
Som særlig rådgiver for daværende Venstre-statsminister Lars Løkke Rasmussen var jeg selv medansvarlig for VLAK-regeringen (2016-2019). Og selvom det ikke altid føltes sådan i hverdagen dengang for snart ti år siden, så fremstår VLAK-årene i dag som en politisk fuser.
Det helt store problem dengang var, at de (trods alt kun) fire borgerlige partier ikke kunne finde sammen i et fortroligt og tillidsfuldt samarbejde. Dansk Folkeparti var det største parti, men det var samtidig uden for regeringen. Og for så vidt angår det politiske indhold, var konflikterne mellem især Liberal Alliance og Dansk Folkeparti gift for regeringen – både i medierne, i Folketinget og i regeringens indre liv.
Derfor kan man spørge sig selv: Hvorfor i alverden har Troels Lund Poulsen (V) lyst til at gå tilbage til en fuser? For der er ikke noget, der tyder på, at en VLAK-regering anno 2026 ville få en nemmere gang på den politiske landjord.
Indsigt
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- I Herning har de lagt en plan for overlevelse: "Hvis vi ikke kan fusionere, så har jeg slet ikke forstået den reform"
- Sektor sår tvivl om centrale epx-tal
- Konservativ Ungdom: Vi svigter talenterne i folkeskolen, når faglig udfordring bliver et privilegie for de få


























