12 tekniske gymnasier til Tesfaye: Din reform risikerer at blive ingeniørens og iværksætterens død

Graver grøften dybere

Reformudspillet ønsker at gøre op med akademisering af ungdomsuddannelserne og årtiers fokus på den kreative klasse, men vi ser nærmere, at det i stedet blot graver den grøft dybere. Det er tydeligt for de unge, at intet tilsiger, at lave karakterer borger for praktiske evner, og høje karakterer for praktisk inkompetence. 

Det virker derfor kontraproduktivt at flytte htx ind som en studieretning på stx, som intentionen pt. lader til at være. For det er os på htx, der danner og uddanner de praktisk funderede unge, som vil noget med både den materielle og abstrakte virkelighed. Dem der er gode med både hænder og bøger.

Hvis I flytter htx til stx, så lader I forstå, at det svigtende elevgrundlag er et htx-problem alene, men det passer desværre ikke. STEM-linjerne på stx lider også under faldende elevtal til fordel for de "blødere" retninger. Problemer går ikke væk, blot fordi man flytter rundt på dem. Det er vi praktikere ret bevidste om.

Den langt mere grundlæggende udfordring er den samme, som den hele tiden var: Hvordan sikrer vi, at vores unge mennesker har den faglige trivsel og selvsikkerhed, der gør, at de tør give sig i kast med de fag, som de oplever som svære? Det stemmer fint overens med de spørgsmål, som vi oplever, at vores brobygningselever står med: Tør vi godt? Kan vi godt?

Det spørgsmål var htx, indtil den sidste gymnasiereform og corona kom i vejen, danmarksmestre i at få elever til at svare et klart og utvetydigt ja til. Det er synd, at I har glemt det. Regeringens hukommelse lader, uheldigvis, til at være kort – og blive stadig kortere.

htx skal styrkes, ikke afvikles

Så hvad gik galt?

For det første indførte den sidste reform igen-igen flere timer – og flest på htx, så vi nu har 300 timer mere end stx.

Regeringens hukommelse lader, uheldigvis, til at være kort – og blive stadig kortere.

Jacob Friis, Peter Ruby m.fl.
Se alle indlæggets afsendere i faktaboksen

Hvad er så årsagen til alle disse timer? Den er ligeså simpel, som den er skæv: Vores praktiske fag anerkendes ikke som akademisk ligeværdige med fag som idræt, musik og billedkunst – fordi ingeniørkunst i årtiers uddannelsespolitik er blevet underkendt.

Måske man derfor kunne starte med noget så simpelt, som at anerkende den værdi vores værkstedsfag leverer, i stedet for at sende os htx'ere et sted hen, hvor der ingen værksteder er?

Den anerkendelse løser selvfølgelig kun en lille del af problemet, men det er en start. Det helt store problem er de unges manglende faglige selvtillid.

Vi skal stadigvæk have de unge til at vælge de høje naturvidenskabelige, tekniske og teknologifaglige niveauer, hvis vi vil unge, der kan vælge praktiske og akademiske STEM-fag til i deres videre færd i uddannelsessystemet. Dette begynder de selvsagt ikke magisk at gøre, blot fordi man fjerner den åbenlyse uddannelsesmulighed, der leder hen mod dette valg.

Danske virksomheder skriger allerede nu på kvalificeret arbejdskraft. Faglærte medarbejdere, ja, men så sandelig også ingeniører, kemikere, fysikere, matematikere, dataloger og resten af banden, som alle har det til fælles, at der er rigtig mange flere htx'ere i de fag end de otte procent af en ungdomsårgang, som har deres hue fra htx umiddelbart vil tilsige.

Så, Mattias Tesfaye, vil du ikke nok lade være med at skyde det ben i uddannelsessektoren, hvor unge i særklasse begejstres over natur og teknik, i foden? Det er ikke godt for vores elever, og det er slet ikke godt for balancen i vores samfund. Du har selv sagt det: htx skal styrkes, ikke afvikles. Det håber vi, du stadig mener, når det kommer til stykket.

Lad det også være en åben invitation til at komme på besøg hos os og snakke med vores vidunderlige elever.