Efter to år som direktør i det naturvidenskabelige undervisningsinitiativ Life hos Novo Nordisk Fonden står Christine Antorini klar til at dele sin indsigt og erfaringer i de naturvidenskabelige og tekniske fag.
Det skal hun gøre som nyt medlem af regeringens TeknologipagtRåd.
Det oplyser TeknologipagtRådet i en pressemeddelelse.
I rådet skal Christine Antorini sammen med repræsentanter fra erhvervslivet, ministerier og uddannelsesområdet bidrage til at rådgive regeringen om den strategiske retning for Teknologipagten.
Hun skal dermed være med til at sætte den strategiske retning til at styrke danskernes kompetencer indenfor det såkaldte STEM-område, der omhandler danskernes kompetencer indenfor teknologi, matematik og naturvidenskab.
Bredt samarbejde i naturvidenskabens tegn
Den tidligere undervisningsminister træder dermed ind i Teknologipagtens arbejde, som sker i et bredt samarbejde mellem regeringen, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, organisationer, fonde og andre aktører.
”Med mine erfaringer både fra Life-initiativet og som tidligere folketingsmedlem og børne- og undervisningsminister håber jeg at kunne styrke bindeleddet mellem de mange aktører på området. Det er afgørende med en fælles vision og handlingsplan for at fremme STEM og bygge bro mellem det politiske niveau og Teknologipagtens interessenter,” udtaler Christine Antorini i pressemeddelelsen.
I det arbejde kan hun trække på erfaringerne og sin indsigt i sin indsigt i undervisning og naturfaglighed fra sin nuværende direktørstilling i læringscentret samt fra samlet 15 år i Folketinget blandt andet som børne- og undervisningsminister (S) fra 2011 til 2015.
Hun har desuden som folketingsmedlem været undervisningsordfører og formand for Uddannelses- og Forskningsudvalget og tidligere arbejdet som studievært på DR2’s nyhedsmagasin Deadline samt været sekretariatschef i Forbrugerinformationen.
Med sine kompetencer skal Christine Antorini sammen med rådet samle aktørerne på STEM-området og på sigt nå rådets mål om at inspirere flere danskere til at interesse sig for, arbejde med og uddanne sig inden for STEM-fagene.
Det konkrete mål er, at der på 10 år skal uddannes 20 procent flere med STEM-kompetencer end i 2018, hvor rådet blev nedsat som et fælles initiativ fra Erhvervsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet og Beskæftigelsesministeriet.
Indsigt
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Mohammed med blå mærker har ikke brug for en integrationsdebat. Han har brug for beskyttelse
- Danske Regioner og KL: Vi skal sætte klare mål for børn og unges trivsel
- Lektorer: Gymnasieeleverne betaler prisen for ministeriets skjulte besparelser
- I Herning har de lagt en plan for overlevelse: "Hvis vi ikke kan fusionere, så har jeg slet ikke forstået den reform"
- Sektor sår tvivl om centrale epx-tal

























