Debat

Tidligere forstander: Hvorfor smutter Katznelson nu, hvor Herlufsholm har mest brug for hende?

Jeg var begejstret, da ungdomsforsker og trivselsekspert Noemi Katznelson indtrådte i bestyrelsen på Herlufsholm. Derfor undrer det mig også, at hun forlader skolen netop nu, hvor der er allermest brug for kompetente fagpersoner som hende, skriver tidligere efterskoleforstander Jens Petersen. 

Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

"Hvis man har evnerne, har man også pligten."

Sådan siger min svigermor på snart 90 år, når der er indsigtsfulde personer, der ikke lever op til det ansvar, som retligt påhviler dem i en given situation.

Efter at have tygget på uddannelsesforsker Noemi Katznelsons pludselige iver for at forlade bestyrelsen på Herlufsholm Kostskole – på netop det tidspunkt, hvor der virkelig er brug for hendes kompetencer og viden om ungdomskultur – er jeg nødt til at give hende en kommentar med på vejen ud af det ærværdige, 450 år gamle bestyrelseslokale.

En ellers opløftende ansættelse

Det var i sig selv en stor overraskelse, da uddannelsesforskeren i 2019 både blev Ridder af Dannebrog og fik sæde i bestyrelsen på Danmarks ældste og på alle måder mest prestigefyldte kostskole. Hvor spændende, tænkte jeg – en skole som konsekvent er blevet nævnt i løbet af hvert årti i min 65 årige lange levetid. Og ikke altid for kun den faglige og personlige indsats, man gør for eleven eller for samfundet.

Jeg tænkte, at det nok skulle blive godt for skolen, eleverne, lærerne og ledelsen på Herlufsholm – og ikke mindst for fremtidssikringen af skolen – at få hende ombord

Jens Petersen, tidligere forstander, Frijsenborg Efterskole

Desværre har omtalen oftere handlet om den pudsige arkaiske kultur, som trods al anden udvikling i pædagogisk praksis og skolepolitisk fremdrift, har formået at overleve med sovesale, særlig påklædning, specielle indforståede talemåder og privilegier fordelt til særlige grupper. Dertil kommer en desværre ofte usympatisk adfærd overfor de enkelte individer, der ikke formår at tilpasse sig den middelalderlige hierarkiske orden.

Jeg tænkte, at det nok skulle blive godt for skolen, eleverne, lærerne og ledelsen på Herlufsholm – og ikke mindst for fremtidssikringen af skolen – at få hende ombord.

Katznelson var netop i samme periode ved at evaluere et supergodt og lærerigt projekt – "Køkkentjansen" – som Madkulturen i samarbejde med Efterskoleforeningen havde udviklet. I den forbindelse var Katznelson aktiv evaluerende på min efterskole, hvor jeg oplevede hende som en både energisk, engageret og vidende person.

Hvor er det godt, at man har prioriteret at have en så kvalificeret person med i bestyrelsen, tænkte jeg. En bestyrelse, som ellers formodentlig let kunne have en tendens til at klare sig ved bestyrelsesmæssig selvsupplering og intern udpegning.

Besynderlige udmeldinger

Jeg undrede mig godt nok, da jeg året efter kunne læse i Berlingske, at Noemi Katznelson udtalte, at "en meget stor andel af eleverne (på Herlufsholm, red.) oplever at have adgang til fællesskaberne." Her henviste hun blandt andet til, at alle elever eksempelvis får lov til at bære hvidt, når de bliver 3.g'ere. "Det er der noget meget inkluderende ved," lød det fra hende i artiklen.

Det var dog et besynderligt citat, tænkte jeg, i en tid, hvor selve inklusionsbegrebet i den grad er til diskussion, og hvor en formel adgang til en dresscode på absolut ingen måde handler om inklusion. Hvad mente professoren dog?

Læs også

At være inkluderet som barn eller ungt menneske i et skolemæssigt fællesskab kræver en aktiv, pædagogisk bevidsthed og indsigt fra skoles side. Således at disse aktive processer forplanter sig fra ledelsen gennem lærerne til eleverne, og sådan at eleverne forstår og handler inkluderende overfor kammeraterne.

