Tommy Ahlers
Signe Didde Frese
Dewi Naidu DylanderTommy Ahlers bliver del af Concitos bestyrelse

Tre store navne inden for klimaområdet er valgt ind i den grønne tænketank Concito.
Næstformand og tidligere Dong-topchef Anders Eldrup, Grundfos-direktør Morten Riis og Banedanmark-chefkonsulent Søren Boas stopper efter at være nået maksimumsgrænsen på to bestyrelsesperioder. Det oplyser tænketanken i en pressemeddelelse.
De afgående medlemmer afløses af forhenværende Venstre-minister Tommy Ahlers, CSR-direktør i Coop Signe D. Frese og Dewi Dylander, der er underdirektør med ansvar for bæredygtige investeringer i PKA. Dewi Dylander er tidligere diplomat og har været Danmarks chefforhandler til COP-møderne i FN's klimakonvention (UNFCCC).
Det er således tre store aktører på det grønne område, der skal flankere bestyrelsesformand Connie Hedegaard. Hun fortsætter i bestyrelsen sammen med forhenværende formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen og Katrine Krogh Andersen, der er dekan på Københavns Universitets naturvidenskabelige fakultet.
Grønnere uden for Folketinget
Nyvalgte Tommy Ahlers skriver i et opslag på LinkedIn, at det har været stort ønske at blive valgt ind i Concitos bestyrelse.
Den tidligere uddannelses- og forskningsminister og senere klimaordfører for Venstre stoppede i august 2021 i Folketinget, fordi han mente, at han kunne gøre en større forskel for klimaet ude i erhvervslivet. Siden sin exit fra Folketinget har Tommy Ahlers været selvstændig investor i klimateknologi.
"Da jeg var klimaordfører og sad i ret komplicerede klimaforhandlinger med regeringen, havde jeg et tæt samarbejde med Concito - for jeg havde jo ikke et ministerium, jeg kunne trække på," udtaler han i Concitos pressemeddelelse og fortsætter:
"Jeg synes, det er et godt eksempel på, at Concito er en mega vigtig spiller ikke bare i den grønne omstilling, men også for vores demokrati."
Den grønne tænketank Concito blev stiftet i 2008 af Martin Lidegaard (R), der senere blev klimaminister.
- Connie Hedegaard (formand), fhv. miljøminister, fhv. energi- og klimaminister (K), fhv. klimakommissær, EU
- Peter Birch Sørensen, fhv. overvismand, fhv. formand, Klimarådet
- Katrine Krogh Andersen, dekan, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
- Signe Didde Frese, CSR-direktør, Coop
- Dewi Dylander, bæredygtighedsdirektør, PKA, fhv. chefforhandler, UNFCCC
- Tommy Ahlers, fhv. uddannelsesminister, fhv. klimaordfører (V)
Indsigt
Bjarne Wahlgren80 årI dag
Professor i voksenuddannelse, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet
Maja Bødtcher-Hansen54 årI dag
Formand for Danske Gymnasier, rektor på Frederiksberg Gymnasium, bestyrelsesmedlem, Københavns Professionshøjskole
Lars Sandahl Sørensen63 årI dag
Adm. direktør, Dansk Industri, næstformand, PensionDanmark
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- I Horsens vil rektor splitte epx i to, men centrale krav kan spænde ben
- Ni uddannelsesaktører: Det er ikke rimeligt, at hhx ikke har samme økonomiske vilkår som andre gymnasier
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- Faglærtes børn vælger oftere hhx

























