Gymnasieledere: Tvangsfusioner løser ikke regeringens gymnasiekvaler

Søren Hjelholt Hansen & Jens Christen Hylkjær
Rektor på Vestfyns Gymnasium & direktør Handelsgymnasiet Vestfyn
Som et led i regeringens uddannelsesreform arbejdes der i disse dage på en ny, fælles institutionslov, der skal omfatte alle ungdomsuddannelser. Det vil sige gymnasier, erhvervsskoler og andre.
Og lægger man øret til vandrørene, så forlyder det, at regeringen sideløbende ser på institutionslandskabet.
En ændring af institutionslandskabet blev varslet i udspillet 'Forberedt på fremtiden V. Flere i gymnasiet.'
Ifølge regeringen vil antallet af unge, særligt i de mindre byer i landområderne, i en nær fremtid ikke kunne understøtte mere end én ungdomsuddannelsesinstitution.
Hvordan regeringen mere konkret har tænkt sig at følge op på udspillet i forhold til institutionslandskabet udestår fortsat. Vil regeringen tvangsfusioner nogle skoler, skille andre eller handler det mere om økonomiske incitamenter og fusioner på baggrund af lokalt initiativ?
Vil der være plads til at bevare status quo?
I skrivende stund ved vi det ikke.
Hvilket greb, regeringen vælger, er bestemt ikke ligegyldigt, og vi presser derfor ørerne flade mod vandrørene i forsøget på at blive klogere herpå.
Tvanfusioner vil underminere epx-reformens fundament
Dette indlægs forfattere anerkender udfordringen med de faldende ungdomsårgange, men deler ikke nødvendigvis regeringens analyse om, at en fusion er eneste vej frem, og slet ikke en tvangsfusion.
For det første er det i vores optik vigtigt, at der gives plads til, at lokale løsninger kan vokse frem – politikerne bør have armslængde til de konkrete beslutninger om, hvorvidt skoler vælger at fusionere eller ej.
Udspalte eller ej.
Ingen af os har travlt med at fusionere, men vi har til gengæld travlt med at samarbejde.
Søren Hjelholt Hansen & Jens Christen Hylkjær
Jo mere politikerne presser for eksempel en fusion igennem, jo mere stiger risikoen for en forhastet eller uhensigtsmæssig fusion.
For det andet venter implementeringen af epx'en lige om hjørnet. Det bliver et stort arbejde, og en af grundforudsætningerne for, at epx kommer godt fra start, er, at institutionerne kan afsætte de nødvendige ressourser til dette arbejde.
En fusion eller udspaltning – uanset hvor vellykket den er – kræver ligeledes mange ressourser. Hvis der desuden er tale om en tvungen fusion, vil det risikere at dræne institutionerne yderligere. Det er for os at se opskriften på, hvordan det ikke skal gribes an.
Hér skæmmer sporene fra etableringen af FGU-uddannelserne – der er mere end én FGU-leder, der kan fortælle historien om en uddannelse og institution, der blev født ud af et politisk kaos.
I dag er FGU'erne et andet sted, men de koldstartede tilbage i 2019 - det vil vi gerne undgå i Glamsbjerg.
I Glamsbjerg er samarbejde ikke lig med fusioner
Vestfyns Gymnasium og Handelsgymnasiet Vestfyn, som vi repræsenterer, ligger i Glamsbjerg.
Vi er under samme tag, vi er en del af Campus Glamsbjerg, men er også to institutioner. Ingen af os har travlt med at fusionere, men vi har til gengæld travlt med at samarbejde.
Det er vores påstand, at fordi der er to institutioner, så står vores uddannelser skarpe – skarpere end ved en fusion – og det kommer de unge til gode. De to kulturer, identiteter og faglige særkender står tydeligere frem, og begge institutioner leverer dygtige studenter, har høj elevtrivsel og sunde økonomier.
Vores samarbejde tager vi med os ind i arbejdet med at implementere epx'en, hvor vi sammen med det lokale 10. klasse-center her på campus, det lokale FGU og sandsynligvis også den lokale hf er begyndt at gøre os tanker om epx'en. Og det er hér, vi gerne vil lægge kræfterne fremadrettet, ikke i en fusion.
Et er Glamsbjerg, noget andet er hele landet.
Vi er klar over, at forholdene kan tage sig anderledes ud andre steder, og en fusion eller udspaltning kan være det næste logiske skridt for nogle institutioner, men det bør altid ske på lokalt initiativ.



























