Trepart om IGU forlænges: Intern protest i regeringen og DF i oprør på sidelinjen

JOBFORLØB: Regeringen og arbejdsmarkedets parter har aftalt at forlænge integrationsgrunduddannelsen (IGU) til 2022. Men det huer hverken Liberal Alliance eller Dansk Folkeparti.

Meget er de enige om, men ikke alt. Lars Løkke Rasmussen vil nu forlænge sin første trepartsaftale om jobforløb for flygtninge, som Kristian Thulesen Dahl tidligere har forsøgt at presse regeringen til at opgive.
Meget er de enige om, men ikke alt. Lars Løkke Rasmussen vil nu forlænge sin første trepartsaftale om jobforløb for flygtninge, som Kristian Thulesen Dahl tidligere har forsøgt at presse regeringen til at opgive.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Søren Elkrog Friis

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har mandag indgået aftale om at forlænge den såkaldte IGU-ordning, som var resultat af Lars Løkke Rasmussens (V) første trepartsaftale som statsminister i 2016.

Den treårige prøveperiode for integrationsgrunduddannelsen nærmede sig sin udløbsdato, men forlænges nu til 2022.

Aftalen vækker dog langtfra begejstring hos Dansk Folkeparti, som under de turbulente forhandlinger om en skatteaftale i vinteren 2016/2017 lagde regeringen under pres for at foretage markante forringelser af ordningen.

Dokumentation

IGU-aftalen

Venstre-regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i 2016 en trepartsaftale om bedre integration på arbejdsmarkedet.

Det centrale element var integrationsgrunduddannelsen (IGU), en treårig forsøgsordning, der skal sikre mulighed for arbejde og opkvalificering for flygtninge og familiesammenførte, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke står mål med kravene på det danske arbejdsmarked.

Et flertal bestående af V, K, R, S og ALT stemte den efterfølgende lovgivning igennem. DF, EL og LA stemte imod, mens SF var splittet i spørgsmålet.

Integrationsgrunduddannelsen er et ordinært ansættelsesforhold mellem en virksomhed og en flygtning eller familiesammenført til en flygtning og omfatter lønnet praktik og opkvalificering i en toårig periode. IGU er dermed et supplement til de ordninger, der i forvejen findes i form af virksomhedspraktik, løntilskud og mentorordninger.

Ordningen er etableret som en mulighed for nytilkomne, hvis kompetencer ikke kan oppebære et arbejde på ordinære danske løn- og ansættelsesvilkår. Den var oprindeligt en forsøgsordning, der skulle løbe i tre år.

Et IGU-forløb varer i to år og består af lønnet praktik og 20 ugers skoleundervisning. Målgruppen er flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som er fyldt 18 år og er under 40 år, når forløbet påbegyndes, og som har været i Danmark i mindre end fem år.

Undervejs i forløbet får flygtninge løn svarende til overenskomsten på området. Men der er stor forskel på overenskomsterne, hvilket betyder, at flygtninge i et offentligt IGU-forløb må nøjes med en timeløn på 49 kroner, mens lønnen i det private kan løbe op i over 120 kroner i timen.

Som en gulerod for arbejdsgivere, som ansætter flygtninge, vanker der en bonus på 40.000 kroner – fordelt på 20.000 kroner for det første halve år og 20.000 kroner mere efter ét år.

Aftalen er forsynet med en "sigtelinje", som lyder, at hver anden flygtning og familiesammenførte skal i job. Men der er ingen konkrete måltal for, hvor mange flygtninge der skal i job eller IGU-forløb, før aftalen kan erklæres for en succes.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har besluttet at forlænge ordningen frem til 2022.

Den oprindelige aftale fatsholdes, men parterne er enige om en række justeringer, bl.a. at der gives et løft til danskundervisningen i ordningen og en sikring af, at barsel og længerevarende sygdom kan forlænge IGU-perioden, samt at IGU-elever skal have sikkerhedsudstyr stillet til rådighed uden modregning.


Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00