Bliv abonnent
Annonce
Debat

Uddannelsesaktører: Regeringen trækker tæppet væk under de naturvidenskabelige kandidater

En del gymnasier vil komme til at stå i en situation, hvor det bliver for dyrt for dem at oprette naturvidenskabelige studieretninger, skriver fire uddannelsesaktører. 
En del gymnasier vil komme til at stå i en situation, hvor det bliver for dyrt for dem at oprette naturvidenskabelige studieretninger, skriver fire uddannelsesaktører. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
5. november 2024 kl. 05.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regeringens forslag til taxameterreform på gymnasieområdet vil føre til markant færre studenter med naturvidenskabelige højniveaufag på eksamensbeviset.

Det påpegede seks repræsentanter for de videregående uddannelser i et debatindlæg i Politiken 1.oktober, og vi tilslutter os koret.

Vi befinder os i en tid, hvor Danmark har desperat brug for naturvidenskabelige kandidater.

Der er brug for ingeniører og forskere til at løse klimakrisen, udvikle bæredygtige teknologiske løsninger og vacciner til de pandemier, der lurer i fremtiden, og der er brug for læger til at befolke lægeklinikker – også udenfor de store byer.

En del gymnasier vil komme til at stå i en situation, hvor det bliver for dyrt for dem at oprette naturvidenskabelige studieretninger.

Laura Klitgaard, Kristian Cedervall Lauta, Maja Bødtcher-Hansen og Tomas Kepler

Naturvidenskabelig arbejdskraft

Store danske virksomheder som Novo Nordisk, Rambøll og Bavaria Nordic mangler allerede nu kvalificeret arbejdskraft, og det behov bliver kun større i årene, der kommer.

Analysen 'Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030' fra Iris Group og HBS Economics dokumenterer, at Danmark i 2030 vil mangle 13.000 uddannede kandidater indenfor områderne ingeniør, teknik og it. Hertil kommer en mangel på 7.000 personer med en mellemlang teknik- eller it-uddannelse.

Hidtil har det almene gymnasium leveret langt hovedparten af de studenter, der søger ind på ingeniøruddannelserne, og hvis regeringens taxameterudspil på ungdomsuddannelsesområdet bliver en realitet, er vi bekymrede for, at der fremover bliver færre unge med lyst og evner til naturvidenskab.

De naturvidenskabelige universitetsuddannelser rekrutterer primært deres studerende blandt studenter med naturvidenskabelige fag på højniveau, og dem bliver der færre af, når regeringen vil afskaffe det såkaldte A-fagstillæg på stx.

Tillægget blev i sin tid indført netop for at give gymnasierne råd til at oprette naturvidenskabelige studieretninger, selv om der ikke var elever nok til at fylde en hel klasse.

Læs også

Fjerne A-fagstillægget

I 2023 afsluttede mere end 40 procent af studenterne på stx et af de seks fag (fysik, kemi, biologi, bioteknologi, geovidenskab eller musik) på det højeste niveau, som udløser A-fagstillægget på 11.670 kroner om året per elev

Det er derfor mange penge, gymnasierne må vinke farvel til, hvis tillægget bortfalder.

En del gymnasier vil komme til at stå i en situation, hvor det bliver for dyrt for dem at oprette naturvidenskabelige studieretninger, som kun 15 eller 20 elever har valgt, og det er helt meningsløst, når vi samtidig har et arbejdsmarked, der skriger efter mennesker med netop de kompetencer.

I vores øjne er det utrolig dumt og kortsigtet, at regeringen vil fjerne A-fagstillægget.

Laura Klitgaard, Kristian Cedervall Lauta, Maja Bødtcher-Hansen og Tomas Kepler

Det koster også flere penge at drive laboratorier end almindelige klasselokaler.

Der skal indkøbes materialer og udstyr af en vis standard, så man kan lave virkelighedsnære forsøg og undersøgelser, der giver eleverne mod på og lyst til at fortsætte deres karriere inden for det naturvidenskabelige område.

Stærke studenter fra landets gymnasier med højniveaufag i de naturvidenskabelige fag er helt afgørende for, at universiteterne kan rekruttere studerende til deres uddannelser.

Derfor er det at investere ekstra penge i naturvidenskabelige fag på A-niveau ikke bare en nødvendighed for vores fremtidige konkurrenceevne, men også en investering i at uddanne den næste generation af problemløsere, forskere og ingeniører.

Derfor er det i vores øjne utrolig dumt og kortsigtet, at regeringen vil fjerne A-fagstillægget, fordi man derved trækker sikkerhedsnettet væk under nogle fag, vi som samfund gerne vil have flere elever til at uddanne sig inden for. Og vi har meget svært ved at forstå, hvad formålet er med det.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026