Uddannelsesaktører: Regeringen trækker tæppet væk under de naturvidenskabelige kandidater

Regeringens forslag til taxameterreform på gymnasieområdet vil føre til markant færre studenter med naturvidenskabelige højniveaufag på eksamensbeviset.
Det påpegede seks repræsentanter for de videregående uddannelser i et debatindlæg i Politiken 1.oktober, og vi tilslutter os koret.
Vi befinder os i en tid, hvor Danmark har desperat brug for naturvidenskabelige kandidater.
Der er brug for ingeniører og forskere til at løse klimakrisen, udvikle bæredygtige teknologiske løsninger og vacciner til de pandemier, der lurer i fremtiden, og der er brug for læger til at befolke lægeklinikker – også udenfor de store byer.
En del gymnasier vil komme til at stå i en situation, hvor det bliver for dyrt for dem at oprette naturvidenskabelige studieretninger.
Laura Klitgaard, Kristian Cedervall Lauta, Maja Bødtcher-Hansen og Tomas Kepler
Naturvidenskabelig arbejdskraft
Store danske virksomheder som Novo Nordisk, Rambøll og Bavaria Nordic mangler allerede nu kvalificeret arbejdskraft, og det behov bliver kun større i årene, der kommer.
Analysen 'Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030' fra Iris Group og HBS Economics dokumenterer, at Danmark i 2030 vil mangle 13.000 uddannede kandidater indenfor områderne ingeniør, teknik og it. Hertil kommer en mangel på 7.000 personer med en mellemlang teknik- eller it-uddannelse.
Hidtil har det almene gymnasium leveret langt hovedparten af de studenter, der søger ind på ingeniøruddannelserne, og hvis regeringens taxameterudspil på ungdomsuddannelsesområdet bliver en realitet, er vi bekymrede for, at der fremover bliver færre unge med lyst og evner til naturvidenskab.
De naturvidenskabelige universitetsuddannelser rekrutterer primært deres studerende blandt studenter med naturvidenskabelige fag på højniveau, og dem bliver der færre af, når regeringen vil afskaffe det såkaldte A-fagstillæg på stx.
Tillægget blev i sin tid indført netop for at give gymnasierne råd til at oprette naturvidenskabelige studieretninger, selv om der ikke var elever nok til at fylde en hel klasse.
Fjerne A-fagstillægget
I 2023 afsluttede mere end 40 procent af studenterne på stx et af de seks fag (fysik, kemi, biologi, bioteknologi, geovidenskab eller musik) på det højeste niveau, som udløser A-fagstillægget på 11.670 kroner om året per elev
Det er derfor mange penge, gymnasierne må vinke farvel til, hvis tillægget bortfalder.
En del gymnasier vil komme til at stå i en situation, hvor det bliver for dyrt for dem at oprette naturvidenskabelige studieretninger, som kun 15 eller 20 elever har valgt, og det er helt meningsløst, når vi samtidig har et arbejdsmarked, der skriger efter mennesker med netop de kompetencer.
I vores øjne er det utrolig dumt og kortsigtet, at regeringen vil fjerne A-fagstillægget.
Laura Klitgaard, Kristian Cedervall Lauta, Maja Bødtcher-Hansen og Tomas Kepler
Det koster også flere penge at drive laboratorier end almindelige klasselokaler.
Der skal indkøbes materialer og udstyr af en vis standard, så man kan lave virkelighedsnære forsøg og undersøgelser, der giver eleverne mod på og lyst til at fortsætte deres karriere inden for det naturvidenskabelige område.
Stærke studenter fra landets gymnasier med højniveaufag i de naturvidenskabelige fag er helt afgørende for, at universiteterne kan rekruttere studerende til deres uddannelser.
Derfor er det at investere ekstra penge i naturvidenskabelige fag på A-niveau ikke bare en nødvendighed for vores fremtidige konkurrenceevne, men også en investering i at uddanne den næste generation af problemløsere, forskere og ingeniører.
Derfor er det i vores øjne utrolig dumt og kortsigtet, at regeringen vil fjerne A-fagstillægget, fordi man derved trækker sikkerhedsnettet væk under nogle fag, vi som samfund gerne vil have flere elever til at uddanne sig inden for. Og vi har meget svært ved at forstå, hvad formålet er med det.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
Tue Sanderhage57 årI dag
Direktør, Vestegnen HF & VUC, formand, Danske HF & VUC, panelformand og -medlem, Danmarks Akkrediteringsinstitution
Henrik Pers77 årI dag
Sekretariatsleder, Censorsekretariatet for erhvervskommunikation og -sprog, Aarhus Universitet 2011-
Andreas Bosmann Engsig37 år8. juni
Direktør, Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen, Københavns Kommune
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Én sætning i regeringsgrundlaget afslører samarbejdets akilleshæl






















