GL: Praksisfaglighed skal ikke være et pusterum, men et supplement til det teoretiske

Praksisfaglighed er ikke en pause – det er pædagogik

Ifølge Lise Tingleff Nielsen fra EVA er praksisfaglighed en dimension i undervisningen, hvor eleverne løser konkrete problemer og deltager i aktiviteter, der understøtter både færdigheder og forståelse.

Det kan handle om at arbejde kropsligt, produktorienteret, anvendelsesorienteret eller sammen med aktører uden for skolen.

Men det kræver, at læreren sætter tydelige mål og samler op bagefter, for ellers bliver det bare løs aktivitet. 

Vi behøver ikke at opfinde en ny didaktik. Det, vi har brug for, er tid, rum og støtte til at bruge den.

Anders Kristian Bærholm Frikke

Praksisfaglighed skal ikke være et pusterum.

Praksisfaglighed er ikke en kop kakao i en kantine eller et hyggeligt besøg uden tydeligt læringsformål.

Når vi taler om praksis i gymnasiet, taler vi ikke om at erstatte det teoretiske, men om at supplere det. Og vi skal turde stå ved, at meget af gymnasiets værdi netop ligger i den teoretiske faglighed. Det er jeg glad for at konstatere, at Malene Grandjean er enig med mig i.

Vi skal ikke forfladige eksempelvis fysik for at gøre den praktisk – vi kan jo ikke lave atomprøvesprængninger i undervisningen.

Men vi kan give eleverne modeller, eksperimenter og dilemmaer, som kobler fagligheden til verden uden at gå på kompromis med kompleksiteten i fagene.

Det er dén form for praksisfaglighed, vi skal tale op.

Epx skal ikke have monopol på praksis

I Danmark har vi en stærk pædagogisk tradition og en gymnasielæreruddannelse (pædagogikum), der netop bygger på integration mellem teori og praksis.

Vi behøver ikke at opfinde en ny didaktik. Det, vi har brug for, er tid, rum og støtte til at bruge den – og til at videreudvikle den sammen med elever og fagmiljøer.

Vi ønsker epx velkommen som en ny og spændende ungdomsuddannelse. Men praksisfaglighed må ikke isoleres til én ny uddannelsestype, for det er netop i det brede spektrum af ungdomsuddannelser, at praksisfaglighed viser sin styrke – som bindeled mellem faglig forståelse og virkelighedsnær anvendelse.

Det skal gælde i stx, hhx, htx og hf – og ikke mindst på den nye epx.

Vi skal bygge videre på det, vi allerede ved virker.

Det kræver ikke nye buzzwords, men en tillid til lærerne og en investering i de rammer, der gør dem i stand til at løfte opgaven.

Den tillid vil vi kæmpe for.