemlig os alle sammen til gode.