Forskeren forklarede endvidere, ifølge Berlingskes gengivelse, at samfundet i mange år har "talt traditionerne ned", men at vi underkender ritualer og overgangsritualers betydning for unges trivsel. Disse kan have stor betydning for unges identitetsdannelse, og derfor skal de forvaltes korrekt, lød det.

Her tænkte jeg, at det jo netop er forvaltningen af privilegier, der er den centrale rolle for såvel bestyrelsen i form af retningslinjer og principper, men også for ledelsen i form at håndhævelse og tilsyn af disse principper. Hvis identitetsdannelsen skal være opbyggelig og ikke risikere at blive det modsatte – nemlig nedbrydende – skal denne forvaltning fungere.

Hvorfor smutte nu?

I starten af maj kunne jeg så læse i en kronik i Altinget, at uddannelsesforskeren i slutningen af 2021 blev klar over, at der eksisterede såvel en formel som en uformel praksis, der understøttede en kultur, der var krænkende overfor skolens elever. Herefter iværksatte Katznelson i samarbejde med bestyrelsen en undersøgelse, som skal fremlægge sit arbejde inden sommeren 2022.

Kan det virkelig være rigtigt, at man som centerleder for et forskningsteam, der arbejder med ungdomskultur, er så forudsætningsløs, at man intet kender til Herlufsholm?

Jens Petersen, tidligere forstander, Frijsenborg Efterskole

Der er bestemt brug for en sådan undersøgelse. Der er brug for uvildige øjne samt en kvalificeret sparring med bestyrelse og ledelse – så hvorfor vælger Katznelson at forlade skolen netop nu, hvor der er allermest brug for personer som hende? Og blot få måneder inden, at den af hende selv iværksatte undersøgelse præsenteres?

Forklaringen er, ifølge hende selv, at hun har haft manglende viden om skolen. Men hvordan er det muligt, når man bliver opfordret og siger ja til en bestyrelsespost på en skole, hvorom der er skrevet masser af materiale gennem årtier? Man skulle da tro, at det første man gør, hvis man opfordres til at indgå i et bestyrelsesarbejde, er at sætte sig ind i arbejdets omfang, arbejdsstedets kultur, historie og fremtidige projekter?

Endvidere skriver hun i sin kronik i Altinget: "Jeg kendte intet til skolen på forhånd, men bestyrelsesposten var interessant for mig af to grunde: Som ungdomsforsker er jeg grundlæggende nysgerrig på ungdomsliv, som det ser ud i alle hjørner af vores samfund, og med bestyrelsesposten fik jeg mulighed for at få indblik i et meget anderledes ungdomsliv, end det jeg kender fra de fleste af mine undersøgelser."

Kan det virkelig være rigtigt, at man som centerleder for et forskningsteam, der arbejder med ungdomskultur, er  forudsætningsløs, at man intet kender til Herlufsholm? At Katznelson så vælger at forlade Herlufsholm, netop som der kommer en dybere viden om skolen, kan kun gøre ens undren så større.

Der er brug for en skole som Herlufsholm, hvor man som en fri skole skaber præcis den profil og det sigte, man mener, at kommende elever vil kunne profitere af at indgå i

Jens Petersen, tidligere forstander, Frijsenborg Efterskole

Der er brug for Herlufsholm

Jeg tænker, at Noemi Katznelson burde have pligten til netop at agere i en situation, hvor skolen er udfordret, og hvor hun måske som en af de eneste i bestyrelsen, netop har den indsigt og viden, der ville kunne bidrage aktivt og positivt i den nødvendige proces, som skolen står overfor.

For der er også brug for en skole som Herlufsholm – brug for et sted, hvor man som en fri skole skaber præcis den profil og det sigte, som man mener, at kommende elever vil kunne profitere af at indgå i.

Men man er ganske enkelt nødt til at være åben overfor den pædagogiske udvikling og det syn på ligeværdighed og ordentlighed, som man skal stå mål med i forhold til landets øvrige pædagogiske uddannelsessteder. Ellers tror jeg, at det bliver svært at forstille sig et fremtidssikret Herlufsholm.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Noemi Katznelson

Professor, forskningsleder, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet KBH, bestyrelsesmedlem, VIA University College
cand.mag. i pædagogik og historie, ph.d. i uddannelsesforskning (RUC 2004)