Thorning oversælger penge til efteruddannelse

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) tager munden for fuld, når hun siger, at man kan opkvalificere 20.000 ufaglærte til faglærte for kun en milliard kr.

Sådan lyder vurderingen fra fagfolk og eksperter oven på Thornings tale ved Folketingets afslutningsdebat, hvor hun kom ind på den milliard kr., som regeringen har afsat til efteruddannelse i sin vækstpakke over de næste fire år.

"Forandring er et grundvilkår for os alle sammen hele livet. Derfor har vi sat én milliard kroner ekstra af til efteruddannelse. Hvad kan man få for en milliard? Man kan for eksempel løfte næsten 20.000 ufaglærte til faglært niveau," sagde Helle Thorning-Schmidt i sin tale.

Pengene rækker ikke
Men det giver kun 50.000 kr. i gennemsnit til at opkvalificere en ufaglært til faglært. Og det regnestykke holder ikke ifølge fagfolk og eksperter. Selv hvis den ufaglærte får en del merit for sine kompetencer, rækker pengene ikke.

"Det er en meget optimistisk beregning. Hvis man tager udgangspunkt i GVU (grundlæggende voksenuddannelse, red.) med 25 ugers uddannelse, så koster det i gennemsnit 80.000 kr. per elev. Dermed rækker pengene kun til 12.500 ufaglærte. Og det er endda uden forsørgelse," siger Mie Poulsen, uddannelseskonsulent i Danske Erhvervsskoler.

En voksen ufaglært vil ud over omkostningerne til selve uddannelsen også få et tilskud fra staten til forsørgelse, som ikke er dækket af arbejdsgiveren. Det gælder eksempelvis, hvis man er voksenlærling eller på SVU (statens voksenuddannelsesstøtte).

I S og SF's valgprogram Fair Løsning gik partierne til valg på at give 40.000 ufaglærte mulighed for at blive faglærte på dagpenge frem mod 2020. En model, som i givet fald ville have været væsentligt dyrere.  

"Der er forskellige veje til at gå fra ufaglært til faglært. Men det lyder umiddelbart meget optimistisk, at man skal kunne flytte så mange ufaglærte for kun en millliard kr.," siger lektor Christian Helms Jørgensen fra Roskilde Universitet, hvor han forsker i erhvervsuddannelserne.

Kun råd til discountuddannelse
Hvis man skal tage udgangspunkt i Thornings tal, vil der næppe være råd til andet end en discountuddannelse for de ufaglærte, lyder det fra uddannelsestænketanken DEA.

"Nu kender jeg ikke statsministerens regnestykke. Men med 50.000 kr. per ufaglært, så lyder det som om, at de kun kan få en discountuddannelse. Man kan roligt sige, at det tal er meget lavt sat," siger Bjarne Lundager Jensen, vicedirektør i DEA.

Han påpeger desuden, at vi i forvejen ikke har været dygtige til at løfte de ufaglærte til faglært niveau.

"Med de erfaringer, vi har fra vores efteruddannelsessystem, så er det et meget ambitiøst tal. Vi har ikke været særlig dygtige i Danmark til at løfte folk fra ufaglært til faglært niveau. Vi er derimod dygtige til at vedligeholde folks kompetencer og give små korte kurser," siger Bjarne Lundager Jensen.

Han henviser til, at det i hele perioden fra 2001 til 2010 kun lykkedes for cirka 14.000 ufaglærte i industrien at løfte sig fra ufaglært til faglært.

"En del af problemet er, at mange ufaglærte medarbejdere i industrien ikke har lyst til at opkvalificere sig og gå i skole igen. Vi har simpelthen ikke løst koden til, hvordan vi får motiveret dem til det, selv om de har muligheden," siger Bjarne Lundager Jensen.

Advarer imod flest muligt igennem
Også hos fagbevægelsen mener man, at Thornings tal lyder lige vel optimistiske, selv om man er glade for satsningen på efteruddannelse.

"Det kræver i hvert fald, at det er nogle meget dygtige ufaglærte, som realkompetence-vurderes til at kunne tage en erhvervsuddannelse på meget kort tid. Den slags ufaglærte findes i dag ude på virksomhederne, hvor nogle ufaglærte deltager i produktionen på lavt faglært niveau. Men om der ligefrem er 20.000 af dem, ved jeg ikke," siger Per Påskesen, uddannelseschef i Dansk Metal.

Han advarer regeringen imod at presse flest muligt ufaglærte igennem på nogle af de korte erhvervsuddannelser. Man kan eksempelvis blive automontør i stedet for mekaniker eller montagetekniker i stedet for tømrer på den halve tid. Så er de formelt set faglærte, man de kan højst det halve af, hvad en rigtig mekaniker eller en rigtig tømrer kan, og de er ikke særligt efterspurgte på arbejdsmarkedet. 

"Det nytter ikke noget, at man gør folk til faglærte på eksempelvis automontør-niveau. Der et meget lille jobmarked til den slags uddannelser, og så har man ikke gjort de ufaglærte nogen tjeneste. De bliver bare ledige på et højere niveau. Derfor er det vigtigt, at folk bliver opkvalificeret til fuldt faglært niveau, og det vil ikke være til automontør, men til mekaniker," siger Per Påskesen.

Ministeriet glemmer bygningstaxameter og forsørgelse
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Helle Thorning-Schmidt. Hos Statsministeriet henviser man til Børne- og Undervisningsministeriet, hvor statsministerens tal stammer fra.

Hos Børne- og Undervisningsministeriet oplyser man, at tallene tager udgangspunkt i det gennemsnitlige undervisningstaxameter til GVU-forløb på 23 uger. Ministeriets tal tager dog ikke højde for udgifterne til forsørgelse.

Desuden har ministeriet ikke medtaget udgifter til befordringstilskud, hvilket er regnet med i Danske Erhvervsskolers tal.