Debat

Tidligere rektor: Der må skabes én samlende institution for ungdomsuddannelserne

DEBAT: En revision af taxametersystemet et kærkomment, men den vil blot være en lap på cyklen. Vi bør i stedet skifte slangen og ændre radikalt på uddannelserne. Vi må skabe én samlende institution for ungdomsuddannelserne, skriver Allan Thorgaard Nielsen.

Der bør skabes én samlende institution for ungdomsuddannelserne med mulighed for valg mellem de uddannelsesveje, som vi kender i dag, skriver Allan Thorgaard Nielsen.
Der bør skabes én samlende institution for ungdomsuddannelserne med mulighed for valg mellem de uddannelsesveje, som vi kender i dag, skriver Allan Thorgaard Nielsen.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Allan Thorgaard Nielsen
Pensioneret rektor for de tre gymnasier på H.C. Ørsted Gymnasiet og chefkonsulent for gymnasierne på TEC.

Finansieringen af ungdomsuddannelserne er til eftersyn. Taxametersystemet skal gås efter i sømmene og revideres for uhensigtsmæssigheder og ulige fordelinger. Det er der talt og skrevet meget om, og der arbejdes i regering og Folketing med det.

Der er grundtilskud, udkantstilskud, tilskud til særlige A-fag, forskellige taxameterformer, puljer og meget andet i spil. Tillige med frit gymnasie- og skolevalg, for at sikre en bedre etnisk fordeling af eleverne, erhvervsskolers problemer med praktikpladser med videre. Hertil kommer en masse andre problemstillinger for ungdomsuddannelserne.

Problemerne for ungdomsuddannelserne tårner sig op. Men, der kommer sikkert et forlig snart, som lapper på de værste skævheder. Det er også tiltrængt, men bliver aldrig til andet end lapperi, som sikkert vil bedre erhvervsuddannelsers og -gymnasiers vilkår lidt på bekostning af almene gymnasiers. Så langt, så godt.

Fakta
Indlægget er skrevet af:

  • Pernille Brøndum, formand for Danske HF & VUC
  • Ulla Koch, formand for bestyrelserne i Danske HF & VUC
  • Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne
  • Lars Goldschmidt, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne
  • Nils-Georg Lundberg, formand for Gymnasiernes Bestyrelsesforening
  • Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier
  • Per B. Christensen, formand for Danske SOSU-skoler Bestyrelserne
  • Lisbeth Nørgaard, formand for Danske SOSU-skoler
  • Henrik Hvidesten, formand for FGU-Danmark
  • Hanne Fischer, formand for FGU- Danmarks Direktør- og Rektorkollegium

En lap på cyklen
Erhvervsskolerne fik selveje og taxameterstyring i 1991. Senere er adskillige knopskydninger til finansieringen kommet til. I 2007 overgik de almene gymnasier til selveje og taxameterstyring. Det skabte flere knopskydninger.

I dag er taxameterstyringen uigennemskuelig og ikke baseret på de faktuelle forhold, som de enkelte skoler og skoleformer lever under. Der er meget stor forskel på økonomien bag eksempelvis erhvervsskoler, erhvervsgymnasier, VUC, almene gymnasier i områder med stor gymnasiefrekvens, skoler i områder med stor etnisk søgning og skoler langt fra en storby.

En revision af taxametersystemet for ungdomsuddannelser vil være kærkommen. Men, det er som en lap på en cykel. Den falder af igen, hvis du ikke grundlæggende har løst problemet med hullet. Nogle gange vælger man hurtigt at lappe. Andre gange skifter man slangen, for at få en holdbar løsning.

Jeg synes, at vi skal skifte slangen. Den har været lappet for mange gange.

Skab én samlende institution for ungdomsuddannelserne
Det handler om, hvordan ungdomsuddannelserne er skruet sammen. Det er et sammensurium af forskellige uddannelser, som hver især har deres eget historiske udspring. Alle sammen berettiget i den historiske kontekst, de er født i. Men de har med udløbere forgrenet sig i diverse reformer og særlige finansieringsformer.

Tiden er inde til at ændre radikalt på ungdomsuddannelserne. Der bør skabes én samlende institution for uddannelserne med mulighed for valg mellem de uddannelsesveje, som vi kender i dag. Måske færre, måske flere. Uddannelsesretninger skal afspejle det samfundsmæssige behov, ikke enkeltinstitutioners.

Læs også

Ungdomsuddannelserne bør derfor have én samlet indgang, hvorfra der efter et intro-/brobygningsforløb kan gives en ordentlig vejledning til valget af retning af ungdomsuddannelse.

Ungdomsuddannelser skal ikke kæmpe mod hinanden om elever, og økonomisk skal der ikke være nogen forskel på, om man starter på den ene eller anden skole. Alle skal opnå en realistisk forestilling om, hvad valget af ungdomsuddannelse betyder, og hvad der passer bedst til den enkelte.

Det er fint at lappe cyklen, men sker det for tit er dækskifte bedre.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00